Jobbet "Senioringeniør til planlægning af fremtidens el-transmissionsnet" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vær med til at sætte retningen for Danmarks fremtidige el-transmissionsnet, som i forbindelse med den grønne omstilling står over for milliardinvesteringer de kommende mange år. Som senioringeniør i Netplanlægning bidrager du til at Energinet vælger de teknisk og samfundsøkonomisk bedste løsninger, når el-transmissionsnettet udbygges eller ændres. Din nye arbejdsplads bliver på vores hovedkontor i Fredericia.

Komplekse analyser vedrørende udvikling af el-nettet
I jobbet som senioringeniør i Netplanlægning er du sammen med et team af dygtige kolleger med til at planlægge fremtidens transmissionsnet, så det uden at gå på kompromis med forsyningssikkerheden, kan håndtere den markante udvikling i vedvarende energi, som er krævet for at nå de ambitiøse politiske målsætninger.

I afdelingen arbejder vi med et bredt spektrum af opgaver inden for planlægning af eltransmissionsnettet. Opgaverne omfatter netplanlægningsforudsætninger, -kriterier, -metodikker, -analyser og dokumentation. Vores analyser bidrager til såvel langsigtede planer som til aktuelle udviklingsbehov og løsninger i transmissionsnettet. Derudover har vi en tæt samarbejdsflade med myndighederne og de regionale netselskaber.

Dine primære opgave er at analysere og identificere behov for tiltag i transmissionsnettet og indstille de bedste tekniske/samfundsøkonomiske løsninger. Du bidrager til den langsigtede planlægning og fungerer som delprojektleder på konkrete projekter. For den rette kandidat, er der også mulighed for at få ansvar for nogle af de mere rammesættende opgaver, fx udvikling af Energinets netplanlægningskriterier.

Det er vigtigt, at du evner at forstå en helhed, der omfatter teknik, økonomi, strategi og energipolitik samt at du er en stærk kommunikator især skriftligt men også mundtligt – da du skal udarbejde beslutningsgrundlag, der blandt andet argumenterer for valg og fravalg samt forholder sig til usikkerheder i den fremtidige udvikling og de tilhørende risici.

Du kan se frem til at arbejde inden for et strategisk vigtigt område, hvor du får indflydelse på både den kortsigtede og langsigtede udvikling af el-transmissionsnettet. Glæd dig samtidig til et udfordrende job med store udviklingsmuligheder, hvor du bliver en del af en rigtig god afdeling og et stærkt specialistmiljø, hvor vi hjælper hinanden og spiller hinanden gode.

Speciale i elforsyning
Du er uddannet ingeniør med speciale i elforsyning og er vant til at dokumentere baggrund for beslutninger, så det kan anvendes af myndigheder og ledelse. Du har ideelt 10 års relevant erfaring, hvor du har opnået en teknisk indsigt i planlægning af elnet og gennemførsel af netanalyser i simuleringsværktøjer som fx Power Factory. Du er vant til at tolke beregningsresultater op imod kriterier.

På det personlige plan har du gennemslagskraft og lyst til at gøre din indflydelse gældende. Det er vigtigt at du er vedholdende og står ved dine veldokumenterede projekter. Selvom du er grundig og kvalitetsbevidst, har du fokus på at afslutte og komme i mål med opgaven, ligesom du formår at inddrage andre i din opgaveløsning gennem opsøgende samarbejde.

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning med cv og andre relevante bilag via linket ”send ansøgning”, så vi har den senest 10. marts 2020. Vi forventer at holde samtaler 16. marts (1. samtale) og 19. marts (2. samtale). Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Anders Steen Kristensen på telefon 2346 3135. Du kan læse mere om vores virksomhed på www.energinet.dk.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder