Skip to main content
  • Dette job er ikke længere tilgængeligt.

Seniorkonsulenter til sporskifter og kabelanlæg - deltid
Stillingerne er tidsbegrænsede deltidsstillinger, på henholdsvis 22 og 15 timer i ugen, hvor du skal bistå TSA’er i forbindelse med det daglige TSA-arbejde.  
 
Du bliver en del af afdelingen Teknisk Drift, Sikring og Stærkstrøm, som består af fagligt dygtige sikringsingeniører og -geografer. Vores primære ansvar er at opretholde en høj kvalitet af sikkerhed og regularitet i Banedanmarks sikringsanlæg, hvilket udleves gennem løbende inspektioner, tilsyn og tilstandsvurderinger af sikringsanlæggene samt udarbejdelse af tekniske drifts- og vedligeholdelsesnormer, der lever op til Danmarks nationale sikkerhedskrav.  
 
Din arbejdsplads bliver i Vasbygade i København, men vil senere blive rykket til Ringsted.  
 
Opretholdelse af sikkerhed og regularitet i tæt samarbejde med tekniske systemansvarlige  
Som seniorkonsulent i Sikring og Stærkstrøm bliver dit primære ansvar at understøtte det tekniske systemansvar for en afgrænset del af infrastrukturen, på enten sporskifter eller kabelanlæg. Herunder vil du medvirke til overvågning, vedligeholdelse og implementering af tekniske normer og regler . både i forbindelse med konsekvensvurdering samt indførelse af nye systemer, delsystemer, enkelttyper og komponenter.  
 
Du arbejder tæt sammen med geografiske fagspecialister og TSA’er for at opretholde sikkerheden når forholdene er utilfredsstillende.  
Som seniorkonsulent for sporskifter vil dine daglige opgaver især omhandle udarbejdelse af dispensationsansøgninger for 94-drev, særligt i forbindelse med udrulning af Signalprogrammet. Hvor din primære arbejdsopgave som seniorkonsulent for kabelanlæg bliver at beregne nærføring i forbindelse med elektrificeringsprojekter.  
 
Teknisk uddannelse med erfaring fra ’banen’  
Vi er på udkig efter seniorkonsulenter, som er uddannet ingeniører, konstruktører eller har en anden tilsvarende teknisk orienteret uddannelse. Har du kendskab til SAP og ProArc er det en klar fordel.  
 
For at lykkes i begge stillinger, er det en fordel, hvis du har indgående kendskab til sporskiftedrev, kabelsystemer og spændingsfelter og solid erfaring fra ’banen’.  
 
Som kollega er du udadvendt og glad for at indgå i teamarbejde, hvor vi er afhængige af hinandens hjælp og samarbejde. Du arbejder ansvarsbevidst og systematisk, men lader dig ikke slå ud, når du af og til er nødt til at håndtere nye opgaver før dine igangværende er afsluttede.  
 
I rollen som sikringskonsulent er det afgørende, at du kan kommunikere konstruktivt med både entreprenører, vores geografiske fagspecialister og resten af teamet - med andre ord, så kan du tale fagligt selvom dine modtagere har en anden faglighed end dig.
 
Løn  
Du ansættes i forhold til gældende overenskomst, og lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer.  
 
Er du uddannet bygningskonstruktør vil din ansættelse være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det statslige område, og enten Organisationsaftalen for Tekniske designere, byggeteknikere, produktionsteknologer, bygningskonstruktører, procesteknologer, konserveringsteknikere/B.Sc., inventarkonduktører og tekniske designerelever m.fl. eller Organisationsaftalen for Bygningskonstruktører, kort- og landmålingsteknikere, landmålingsteknikere, kartografer og kortteknikere samt aftale om nyt lønsystem for tjenestemandsansatte kortteknikere og kartografer m.fl. i staten.  
 
Ansøgning og kontakt  
Vil du vide mere så kontakt sektionschef Vilhelm Mortensen. Send os din ansøgning og CV og angiv i ansøgningen, om du er interesseret i at arbejde som seniorkonsulent inden for sporskifter eller kabelanlæg. Alle ansøgninger behandles løbende.  

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder

home
Arbejdssted
København
keyboard_arrow_up
Startdato
07. oktober 2016
keyboard_arrow_down
Slutdato
20. oktober 2016
phone
Kontakt
work
Jobtype
Kontrakt / midlertidig / projekt