Jobbet "Siemens Healthineers søger studentermedhjælper til IT-support" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vi søger en imødekommende studerende med stor interesse for IT til vores kontor i Ballerup 8-16 timer om ugen. Hos os får du mulighed for at få praktisk erfaring i en internationale organisation, der hver dag arbejder imod at styrke sundhedssektoren.

Din fornemmeste opgave vil være at holde dig opdateret i nye IT-værktøjer, som virksomheden stiller til rådighed for medarbejderne samt rådgive medarbejderne i brugen af disse. Medarbejderne kan henvende sig til dig med spørgsmål, når du er på kontoret. Derudover får du ansvaret for en mailboks via hvilken medarbejderne kan henvende sig til dig. Det er derfor afgørende, at du er i stand til at formidle IT på en måde, der er forståelig for modtageren – både mundtligt og skriftligt.

Det er et job, der er præget af gensidig fleksibilitet. Vi forventer, at du arbejder 8 til 16 timer om ugen, hvor det er vigtigt, at du er i stand til at logge på flere gange i løbet af en uge. Du vil delvist kunne arbejde hjemmefra efter du er blevet sat grundigt ind i dine arbejdsopgaver. Du vil få flere kontaktflader i organisationen, og i dagligdagen vil du komme til at koordinere dine opgaver med vores IT-koordinater.

 Hvad er dine arbejdsopgaver?

  • Forberede nye Pc’er til medarbejdere ved at installere Windows og starte Pc’en op til brug så Outlook, printer, fællesdrev er sat op, når medarbejderen overtager den.
  • Hjælpe medarbejdere med installation af eksempelvis printer, krypteringsværktøj mm. og med personlig opsætning/tilpasning.
  • Holde dig up-to-date med de nye IT-værktøjer, som virksomheden stiller til rådighed for medarbejderne samt rådgive medarbejderne i brugen af disse.
  • Udarbejde guides om brugen af eksisterende og nye IT-værktøjer, så medarbejderne bliver selvhjulpne.
  • Udarbejde guidelines for fildeling, dokumentation og sagshåndtering i samarbejde med en gruppe af kollegaer samt bidrage til udrulning og træning af medarbejdere i de udarbejdede guidelines.
  • Administrere en mailboks eller en Microsoft Teams chatkanal, hvor kollegaer kan stille spørgsmål, som ikke er presserende.
  • Indkalde til små workshops med varierende emner og som støtter op om udrulningen af nye IT-værktøjer.
  • Fokusere på instruktion i vores mobile enheder og få kommunikeret, hvordan de kan bruges, da hele vores terminal infrastruktur nu hænger sammen i O365.

Hvordan kvalificerer du dig til jobbet?

  • Det er en fordel, hvis du er studerende på en uddannelse med fokus på IT, eksempelvis fra ITU. 
  • Du har stor interesse for og viden om brug af IT-værktøjer på arbejdspladsen.
  • Du er serviceminded – sætter en ære i at hjælpe kolleger og slipper ikke opgaven før der er fundet en løsning.
  • Du er god til at kommunikere viden om IT, så det er tilpasset modtageren både på dansk og engelsk
  • Du har et godt kendskab til og erfaring med Office 365 pakkens programmer.
  • Du har indsigt i best practice indenfor sagshåndtering/sagssystemer og optimering af tilhørende processer.
  • Det er en fordel, hvis du har erfaring med IT-support, IT-sikkerhed og cybersecurity.
  • Hvis du har grundigt kendskab til ITIL Process Framework, er det en fordel.
  • Det er vigtigt, at du er selvstændig og i stand til at sætte dig selv i gang.

Vi modtager gerne din ansøgning, selvom du har opnået dine kvalifikationer på en alternativ måde end ovennævnte.

Bliv vores nye kollega

I Siemens Healthineers søger vi de dygtigste medarbejdere, der ser det som en ære at være en del af en dynamisk, international organisation. Som vores nye medarbejder, vil vi tilbyde dig unikke udviklingsmuligheder, da det er helt essentielt for os at sikre din videre udvikling hos os.

Vi ser potentiale for, at du som vores fremtidige studentermedhjælper kan ansættes i vores Digital Health afdeling eller lignende efter end uddannelse. Vi ønsker at give dig mulighed for at udnytte og udvikle din viden og dine kompetencer ved at igangsætte initiativer, som du finder optimerende for vores arbejdsprocesser. Du vil desuden have rig mulighed for at skrive eksamensopgave hos os. Det kan for eksempel være om fildeling, dokumentation og sagshåndtering.

Hvad skal du ellers vide?

Siemens Healthineers styrker sundhedsudbydere verden over i arbejdet med at personificere behandling til patienter, transformere den måde pleje bliver leveret på, forbedre patientoplevelsen og digitalisere sundhedssektoren. Vi er i Siemens Healthineers ledende inden for medicinsk teknologi og vi udvikler kontinuerligt vores produkter og tjenester inden for vores kerneområder som er diagnostisk og terapeutisk billeddannelse samt laboratoriediagnostik og molekylær medicin. I Siemens Healthineers udvikler vi også aktivt vores digitale sundhedsydelser og enterprise services.

I regnskabsåret 2019 genererede Siemens Healthineers en omsætning på €14,5 milliarder og en profit på €2,5 milliarder. Vi er mere end 52.000 medarbejdere verden over, og i Danmark er vi en del af Norden/Baltikum med 550 medarbejdere. I Danmark er vi 140 medarbejdere og har kontorer i både Ballerup, Odense og Århus.

Læs mere på www.siemens-healthineers.com/dk

Ansøg via ansøgningslink. Udfyld så vidt muligt alle områderne i ansøgningsformularen, da vi bruger dine oplysninger til at vurdere dit potentiale i forhold til stillingen. Ønsker du yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte IT-koordinator Steen Kristian Larsen på telefon +45 23 41 11 26. Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Ansøgningsfrist: Vi behandler ansøgningerne løbende, så send os en motiveret ansøgning og et CV hurtigst muligt.

Ansættelsestidspunkt: Vi stiler efter, at du starter i slutningen af sommeren 2020.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.