Er du god til projektering af landskaber i bymiljø, og har du interesse i klimatilpasning? Så har vi jobbet til dig. Vi søger en projekterende landskabsarkitekt/seniorspecialist, der kan tage ansvar for projektering, fagtilsyn og byggeledelse.
 
Hos os får du ansvar - også ansvar for at gå i dialog med kunden og stille spørgsmål - så vi er sikre på at få den løsning, der er behov for til gavn for både kunden og samfundet. Det kræver, at du er åben, fleksibel, god til at lytte og til at inddrage andre fagligheder.
 
Du bliver en del af en afdeling med 30 dygtige kolleger, der vægter kunden, faglig udvikling og daglig trivsel højt. Vi arbejder i teams og sørger for at have klare fælles mål, hvor alle bidrager og inspirerer hinanden.

Opgaver:

  • Spændende klimatilpasnings- og byudviklingsprojekter i spændingsfeltet mellem planlægning, hydraulik/hydrologi, klimatilpasning, natur, miljø, landskabsarkitektur, forsynings- og anlægsteknik
  • Alle skalaer og projektfaser – overordnet by- og landskabsplanlægning, masterplaner, kapacitetsplanlægning, konkrete projekteringsopgaver i landskabs-, klimatilpasnings- og LAR-projekter, herunder udførelse
  • Mange forskellige kunder – forsyningsselskaber, kommuner, borgere, ejendomsudviklere og andre rådgivere
  • Fokus på bæredygtighed og merværdi under konceptet: Future Ready.

Din baggrund:

  • Du er landskabsarkitekt eller tilsvarende
  • Du har minimum 10 års relevant erhvervserfaring og indgående kendskab til rådgiver- og entreprenørbranchen inden for klimatilpasning og byudvikling
  • Du har erfaring med FRI-faser primært fra udbuds- og udførelsesprojekt, herunder erfaring med gennemførelse af udbud og kontrahering – dokumenter, tegninger og procedurer
  • Du har erfaring med projektgranskning og med tværfaglig grænsefladekoordinering
  • Du har erfaring med fagtilsyn og byggeledelse
  • Du kommunikerer solidt på dansk, såvel mundtligt som skriftligt.

 
Du får:

  • Et meningsfyldt arbejde, hvor vi inddrager hinanden i beslutninger og giver dig indflydelse på projekter og afdelingens strategi og trivsel
  • Fantastiske kolleger, som hjælper og støtter hinanden
  • Et fagligt inspirerende miljø med gode muligheder for faglig udvikling
  • Gode ansættelsesforhold - 37 timers arbejdsuge, 6 ugers ferie, flekstid, pension og sundhedsordning
  • Fokus på medarbejdertrivsel og arbejdsglæde i et uformelt miljø
  • Dejligt kontormiljø med god kantine i nyt domicil tæt på Høje-Taastrup station
  • Ansættelse i en solid og velkonsolideret international virksomhed med globalt netværk og dybe rødder i natur og miljø.

Ansøgning:
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Carsten Rosted Petersen (carsten.rosted@wsp.com, 40178921) eller projektchef Anne Steensen Blicher (anne.blicher@wsp.com, 20840431).
 
Er du interesseret i jobbet? Så upload din ansøgning med cv snarest muligt. Vi ser frem til at modtage din ansøgning. Ansøgningsfrist er d. 31/7 2021. Vi ser ansøgninger igennem og tager jobsamtaler løbende.
 
Om WSP Danmark
WSP Danmark er en rådgivningsvirksomhed med ca. 500 medarbejdere i Danmark og Grønland. Vi er eksperter i bl.a. infrastruktur, miljø, byggeri og klimatilpasning. I 2019 blev vi en del den globale rådgivervirksomhed WSP med mere end 50.000 medarbejdere i mere end 40 lande. Vi kan derfor trække på et internationalt netværk af eksperter. Vi leverer bæredygtige løsninger, der giver værdi for vores kunder og for omgivelserne.