Jobbet "Sikkerhedsminded vedligeholdelsestekniker til Stenlille gaslager" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Sikkerhedsminded vedligeholdelsestekniker til Stenlille gaslager

Vær med til at sikre den tekniske drift og udvikling på vores højteknologiske anlæg. Som vores nye vedligeholdelsestekniker bliver du del af et hold bestående af 12 medarbejdere, der hver dag bidrager til gasforsyningssikkerheden i Danmark, når vi leverer gas i tilfælde af leveringssvigt og ved sæsonudjævning af naturgas fra Nordsøen. Din nye arbejdsplads bliver på vores anlæg i Stenlille.

Et ansvarsfuldt, alsidigt og selvstændigt arbejde
I tæt samarbejde med de øvrige vedligeholdelsesteknikere er din vigtigste opgave at stå for den daglige drift samt tilsyn, fejlfinding og forebyggende vedligehold af vores naturgasinstallationer på Stenlille Gaslager, som er et risikoanlæg og derfor har skærpede sikkerhedsregler. Du får dit eget ansvarsområde og varetager samtidig daglig kontakt og tilsyn med underleverandører.

Du indgår efter oplæring i vores beredskabsvagt, hvor du medvirker til, at vores anlæg altid kører optimalt - også uden for normal arbejdstid. Derfor er det et krav, at du bor i nærområdet og kan komme frem på højst 30 minutter. Du fungerer samtidig som driftsoperatør hver 8. uge.

Glæd dig til et spændende og afvekslende job, hvor du arbejder selvstændigt med dine opgaver og træffer beslutninger på egen hånd. Du planlægger i høj grad selv din arbejdsdag inden for de givne rammer, men trives også med at følge de fastlagte rutiner og procedurer. Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø og har et stærkt sammenhold i afdelingen.

Smed, maskinarbejder eller mekaniker med drive og engagement
Vi søger en faglært smed, maskinarbejder, mekaniker eller lignende med minimum 5 års erfaring fra procesindustri - og gerne inden for forskellige arbejdsområder. Da jobbet indebærer logistiske opgaver, er det et krav, at du har kørekort B og C. Jobbet indebærer fysiske arbejdsopgaver, så det er vigtigt, at du også trives med denne type arbejde. Har du kendskab til SAP, er det en fordel. Da Stenlille Gaslager er et højrisikoanlæg, skal du ligeledes kunne sikkerhedsgodkendes.

Desuden lægger vi vægt på, at du er hurtig til at tilegne dig viden og gerne går til hånde, hvor der måtte være behov for det. Det er vigtigt, at du arbejder omhyggeligt med dine opgaver og fokuserer på detaljerne, så arbejdet bliver udført fejlfrit, og sikkerhedsreglerne overholdes. Samtidig kan du arbejde selvstændigt, og som person er du robust og formår at bevare roen og overblikket. Med din positive indstilling bidrager du desuden aktivt til den gode stemning i afdelingen.

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning med cv og andre relevante bilag via linket ”Ansøg” senest 8. april 2018. Vi forventer at holde samtaler 13. og 18. april 2018 i Stenlille. Der er to ledige job som vedligeholdelsestekniker til gaslageret. Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Kristian Asmussen på telefon 6124 4371. Du kan læse mere om vores virksomhed på www.energinet.dk og www.gasstorage.dk.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder