Gå til hovedindhold
Jobbet "Senior systemarkitekt" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Senior systemarkitekt til jernbanens nye it-systemer

Vil du arbejde med arkitektur og fremtidens tekniske it-løsninger inden for togdrift? Så er det dig vi søger.

I projektet Fjernbane IT (FIT) søger vi en senior systemarkitekt, som skal være med til at sikre udrulningen af IT-understøttelsen af det største infrastrukturprojekt i Danmark – en senior systemarkitekt med gode tekniske færdigheder til at udføre serviceimplementering, forandring af forretningsgange, Release Management og Operational Support.

Ny IT-baseret signalteknologi på jernbanen
Signalprogrammet, det største af sin slags i Europa, er i fuld gang med at erstatte det gamle signalanlæg på den danske jernbane med det europæiske jernbanetrafikstyringssystem ERTMS – en ny IT-baseret signalteknologi. Der er tale om en totaludskiftning på hele jernbanen, hvilket gør Danmark til det første land, der implementerer ERTMS på nationalt plan.

Programmet understøttes af leverandører og konsulenter fra hele Europa, og vi arbejder derfor i et internationalt miljø, hvor en stor del af vores dagligdag foregår på engelsk.

Din primære arbejdsplads vil være i vores nybyggede hovedkontor i centrum af København.

Ansvarsområder
Som senior systemarkitekt håndterer du mange interessenter på forskellige niveauer, og du fungerer i rollen som formidler af tekniske forhold mellem programmet, driftsorganisation og leverandørerne – både under udviklingsfasen og i forbindelse med handover til drift.

Du skal have en pragmatisk arkitektonisk tilgang og erfaring i relation til rammer, metoder og standarder, som du forstår at anvende til at sikre, at leverancerne har den ønskede kvalitet og resultat.

Som senior systemarkitekt spænder dine opgaver bredt:

  • Du skaber og formidler overblik over de forskellige service-landskaber i projektet, blandt andet systemer, systemrelationer, services og data.
  • Du skaber og formidler overblik over capability gaps mellem den nuværende og fremtidige organisation for signalsystemer.
  • Du udarbejder oplæg til ændring af forretningsgange, roller og ressourceprofiler, som understøtter effektiv forvaltning af løsninger.
  • Du er bindeleddet mellem teknik, forretning og leverandører fra udvikling og har ansvaret for overdragelse af løsninger til driftsorganisationen.
  • Udover det arkitektoniske ansvar for Signalprogrammets Oracle Enterprise Service Bus, herunder design af services, transformationer, data flows, og release management, har du også den operationelle driftsopfølgning, som omfatter opgaver transmissions opfølgning, værktøjer og fejlsøgning.
  • Endelig har du ansvar for i transitionsperioden at yde Operational Support på de løsninger, som overdrages til driften.

Kvalifikationer
Du er certificeret Enterprise Architect og har erfaring med udvikling af arkitekturprincipper og arkitektur-framework. Arbejdet med framework er ikke kun begrænset til arkitektur, men omfatter også det mere driftsorienterede framework såsom ITIL.

Du har erfaring med udvikling af IT-arkitektur i større komplekse projekter og har arbejdet med implementering af arbejdsgange og processer. Ideelt set har du kendskab til jernbanen.

Du evner at skabe overblik, har en holistisk tilgang, men har også sans for detaljen. Du er analytisk og har gode kommunikationsevner, har gennemslagskraft, er udadvendt og er løsningsorienteret.

Du begår dig nemt og forståeligt på engelsk - mundtligt såvel som skriftligt.

Løn
Du ansættes efter gældende overenskomst, og lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer.

Ansøgning og kontakt
Vil du vide mere, så kontakt Sektionschef Bo Schor. Send os din ansøgning og dit CV hurtigst muligt. Vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtaler løbende.

For at søge stillingen klikker du på linket ”Ansøg” og følger instruktionerne.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder