Jobbet "Seniorsergent med netværksekspertise" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Seniorsergent med netværksekspertise til Telegrafregimentet

Har du lyst til at blive ansvarlig for udvikling af Hærens og Flyvevåbnets operative netværk? Har du viden omkring Federated Mission Networking? Er du en helhedsorienteret holdspiller som kan bringe dine specialiserede kompetencer i anvendelse i f.m. modning, implementering og support af helstøbte CIS- løsninger?

Om os
Systemafdelingen (SYSAFD) er teknisk systemansvarlig for alle nuværende og kommende taktiske højmobile, mobile, semimobile kommunikations- og informationssystems (CIS) løsninger i Hæren og Flyvevåbnet. 
SYSAFD er endvidere teknisk og sikkerhedsmæssig ansvarlig for modning, implementering og videreudvikling af nuværende og kommende CIS-løsninger til anvendelse i forsvarets missioner, lige fra den enkelte soldat til troppeenhed/Wing, forud for samt under missionerne.

Semimobil sektionen (SEMISEK) er ansvarlig for alle hovedkvartersløsninger i Hæren og Flyvevåbnet i forhold til bl.a. kommunikation, netværk, servere og applikationer, således samlede løsninger testes, modnes og implementeres. Derudover leverer sektionen 3 level support, på de løsninger som leveres til den operative struktur.
Kulturen og værdierne i SEMISEK udspringer af en stor teknisk faglighed, selvstændighed under ansvar i opgaveløsningen og et princip om ”bedste mand på jobbet”, idet kompetencer vægtes højere end anciennitet og grad. 
Der er en tvangfri omgangstone med højt til loftet. Vi tager os tid til faglige diskussioner, sparring og vidensdeling, men kan (og skal) også arbejde koncentreret med meget korte deadlines, når dette er nødvendigt. Vi søger løbende at vedligeholde og udbygge vores kompetencer, så de er på plads, når projekterne kræver det. Derfor afsættes ca. 9 % af arbejdstiden til uddannelse.
Opgaver løses i team som sammensættes i forhold til opgaver. Du vil indgå i forskellige teams på tværs af sektionen, afdeling, regimentet og operative enheder/-myndigheder som eksperten på (alle) netværk. 

Chefen har en coachende ledelsesstil, giver plads til sine medarbejdere og styrer gennem udstikning af mål og rammer.
Du vil have fast to mands kontor på Ryes Kaserne i bygning 19, alternativt kontor i bygning 14 (udvikling og reference sæt) og med mulighed for at have en hjemmearbejdsplads. 
Fast tjenestested er Fredericia.
Du vil have stor indflydelse på planlægning af tjenesten såvel i forhold til indhold som arbejdstider. Men der vil være nogen møde- og rejseaktivitet.

Om stillingen
Du bliver sagsbehandler for alle operative netværk som indgår i Hærens CIS- løsninger, herunder bl.a. FMN, BICES, HEM-net, diverse missionsnet. Med udgangspunkt i din netværksekspertise deltager indgår du i arkitekturarbejde (deltager i projektgruppe arkitektur/TGR), udvikling af løsninger, optimering af eksisterende løsninger, test og implementering af disse samt fejlfinding (level 3 support). 

Derudover skal på direktiv fra chefen opbygge en generel viden og ekspertise i forhold til ”Federated Mission Networking” (FMN) og koordinere sektionens deltagelse i diverse aktiviteter samt rådgive afdelingen i forhold til FMN. 

Om dig
Du er seniorsergent, eller afklaret oversergent med faglig uddannelse som IT- tekniker eller tilsvarende civil uddannelse og i færd med akkreditering. 

Du har igennem din tidligere tjeneste, erfaring med udvikling og drift af netværk i en værnsfælles kontekst. Herunder specifikt Federation Mission Networking. 

Du er videbegærlig, initativrig og sætter en ære i, at opretholde en høj faglighed. Med udgangspunkt i din faglighed finder du naturligt, at tage ejerskab af fagområdet netværk og i samarbejde med øvrige interessenter udvikle området. Du finder det desuden naturligt at deltage i udvikling af dine kollegaers kompetencer. 

Vi ser gerne, at du har erfaring med elektronisk sags- og dokumenthåndteringssystemet Captia og har arbejdet med arbejdstidsregistrering i Dansk Forsvars Management- og Ressourcestyringssystem (DeMars). Vi ser desuden gerne, at du er i besiddelse af kryptocertifikat og er uddannet indenfor IT Service management (ITEL), samt Prince 2. 

Såfremt du ikke måtte honorere alle krav, vil vi til den rette medarbejdere sammensætte et uddannelsesforløb. 

Ansættelsesvilkår
Stillingen er en seniorsergent stilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende CO10 fællesoverenskomst og organisationsaftale for Centralforeningen for stampersonel.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvaret indgår forhandling om personligt tillæg som en del af ansøgnings-/ansættelsesproceduren.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes til hemmelig og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer. 

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer. 

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefen for Semimobil sektionen; major Jim Dinesen på telefon: 7282 6410 eller mobil: 9132 6192 eller på mail TGR-SEMI00
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent; John K. Christiansen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail: fps-ba-bs243@mil.dk eller på telefon: 7281 9163.
Ansøgningsfristen er den 6. maj 2018 og ansættelsessamtaler forventes afholdt derefter. Stillingen er til besættelse snarest muligt. For at komme i betragtning til stillingen, skal vi bede dig fremsende din ansøgning med tilhørende bilag elektronisk via linket.
Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Om Telegrafregimentet
Telegrafregimentet, Forsvarets Føringsstøttecenter består af en stab, en operationsstøtte afdeling og to telegrafbataljoner samt et Musikkorps. Regimentet der udfører sit virke fra de seks Garnisonsbyer, Fredericia, Haderslev, Karup, Skrydstrup, Aalborg og Høvelte udvikler, producerer og indsætter, føringsstøttekapaciteter til Forsvarets internationale og nationale operationer, øvelser og aktiviteter.

Regimentet bidrager tillige til Forsvarets musikvirksomhed med Slesvigske Musikkorps (SMUK). 

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder