Gå til hovedindhold

Sikkerhedsansvarlig og teamleder i MedCom

Vi søger en sikkerhedsansvarlig og teamleder til MedComs systemforvaltningsteam. Stillingen er ledig til besættelse snarest muligt og senest 1. januar 2018 og din primære arbejdsplads vil være i Syddansk Forskerpark, Odense.

Som sikkerhedsansvarlig for MedCom og teamleder for systemforvaltningsteamet skal du

  • Videreføre MedComs arbejde med ISO27001:2013 med henblik på en senere certificering samt sikre fortsat opfyldelse af lovkrav med bl.a. persondataforordningen
  • Bidrage med rådgivning, information, oplysning og uddannelse om informationssikkerhed hos MedCom i samarbejde med systemforvaltningsteamet
  • Varetage den faglige koordinering og daglige planlægning af arbejdet i teamet med systemforvaltning af fællesoffentlige sundheds-it-systemer
  • Udgøre det primære bindeled mellem systemforvaltningsteamet og MedComs ledelse
  • Indgå i MedComs udvidede ledergruppe, for at sikre understøttelse af og faglige sammenhæng til arbejdet i MedComs nationale og internationale projektteams
  • Repræsentere MedCom i visse nationale og fællesoffentlige fora

Vi forventer derfor, at du

  • Har godt kendskab og erfaring med ISO27001:2013 og it-sikkerhed - både med implementering og med drift og opfølgning i form af bl.a. udarbejdelse af risikovurderinger, handlingsplaner, kontroller
  • Har erfaring med drift, kontraktstyring og systemforvaltning af it-systemer - gerne inden for sundheds-it
  • Gerne kendskab til sundhedssektorens it-anvendelse og sundheds-it-infrastruktur
  • Har blik for balancen mellem solid systemforvaltning, videreudvikling og udbredelse af brugen af it-systemer
  • Kan begå dig i en politisk styret organisation og i MedComs tværsektorielle samarbejde med regioner, kommuner, staten og praksissektoren
  • Har gode samarbejdsevner i forhold til både interne og eksterne samarbejdsparter, på tværs af kulturer, faggrupper og it-leverandører
  • Besidder evnen til at koordinere, strukturere, planlægge og udstikke en retning for arbejdet med systemforvaltning og informationssikkerhed og i et team med specialister
  • Behersker dansk og engelsk på højt niveau i skrift og tale
  • Er fleksibel og god til at overholde deadlines
  • Har humor og er i stand til at arbejde selvstændigt

Om systemforvaltningsteamet
I teamet indgår aktuelt 5 personer, der varetager opgaver i relation til

  • Drift, udvikling og vedligehold af 3 fællesoffentlige it-systemer:
    • Sundhedsdatanettet (SDN)
    • Videoknudepunktet (VDX)
    • Hjemmemonitoreringsdatabasen (KIH)
  • Implementering af ISO27001:2013

Om forvaltning af fællesoffentlige sundheds-it-systemer
I økonomiaftalerne for 2016 mellem Regeringen, Danske Regioner og KL er det aftalt, at der etableres en governance for fælles offentlig systemforvaltning. MedComs systemforvaltning varetages inden for rammerne af denne governance, med MedComs styregruppe som forretningsstyregruppe.

Systemforvaltningsopgaven dækker hele styrings- og forvaltningsopgaven for it-løsninger. Herunder beslutningsprocesserne, leverandørsamarbejdet og it- og informationssikkerheden.

Herudover bidrager MedCom efter konkret aftale til opgaveløsning i relation til fællesregionale og/eller fælles offentlige systemer, der er forankret i Regionernes Sundheds-IT (RSI) eller Sundhedsdatastyrelsen (SDS).

  • Understøttelse af RSI-forankret systemforvaltning, med fokus på datakilder til Sundhedsjournalen: E-journal, laboratoriedatabank og henvisningshotel
  • Understøttelse af SDS-forankret systemforvaltning, med fokus på ibrugtagning af NSP-services (fx MinLog, behandlerrelation, CPR-services, samtykkeservice)

Vi kan tilbyde dig

  • Et spændende tværfagligt miljø i Syddansk Forskerpark, Odense
  • 39 uformelle, engagerede og resultatorienterede kollegaer
  • Fagligt netværk inden for sundheds-it og telemedicin - både nationalt og internationalt
  • Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og relevant faglig organisation

Stillingen er på 37 timer/uge. Vi har flekstid og gode muligheder for selv at tilrettelægge arbejdstiden.

Yderligere information kan indhentes ved henvendelse til direktør Lars Hulbæk på tlf. 4036 8615.

Er du interesseret i stillingen, beder vi dig sende en kort motiveret ansøgning via "Ansøg" linket.

Ansøgningsfrist: mandag den 23. oktober 2017 kl. 12.00.
Vi forventer, at afholde ansættelsessamtaler mandag d. 30. oktober 2017.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder

home
Arbejdssted
Odense
keyboard_arrow_up
Startdato
27. september 2017
keyboard_arrow_down
Slutdato
23. oktober 2017
phone
Kontakt
Lars Hulbæk
Tlf.: 4036 8615
work
Jobtype
Fastansættelse

Jeg er interesseret


Vis din interesse for dette job ved at udfylde og indsende denne formular.


Jobfinder deler kun dine oplysninger med ansættende virksomhed, som kan kontakte dig for en uforpligtende samtale, hvis dine kvalifikationer passer til jobbet.

Når du trykker send, accepterer du samtidigt vores Brugerbetingelser
Hvis du ikke allerede har en konto på Jobfinder, opretter vi automatisk en for dig. Du modtager en email med flere oplysninger.