Gå til hovedindhold
Jobbet "Seniorprojektleder til projektoptimering i Danmarks transmissionsnet" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vær med til at præge, hvordan vi udvikler og udbygger det danske eltransmissionsnet og hvilke løsninger, vi vælger. Som seniorprojektleder får du mulighed for at bringe dine forretnings-, ledelsesmæssige og tekniske kompetencer i spil ved at lede komplekse modnings- og reinvesteringsprojekter fra idé til færdig business case. Du tilbydes et job med store udviklingsmuligheder, og din nye arbejdsplads bliver på vores hovedkontor i Fredericia.

Du leder projekter og leverer beslutningsgrundlag til ledelsen
Energinet udbygger og reinvesterer i det danske transmissionsnet for ca. 4 milliarder kroner om året. Som seniorprojektleder i afdelingen Projektoptimering er det dig, der sammen med dit projektteam definerer den helt rigtige løsning, og dit projekt leverer således de specifikationer, budgetter og beslutningsgrundlag, som danner baggrund for, at Energinet kan træffe investeringsbeslutninger i millionklassen.

Det er dit ansvar at lede modnings- og reinvesteringsprojekter, kommunikere med projektdeltagere og styregruppe, skabe fremdrift i projekterne - og ikke mindst sikre leverancer til rette tid, kvalitet og økonomi. Det indebærer, at du undersøger og planlægger omfanget af projektet, sikrer leverancen af de nødvendige økonomiske og tekniske analyser og sikrer udarbejdelse af design, budgetter og business case. I den forbindelse indgår du i et bredt tværfagligt samarbejde, hvor dine gode samarbejdsevner i kombination med din tekniske, system- og forretningsmæssige indsigt gør dig i stand til at udfordre de eksisterende løsninger på en konstruktiv måde, så vi opnår høj kvalitet i projektets leverancer.

Du kan se frem til et udviklingsorienteret job, hvor du bliver en forretningsmæssig nøgleperson, som igennem din faglighed og personlighed sætter dit fingeraftryk på udviklingen af det danske eltransmissionsnet, der sikrer den grønne omstilling og samtidigt fastholder den høje forsyningssikkerhed i Danmark.

Dynamisk projektleder med stor teknisk indsigt
Du har en solid projektledelseserfaring, der sikrer struktur, overblik og ledelseskompetencer til at projektlede og motivere din projektgruppe. Du har sandsynligvis en baggrund som stærkstrømsingeniør, men hovedsagen er, at du har relevant teknisk indsigt.

Du er en dynamisk person, der skaber fremdrift og har mod på og lyst til at arbejde med mange forskellige områder inden for teknik, økonomi, interessenthåndtering og generel projektledelse. Samtidig involverer og inddrager du projektdeltagere for at skabe et udbytterigt og tillidsfuldt samarbejde, men har også gennemslagskraften til at skære igennem, når der er behov for det. Sidst men ikke mindst kan du formidle svært teknisk stof på en letforståelig måde.

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning med cv og andre relevante bilag via linket ”send ansøgning, så vi har den senest 18. juni. Vi forventer at holde samtaler 24. juni (1. samtale) og 27. juni (2. samtale). Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Niels Bjært på telefon 2787 5116. Du kan læse mere om vores virksomhed her

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.