Jobbet "Serviceminded IT-specialist" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Serviceminded IT-specialist til Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
Har du lyst til at være IT - Specialist på en spændende og dynamisk arbejdsplads, hvor du kan få realiseret din lyst til faglig og personlig udvikling samt kontakt til mange forskellige mennesker? Så skal du til tasterne og sende os din ansøgning.

Om os
IT-elementet i Ballerup er en del af et regionalt servicecenter og består af et team på 4 medarbejdere.

IT-elementet løser de lokale IT opgaver for alle brugerne i Ballerup samt de fjerne faciliteter for Forsvarets Sundhedstjeneste (FSU) og Forsvarets Forsyning, Depot og Distribution (FDD) på Sjælland.

Om stillingen
Som IT- Specialist kommer du til at varetage mange spændende og alsidige opgaver indenfor drift, service og supportområdet. I jobbet indgår du i vores servicedesk team, hvor du giver vores kunder 1. og 2. level support. Dine arbejdsopgaver vil variere fra daglig telefonsupport til både kundeinstallationer og vedligeholdelse af netværket. Derfor er det afgørende, at du befinder dig godt i et job med varierende arbejdsopgaver.

Du vil komme til at beskæftige dig med en lang række opgaver, herunder:

  • Installation, vedligeholdelse og optimering af fortrinsvis Microsoft løsninger.
  • Klargøring og installering af PC
  • Supportere brugerne
  • Fejlfinding på hardware og netværk
  • Brugeradministration

Du indgår i afdelingen på lige vilkår med dine kollegaer. Der er gode muligheder for både faglig og personlig udvikling og du vil løbende få faglige udfordringer.

Faglige kompetencer:

  • Trådløst og kablet netværk.
  • Server og PC hardware.
  • Konfiguration af netværksprintere og multifunktionsprintere.
  • Du har ligeledes relevante kurser og certificeringer inden for ét eller flere af de ovenstående teknologier.
  • Kendskab til ITSM værktøj (Remedy) er en fordel men ikke et must.
  • Et forudgående kendskab til FMI organisation kan være en fordel, men er ikke et krav.

Tiltrædelse vil være omkring 1. oktober 2019 eller snarest derefter. Arbejdspladsen er beliggende i Lautrupbjerg, Ballerup.

Om dig
Du er serviceminded og motiveres af at yde support. Det er vigtigt, at du nyder at være faglig specialist og sætter en ære i at give 1. klasses support til medarbejderne. Jobbet kræver, at du har høj selvdisciplin, er udadvendt og imødekommende. Du tager selv initiativ samt ansvar for dine arbejdsopgaver, og du arbejder løsningsorienteret. Det er afgørende, at du er i stand til at håndtere flere forskellige opgaver løbende og bevare overblikket over dine opgaver.

Personlige kompetencer:

  • Robust, struktureret og selvkørende
  • Du fremstår seriøs, tillidsvækkende og præsentabel, og kan begå dig blandt medarbejderne.
  • Kvalitets- og serviceorienteret tilgang til arbejdet med kunden i fokus.
  • Teamorienteret og kan arbejde på kryds og tværs i organisationen.
  • Du er engageret i dit arbejde, og ønsker at udvikle dig fagligt, ligesom du er indstillet på og evner løbende selv at sætte dig ind i nye produkter og teknologier, når det er nødvendigt.
  • Kvalitet i arbejdet er et nøgleord for dig, du er vedholdende og sætter en ære i at løse opgaven til såvel din egen som brugernes tilfredshed.
  • Du kan planlægge og udføre opgaver selvstændigt ud fra givne rammer.
  • Du skal have en høj stresstærskel og ”brede skuldre”, når tingene ikke altid lige kører efter planen.
  • Vidensdeling og koordinering med de øvrige kolleger.
  • God humor er en fordel.

Du skal kunne dansk og engelsk i skrift og tale. Endvidere er det krav, at du kan sikkerhedsgodkendes til Hemmeligt.

Ansættelsesvilkår
Du vil blive ansat efter gældende organisationsaftale for IT- medarbejdere i statens tjeneste mellem Finansministeriet og HK/STAT-SAMDATA. Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder bl.a. at du skal sikkerhedsgodkendes.

Forsvaret er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil derfor gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk oprindelse til at søge stillingen.

Kontakt og ansøgning
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Carsten Norrbohm fra Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse på 7285 9801.

Har du spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du ringe til Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR konsulent Toke Rasmussen på telefon 3266 5991.

Du skal sende din ansøgning via nedenstående link senest den 20. September 2019. Der vil løbende blive holdt samtaler.

Send motiveret ansøgning og CV via linket hvor eksamenspapirer og andre relevante dokumenter også kan vedhæftes. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

En moderne arbejdsplads
Vores holdning er, at den enkelte medarbejder skal udvikle sig både fagligt og personligt, så det har værdi for hele arbejdslivet. Det giver motiverede, engagerede og fleksible medarbejdere, som trives og som er af stor værdi for hele organisationen. Her er rig mulighed for at rokere rundt og få nye udfordringer, uanset om man er chef, leder, mellemleder, generalist, specialist eller noget helt andet. Internt støtter vi op om hver eneste ansat gennem personlige udviklingsplaner med tiltag, som både styrker medarbejderen og Forsvaret.

En anderledes arbejdsplads.
Forsvaret både ligner og adskiller sig fra andre offentlige og private arbejdspladser. Vores mission er at arbejde for fred og sikkerhed i både Danmark og verden.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk