Jobbet "Seniorprojektleder til at lede den grønne omstilling" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Ønsker du at lede projekter i den grønne omstilling, hvor din erfaring kommer til at gøre en konkret forskel? Ønsker du personlig og faglig udvikling i et inspirerende miljø, hvor vi konstant udvikler nye innovative løsninger i samarbejde med førende virksomheder og vidensmiljøer? Så er det dig, vi leder efter til Teknologisk Institut i Aarhus.

I Produkt- og Materialekemi arbejder du tæt sammen med fagligt stærke og entreprenante kolleger, der sammen er på en markant vækstrejse. Sammen implementerer vi viden og skaber værdi for virksomheder og samfund via rådgivning og udvikling af bæredygtige materialer og teknologier.

Du kommer til at arbejde med projektledelse i nye banebrydende innovationsprojekter med fokus på grøn omstilling, bæredygtighed og konkurrencekraft. Det kan være som projektleder for komplekse udviklingsprojekter med mange samarbejdspartnere, hvor formålet er at designe produkter og nye genanvendelsesteknologier for plast eller tekstiler, der kan løfte virksomhederne på tværs af hele værdikæden. Her vil du skulle indgå i samarbejde med en lang række førende virksomheder og vidensinstitutioner, hvor du sikrer fremdrift og gode relationer. I andre projekter kan opgaven indebære at rådgive og udvikle processer i virksomheder, der sikrer realisering af bæredygtigheds- og klimamål.

Dine arbejdsopgaver vil være meget varierede og vil bl.a. inkludere:

  • Projektledelse, hvor du bliver involveret i alle faser af vores projekter
  • Stakeholder management, internt og eksternt
  • Udvikling af forretningsområder inden for fx tekstil og plast
  • Formidling af fagligt avanceret materiale både skriftligt og mundtligt
  • Skabelse af nye innovative opgaver og projekter i tæt samarbejde med førende nationale og internationale virksomheder og forskere

Du får et særdeles varieret og selvstændigt job, hvor du får væsentlig indflydelse på typen af udfordringer i hverdagen. Dette giver dig en lang række muligheder for både personlig og faglig udvikling igennem forskellige karrierespor inden for projektledelse eller ledelse.

Projektleder med naturvidenskabelig baggrund
Du har en naturvidenskabelig baggrund inden for fx kemi, fysik, eller ingeniørvidenskab, gerne med en ph.d.-grad og flere års erhvervserfaring. Det er et plus, hvis du har erfaring inden for projektskabelse og -ledelse, samt en bred overordnet viden inden for kemi og materialer samt evner at formidle arbejdet og resultaterne til både kolleger, samarbejdspartnere og andre interessenter.

Din projektledererfaring, kombineret med din naturvidenskabelige baggrund og kreativitet, gør dig i stand til at bringe løsninger fra idéstadiet over udviklingsarbejdet og til anvendelse. Du kan engagere dine kolleger og samarbejdspartnere, og du tager ansvar for at skabe fremdrift i en proces mod et fælles mål. Du kan lide at samarbejde, men kan også arbejde selvstændigt med din del af opgaven. Du vil opleve at skulle arbejde med flere opgaver og projekter samtidigt, hvorfor du er god til at prioritere og fokusere på det endelige resultat.

Vi lever af innovation, og det kræver, at du ikke er bange for at kaste dig ud i nye udfordringer, og at du med en konstruktiv tilgang har lyst til at finde og afprøve nye muligheder for at løse en konkret problemstilling. Rådgivning af og dialog med kunden er vigtig for at kunne forstå et problem og finde den rigtige løsning, og det ser du som en naturlig og spændende del af jobbet.

Produkt og Materialekemi
Du bliver en del af Produkt og Materialekemi på Teknologisk Institut, som arbejder med produkter og materialer ud fra et bredt kemisk perspektiv og en helhedstankegang, som indebærer både udvikling, oparbejdning og genbrug. Centret består af 37 udviklingsorienterede kolleger inden for kemi, fysik og ingeniørvidenskab, som danner rammen om et kreativt arbejdsmiljø med et ekstremt højt fagligt niveau. Du vil konstant gennemgå personlig udvikling, og du vil blive en del af en kultur, hvor vi spiller hinanden gode og giver hinanden ærlig, konstruktiv feedback, og ser dette som en værdi i sig selv. Sammen skaber vi vores forretning, hvor alle har stor medindflydelse.

Kontakt
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Jacob Serup Ramsay på tlf. 7220 1944.  

Vi indkalder løbende til samtaler, så send din ansøgning hurtigst muligt og senest 31. oktober 2022.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder