Gå til hovedindhold
Jobbet "Seniorkonsulent med Cisco/SfB kompetencer" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Bliv en del af et stærkt UC konsulentteam!

Til vores kunde Zylinc søger vi en seniorkonsulent med fokus på Cisco og/eller Skype for Business, der kan arbejde på såvel taktisk som strategisk niveau. Zylinc er den førende softwareproducent af Contact Center-løsninger inden for Unified Communication i Danmark.
 
 Du bliver en central spiller i større projekter hos såvel danske som internationale partnere og teleoperatører, der benytter Zylincs produkter. Her vil du varetage den direkte dialog med partnere og teleoperatører omkring hele leveranceprocessen samt service og 3rd level support. 
 
 I rollen som SfB-konsulent bliver det også dig, som er single point of contact mod udviklingsafdelingen og product management, når kundeforespørgsler bliver komplekse eller der skal dybere teknisk indsigt til. 
 
Du er parat til at tage ansvar for dit eget område, og du vil skulle bidrage med viden og sparring på Cisco/SfB-området. Desuden vil du få ansvar for uddannelse af partnere i Zylincs løsning og interne tværgående projekter.
  
Vi forventer, at du har følgende profil: 

  • God teknisk forståelse for UC og kommunikationsløsninger 
  • Gode kommunikationsevner - både skriftligt og mundligt (dansk/engelsk) 
  • God til at demonstrere og forklare komplekse kommunikationsløsninger både ud fra slutbrugerens og administratorens synspunkt 

Du er ligeledes god til at udføre tekniske opgaver såsom:

  • Installation, konfigurering og opgradering af software
  • Troubleshooting og analyse af komplekse problemstillinger
  • Fejlretning og sagshåndtering  

Du har

  • Erfaring med Cisco eller Microsoft Lync/Skype for Business 
  • Erfaring med Office365 
  • Erfaring med Windows Server og MS SQL Server 
  • Erfaring med SIP-protocol og PBX - gerne Asterisk PBX 
  • Gerne erfaring med administration af Cisco UCM og CisCo CUP  

Zylinc tilbyder 

  • Ansættelse i en organisation, som er midt i en spændende og international udvikling 
  • Kollegaer som lægger stor vægt på vidensdeling og fælles kompetenceudvikling 
  • Oplæring i alle Zylinc-applikationer og systemer 
  • Pensionsordning med sundhedsforsikring for både dig og din familie. 
  • Et godt arbejdsmiljø med sociale aktiviteter og frokostordning 

Stillingen indebærer få rejsedage i og uden for Danmark. 
 
Virksomheden er beliggende i dejlige lokaler på Strandvejen i Hellerup og du vil få ca. 45 engagerede kollegaer.
Venligst se www.zylinc.com for mere info.
 
Er du interesseret?   
Da vi i Bloom vurderer ansøgninger løbende, ser vi frem til at modtage din ansøgning og dit CV snarest muligt. Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Sara Juhl via sj@bloom.dk eller på telefon 2086 0865.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder