Gå til hovedindhold

Mediehuset Ingeniøren søger Seniorrådgiver
Teknologibranchen i Danmark har et umætteligt behov for kvalificeret arbejdskraft og for at formidle komplekse løsninger til et professionelt publikum. Sikringen af succesfulde løsninger på markedsføring, rekruttering og employer branding er kernen af Mediehuset Ingeniøren. 

Har du kompetencer, mod og erfaring til at sammensætte og afsætte de optimale løsninger for IT- og ingeniørbranchen er du måske den rette seniorrådgiver for os. Produktpaletten er dynamisk og under konstant udvikling, og det bliver din opgave at forstå og håndplukke løsninger, der skaber værdi for kunden og driver vores produkter fremad. 

Som Seniorrådgiver sammensætter du annoncerings-, rekrutterings- og employer branding-løsninger, der giver værdi for de største ingeniør- og it-arbejdspladser i Danmark.

Du laver 360 graders afdækning af dine kunder og deres behov og finder frem til løsninger rettet mod netop deres rekrutteringsbehov - på både kort og lang sigt. Løsningerne skræddersyr du ved at kombinere ydelser og produkter, der går på tværs af annoncering, rekruttering, kampagneudvikling og employer branding. 

Målt på nye aktiviteter og på omsætning er Mediehuset Ingeniøren i vækst. Huset er et moderne Full service mediehus med stærk tilstedeværelse på net, print, events samt indholdsproduktion for vores annoncører. Ingeniøren udkommer ugentlig i et oplag på 84.000 eksemplarer. På web har vi over 500.000 månedlige brugere. Vores PR Bureau - TechRelations -løser opgaver for mere end 70 kunder i år - herunder kunder som Rambøll, COWI, SWECO, Novo, Microsoft, IBM og TDC. Huset er understøttet af en stærk ejer og et meget ambitiøst og erfarent team. Vækstpotentialet er stort - og det er ambitionerne også. Det kræver, at vi hele tiden kan udfordre og udvikle vores kunder og give dem den bedste rådgivning. Mediehuset har adresse på Kalvebod Brygge med en fantastisk udsigt over byen og havne området.

Få sparring fra kompetente specialister
Du bliver en del af Mediehusets salgsafdeling, der i dag består af 10 erfarne rådgivere, som står klar til at dele ud af deres viden, og som du kan sparre med omkring kunder og udfordringer. Derudover får du hjælp fra vores dygtige business support-afdeling til nogle af de administrative opgaver, fra marketing til præsentationer og opsætning af DM’er, fra mediebranchens dygtigste analyseteam og ikke mindst fra husets PR/Reklamebureau, Tech Relations, der er specialister i at skabe indhold, formidle budskaber og udvikle kampagner målrettet Ingeniører og it-professionelle.

Et stærkt vinderinstinkt og god til at opbygge relationer
Med dine stærke kommunikationsevner er du vant til at forhandle på beslutningstagerniveau, og du formår at skabe relationer, der får salget i hus. Du har fokus på dine kunder og på at skabe resultater. Du er målrettet, og det betyder blandt andet, at dine kunder får både med- og modspil i dialogen omkring den løsning, der giver dem størst værdi. 

Dit drive og engagement får dig langt, og din positive indstilling smitter af på dine omgivelser. Det betyder, at vi ikke kun udfordrer vores kunder, men også gerne hinanden. Du er typen, som gerne stiller spørgsmål og kommer med idéer, hvis du ser noget, vi kan gøre bedre inden for vores rammer.

Erfaring med B2B-løsningssalg

  • Du har god erfaring med B2B-salg og gerne erfaring med salg af service- og/eller rekrutteringsløsninger
  • Det er et must, at du mestrer løsningssalget, da du skal kombinere produkter til samlede løsninger
  • Du har sandsynligvis en videregående uddannelse indenfor marketing, kommunikation eller lign.
  • Du er på en og samme tid kreativ og datamæssigt stærk
  • Du er ambitiøs og flittig
  • Du har forståelse for vigtigheden af at imødekomme din salgsbudgetter
  • Du kender til vigtigheden af at møde dine kunder face to face
  • Du har kørekort og egen bil (kørselsgodtgørelse efter statens takster)

Spændende virksomhed med et unikt miljø
Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor dine over 70 nye kolleger over årene har skabt en uformel kultur, men også af en virksomhed, som de sidste tre år har gennemgået en kommerciel transformation med et stærkt fokus på at kunne tilbyde de bedste løsninger til vores kunder.

Vil du med på holdet?
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte salgsdirektør Peer Nordlund Jensen på telefon 3017 7751 eller pnj@ing.dk.  Vi indkalder løbende til samtaler, så send kort ansøgning og dit CV senest den 15. december 2017.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning. 10 linjer + dit LinkedIn CV er nok!

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder

home
Arbejdssted
København V
keyboard_arrow_up
Startdato
01. december 2017
keyboard_arrow_down
Slutdato
15. december 2017
phone
Kontakt
Peer Nordlund Jensen
Tlf.: 3017 7751
work
Type
Fastansættelse

Jeg er interesseret


Vis din interesse for dette job ved at udfylde og indsende denne formular.


Jobfinder deler kun dine oplysninger med ansættende virksomhed, som kan kontakte dig for en uforpligtende samtale, hvis dine kvalifikationer passer til jobbet.

Når du trykker send, accepterer du samtidigt vores Brugerbetingelser
Hvis du ikke allerede har en konto på Jobfinder, opretter vi automatisk en for dig. Du modtager en email med flere oplysninger.