Eltransmission

Ingeniør med stort ansvar for byggeprojekter

Vil du være med til at bygge fundamentet for den el-infrastruktur, som den grønne omstilling bliver skabt på?

Som ingeniør i selskabet Eltransmission får du en motiverende hverdag i en voksende virksomhed, der spiller en central rolle i omstillingen af energisystemet til grøn energi.

”Du tager selv de overordnede beslutninger på projekterne og har et bredt samarbejde med underleverandører og kolleger. Vi bygger rigtig meget og har projekter planlagt mange år frem, så det er en enormt spændende tid at starte på,” fortæller senior manager, Konstruktioner Alex Ibsen.

Eltransmission – en del af Energinet

På kontoret i Fredericia sidder Konstruktionsafdelingen, som varetager bygherrefunktionen på alle Energinets bygge- og anlægsopgaver.

Energinets byggeprojekter er vigtige og nødvendige elementer i den grønne omstilling og spænder bredt – fra store energiøer til transformerstationer, som er vigtige bindeled i elnettet.

Stå for bygge- og anlægsprojekter med bygherrekasketten på

Du bliver en del af afdelingen Konstruktioner, hvor vi er delt op i 2 teams – Maskin & Offshore og Byggeri & Anlæg. Vi er 24 kolleger i afdelingen, og du bliver vores nye specialist med selvstændigt ansvar inden for bygge- og anlægsområdet, hvor du deltager aktivt i rollen som bygherre på projekterne.

Som en vigtig del af projektgruppen i anlægsprojekterne er det dig, der har ansvar for, at alle opgaver inden for fagområdet bliver gennemført og håndteret med tilfredsstillende resultat.

Helt konkret bliver det blandt andet dig, der:

  • agere som bygherre på vegne af Energinet
  • står for kontrakt- samt byggestyring og faglig afklaring
  • laver tværfaglig planlægning og koordinering – internt såvel som eksternt
  • fungerer som mødeleder på byggepladserne med total- og hovedentreprenører, på projekteringsmøder med rådgiver, m.m.
  • er den faglige specialist indenfor byggeri- og anlægsområdet, hvilket betyder, at du rådgiver dine kolleger ved behov.

En arbejdsplads ud over det sædvanlige

Du kan også glæde dig til at blive en del af en virksomhed, hvor vi gør det, vi lover – både overfor vores samarbejdspartnere og vores medarbejdere. I Energinet lægger vi desuden stor vægt på fleksibilitet i hverdagen og et arbejdsliv i balance.

Du får derfor mulighed for at veksle mellem at arbejde på hovedkontoret, på byggepladsen og på dit hjemmekontor.

Herudover afholder vi fx en stor sommerfest med oplæg, madboder og koncert, ligesom vi har en aktiv personaleforening, hvor du kan løbe, dyrke yoga eller nyde koncerter og kunst sammen med dine kolleger.

Ingeniør med ordentlighed som mellemnavn

  • Du har solid erfaring med bygge- og anlægsrelaterede projekter, fx fra rådgivende ingeniørfirmaer eller entreprenørbranchen.
  • Du er vant til at arbejde med udbud og kontraktstyring samt at planlægge og koordinere processer.
  • Du taler og skriver dansk samt engelsk på professionelt niveau, da du kommer til at kommunikere med både danske og udenlandske leverandører.
  • Du er god til at skabe tillidsfulde samarbejdsrelationer.
  • Du er tydelig i din kommunikation, når du bruger din faglighed til fx at argumentere for specifikke, tekniske løsninger.

Vi ved af erfaring, at både bygningskonstruktører og arkitekter med den rette baggrund kan matche opgaverne, så er din baggrund nuanceret i forhold til ovenstående punkter, hører vi gerne fra dig. Vi er optaget af evner – ikke af titler.

Vil du være med til at gøre en forskel sammen med os?

Så ser vi frem til at modtage din motiverede ansøgning og CV senest 13. juni. Sæt allerede nu et par forsigtige kryds i kalenderen 18. juni, hvor vi holder 1. samtale og 26. juni hvor vi holder 2. samtale – begge gange i Fredericia.

Er du nysgerrig på din kommende leder eller har du spørgsmål til jobbet? Se nærmere på LinkedIn eller ring til senior manager Alex Ibsen på telefon +45 2333 8529.

 

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik her.

Du bliver en del af Energinet Eltransmission A/S, der har til opgave at udvikle, bygge, eje og drive det nødvendige eltransmissionsnet, Herefter stilles det til rådighed for samfundet med den rette kapacitet, i den rette kvalitet, så omkostningseffektivt som muligt og således, at anlægget kan udnyttes optimalt og sikkert. Eltransmission sikrer optimal Asset Management ved at have fokus på anlæggenes samlede levetid - fra vugge til grav.





Work hours

Workplace
Fredericia
Contact
Alex Ibsen 
Senior Manager
contacticon +45 2333 8529
 
contacticon
 
contacticon
 
contacticon
Application due
13-06-2024



Follow us
Share/Print