Jobbet "Seniorkonsulent til mekanisk prøvning" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Teknologisk Institut i Aarhus søger dig, der vil arbejde med avanceret mekanisk prøvning i samarbejde med danske industrikunder. Du har en stærk basal ingeniørfaglig baggrund og kan bringe din viden og praktiske erfaring overbevisende i spil i forhold til at løse kortere og længerevarende opgaver for kunder. Du er klar til at påtage dig en igangsættende rolle i forhold til strategisk udviklingsarbejde inden for mekanisk prøvning og brænder for at etablere en udviklingsfaglig profil for centeret. 
 
Avanceret materialeprøvning 
Dit faglige arbejde vil spænde bredt og foregå i tæt samarbejde med dine kolleger inden for metallurgi og mekanisk prøvning samt med vore eksterne partnere og kunder i danske og internationale virksomheder. Du skal arbejde med kommercielle opgaver og udviklingsprojekter inden for avanceret mekanisk prøvning og derigennem opbygge en spidskompetence på udvalgte områder. 

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. indebære: 

  • Udføre mekanisk prøvning under centerets ISO 17025 akkreditering. 
  • Ansvar for at definere større brudmekaniske testprogrammer for kunder. 
  • Opbygge nye kundeydelser baseret på muligheder med video-ekstensiometer. 
  • Indtage en opsøgende rolle ift. kunder fra vindmølleindustrien. 
  • Medvirke til opbygningen af en R&D profil for centeret inden for avancerede mekaniske test. Dette kunne fx. være brudmekaniske studier af 3D printede metaller og kobling af målinger af residual spændinger med brudmekanik, herunder udvikling af nationale og internationale forsknings- og udviklingsansøgninger i samarbejde med danske universiteter og virksomheder.  

Du får et varieret job, hvor du har en stor grad af frihed og medbestemmelse til løbende selv at definere dine egne arbejdsopgaver og indsatsområder, men under medansvar for at sikre en bæredygtig økonomi i centeret. 
 
Udadvendt og ambitiøs ingeniør 
Du er ingeniør, civilingeniør eller lignende med enten et par års erfaring fra industrien eller en ph.d.-grad. Du har indgående kendskab til mekanisk prøvning og er i stand til at omsætte denne viden til praksis i forbindelse med udviklingsopgaver. Du er ikke bange for at kaste dig ud i nye udfordringer, hvor du med en konstruktiv tilgang har lyst til at finde og afprøve nye muligheder for at løse konkrete problemstillinger.  
 
Du motiveres af at se din faglige viden blive omsat til innovative løsninger og bragt til anvendelse i industrien og dermed gøre danske virksomheder mere konkurrencedygtige. Du er opmærksom på kravene fra det omgivende samfund, og gennem din åbenhed, faglighed og evne til at få nye idéer kan du identificere nye teknologiske løsninger og skabe relationer til nye kunder.  
 
Din faglige baggrund og kreativitet gør, at du kan føre løsninger fra idéstadiet over udviklingsarbejdet og ud i anvendelse. Du kan engagere dine kolleger og samarbejdspartnere samt sørge for at skabe fremdrift i en proces mod et fælles mål.  
 
Center for Metal- og Overfladeteknologi 
Teknologisk Institut råder over Danmarks mest udbyggede familie af materialelaboratorier, og center for Metal- og Overfladeteknologi har det seneste år gennemført en større opgradering af test og analyseudstyr. Vi råder over testudstyr op til 100 tons til tryk-, træk- og udmattelsesprøvning, samt kamre til mekaniske test under ændrede betingelser. Dertil kommer avancerede analyselaboratorier og udstyr til mikrokarakterisering. Vi er i tæt dialog med danske og internationale kunder og arbejder udviklingsorienteret med blandt andet kvalitetskontrol, procedureprøvning og skades- og havarianalyser. Vi er 12 kolleger, som alle arbejder dedikeret med udvikling, analyse og dokumentation inden for materialer og overflader. 
 
Kontakt  
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte seniorspecialist Martin Amstrup på tlf. 7220 2132.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder