Jobbet "Senioringeniør til El- og Instrumentering (E&I)" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Energinet og energibranchen er under stor forandring, og i 2050 skal Danmark være 100 pct. uafhængig af fossile brændsler. Energinet står derfor overfor en stor og spændende opgave med at bidrage til at opnå de ambitiøse klimamål, og gassen spiller en stor rolle i fremtidens bæredygtige energisystem. Med erfaring inden for el- og instrumentering kan du blive involveret i et af de største gasanlægsprojekter i nyere tid, som skal bidrage til at udvikle det indre marked for gas, og styrke forsyningssikkerheden i Europa. Din nye arbejdsplads bliver på vores kontor i Ballerup med mulighed for hjemmearbejde og stor fleksibilitet i forhold til at tilrettelægge dit arbejde.

PROJEKTDREVET HVERDAG MED FOKUS PÅ DESIGN, IDRIFTSÆTTELSE OG DRIFT
Du indgår i Baltic Pipe-projektet, der står for at opføre en ny gaskompressorstation i Everdrup på Sjælland. Organisatorisk tilknyttes du afdelingen Teknik og Innovation, som tæller 20 dygtige kolleger med ansvaret for at supportere og udvikle gastransmissionssystem i Danmark. Som vores E&I-ingeniør er din primære opgave at deltage som bygherrerepræsentant i design, konstruktion og idriftsættelse af de elektriske systemer på kompressorstationen. Efter idriftsættelsen i oktober 2022 deltager du i driftssupport af anlægget og får derudover på sigt mulighed for at deltage i andre gasprojekter i Energinet. Dine opgaver indebærer internationalt samarbejde med fx underleverandører og opgaver på vores site i Everdrup.                          

Du er i projektet en del af et stærkt team bestående af 30 kolleger med forskellige fagkompetencer, der arbejder med alle aspekter i projektet.

Du kan se frem til et job, hvor du har en stor berøringsflade med både interne og eksterne samarbejdspartnere på flere niveauer. Da der er rejseaktivitet forbundet med jobbet, er det vigtigt, at du trives i kulturmødet med andre nationaliteter og fagligheder.

ENGAGERET INGENIØR MED GODE SAMARBEJDSEVNER
Du har en relevant teknisk uddannelse som ingeniør, maskinmester eller lignende og minimum 5 års erfaring med projektafvikling af større procesanlæg, olie-/gasanlæg eller lignende. Det er en fordel, hvis du har praktisk erfaring med alle faser i projekter fra design, projektering, test, idriftsættelse og aflevering. Du er videbegærlig og har motivation for at lære om nye emner. Da sikkerhedsdokumentation skal foreligge på dansk, er danskkompetencer et krav, ligesom det internationale samarbejde fordrer, at du taler og skriver engelsk.

Vi søger en person, der bredt dækker alle nedenstående områder og det er en fordel med dybt kendskab til følgende:

  • MV- og LV-anlæg, herunder tavler, relæbeskyttelse, transformere, motorer, frekvensomformere.
  • Sikkerhed, brand- og gasdetektering, ESD, adgangskontrol.
  • Kontrolsystemer, instrumentering, SCADA, HMI, server, PLC, netværk, kommunikation.
  • Utility-systemer, herunder UPS, Diesel, HVAC, pumper, kølere.

Derudover gerne kendskab til:

  • Jording, lynbeskyttelse og katodisk beskyttelse.
  • Design med relevante direktiver og standarder, herunder Maskin- og ATEX-direktiver samt CE-mærkning, functional safety, Hazid/Hazop,
  • Dokumentation, herunder review, as-built, instrukser mv.

Som person er du målrettet og struktureret, og du bruger din høje faglighed til at bevare overblikket gennem alle faser i projektet og sikre den rette kvalitet af leverancerne. Din åbne og udadvendte personlighed gør dig i stand til at samarbejde og kommunikere effektivt med interne og eksterne samarbejdspartnere.

EN FLEKSIBEL ARBEJDSPLADS MED EN STÆRK VISION
Glæd dig til at blive en del af en organisation med et meningsfuldt formål. Med visionen ”Grøn energi for en bedre verden” arbejder vi hver dag for, at vi når i mål med den grønne omstilling af energisystemet. Vi er nysgerrige, åbne og vægter samarbejde og inddragelse højt, samtidig med at vi har stort fokus på løbende udvikling og læring. I tråd med vores værdier ”mod” og ”tillid” er Energinet en fleksibel arbejdsplads, hvor du får stor indflydelse på, hvor og hvornår du løser dine arbejdsopgaver i en god balance mellem egne ønsker og værdiskabelsen for Energinet

ANSØGNING OG KONTAKT
Send din ansøgning med cv og andre relevante bilag via linket ”Ansøg”, så vi har den senest 4. marts 2021. Vi forventer at holde samtaler 11. marts (online) og 16. marts (onsite). Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Martin Mygind Andersen på telefon 30923114. Du kan læse mere om vores virksomhed på www.energinet.dk og mere om Baltic Pipe projektet på www.energinet.dk/Anlaeg-og-projekter

Energinet Teknik og Anlæg arbejder med drift, vedligehold og anlægsarbejde i gassystemet. Vi er et datterselskab i Energinet-koncernen, som varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og gas, og energisystemet omstilles til grøn energi. Vores kultur hænger tæt sammen med vores samfundsansvar, og vi arbejder aktivt med FN’s verdensmål omkring bæredygtig energi, klimaindsats, partnerskaber for handling samt industri, innovation og infrastruktur. Ved at vise vejen for grøn omstilling kan vi være med til at løse den globale klimaudfordring. Nye løsninger kræver, at vi evner at se problemstillinger fra mange vinkler, og derfor er mangfoldighed et nøgleord i vores kultur. Vi bestræber os på at lytte, involvere og dele vores viden. Med afsæt i værdierne mod og tillid lægger vi vægt på hele tiden at udvikle os som organisation og som mennesker.