Jobbet "Seniorprojektleder til Kabel- og Luftledningsprojekter i El-transmissionsnettet " er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vi har mange nye spændende ledningsprojekter i støbeskeen på tværs af landet og udover landets grænser i form af HVDC udenlandsforbindelser og tilslutning af kommende Energiøer. Du bidrager engageret til at optimere det høje faglige niveau i anlægsprojekterne. Din arbejdsplads bliver på vores hovedkontor i Fredericia med mulighed for hjemmearbejde og stor fleksibilitet i forhold til at tilrettelægge dit arbejde.

Vær med til at udbygge el-systemet for indpasning af vedvarende energi
Du vil få en central rolle i Energinets fremtidige anlægsprojekter og reinvesteringsprojekter med ansvaret for faglig projektledelse af sø- og landkabelanlæg, samt luftledningssystemer over 132 kV for både veksel- og jævnstrøm.

Du indgår i en højt specialiseret faggruppe på 32 personer, som har ansvaret for at gennemføre kabel- og luftledningsprojekter - både med den tekniske ekspertise samt projektledelse af vores opgave. Du har ansvaret for egne projekter fra start til slut. Dine arbejdsopgaver favner bredt og indeholder blandt andet:

  • udfærdigelse af tekniske specifikationer
  • klargøre udbudsmaterialer
  • deltage i forhandlinger
  • gennemføre kontraktstyringen igennem anlægsfasen med fokus på sikkerhed, økonomi, tid og kvalitet og til slut overlevering af dokumentation til Asset.

Du får en bred kontaktflade med både interne og eksterne aktører - både nationalt og internationalt - og sikrer en tæt dialog med vores samarbejdspartnere i projekterne, herunder leverandører og entreprenører.  

Glæd dig til at arbejde med store fagligt og ledelsesmæssigt komplekse anlægsprojekter i en afdeling hvor du indgår i en dygtig projektledergruppe hvor vidensdeling, højt humør samt tekniske evner og sparring er på et højt fagligt niveau.

Du går forrest - og vil være med, hvor tingene sker
Du har med fordel en el-teknisk baggrund og ideelt set nogle års erfaring med teknisk projektledelse, projektering, kontraktstyring og anlægsarbejde i forbindelse med kabel- og luftledningsanlæg.

Du er vedholdende og beslutsom, når det kommer til at sikre fremdrift, og du formår at bruge dit åbne og forstående væsen til at kommunikere præcist og samarbejde med egne kollegaer og på tværs af organisationen. Desuden har du let ved at gennemskue komplicerede problemstillinger og omsætte komplicerede krav til løsninger. Du lægger vægt på høj kvalitet i arbejdet, og du arbejder metodisk og struktureret. Sidst men ikke mindst har du gode lederevner, en inkluderende fremtoning og et personligt drive, der sikrer, at du får projekterne i mål.

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning med cv og andre relevante bilag via linket "Ansøg". Vi holder løbende samtaler og lukker rekrutteringen når vi har fundet den rette. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Dianna Høgh på telefon 61 24 43 89. Du kan læse mere om vores virksomhed på www.energinet.dk.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.

Energinet Eltransmission A/S har til opgave at udvikle, bygge, eje og drive det nødvendige eltransmissionsnet og stille det til rådighed for systemansvaret med den rette kapacitet, i den rette kvalitet, så omkostningseffektivt som muligt og således, at anlægget kan udnyttes optimalt og sikkert. Vi sikrer optimal Asset Management ved at have fokus på anlæggenes samlede levetid - fra vugge til grav. Vi er et datterselskab i Energinet-koncernen, som varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og gas, og energisystemet omstilles til grøn energi. Vores kultur hænger tæt sammen med vores samfundsansvar, og vi arbejder aktivt med FN’s verdensmål omkring bæredygtig energi, klimaindsats, partnerskaber for handling samt industri, innovation og infrastruktur. Ved at vise vejen for grøn omstilling kan vi være med til at løse den globale klimaudfordring. Nye løsninger kræver, at vi evner at se problemstillinger fra mange vinkler, og derfor er mangfoldighed et nøgleord i vores kultur. Vi bestræber os på at lytte, involvere og dele vores viden. Med afsæt i værdierne mod og tillid lægger vi vægt på hele tiden at udvikle os som organisation og som mennesker.