Jobbet "Senior SRO-specialist til vores biomassefyrede kraftværker" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vil du være med til at sikre, at vores SRO-systemer fungerer optimalt og løbende bliver udviklet, så de er med til at sikre Ørsteds grønne omstilling til biomassefyring på vores kraftværker? 
 
Så har vi brug for dig som Senior SRO-specialist i Technology - Control & Optimisation, hvor du vil være med til at analysere og optimere styrings- og reguleringskredse på kraftværkerne og foretage teknisk support og fejlretning på vores SRO-systemer (styring, regulering og overvågning). Du vil indgå i et team på 17 specialister fordelt på flere lokationer i Danmark og beskæftiget inden for SRO-anlæg, procesregulering og procesoptimering. 
 
Dine arbejdsopgaver er at 

  • analysere og optimere styrings- og reguleringskredse på vores kraftværker 
  • yde teknisk support på værkernes SRO-systemer og løse akutte opgaver i forbindelse med vedligeholdelse og driftssupport 
  • gennemføre vedligeholdelses- og investeringsprojekter samt medvirke til budgetlægning, indkøb, EU-udbud og økonomiopfølgning 
  • optimere tilhørende omkostninger og analysere specifikke problemer om værkernes drift og vedligeholdelse 
  • medvirke til at realisere vores mål for de kommende år, blandt andet omlægning til øget biomasseandel og optimering af processikkerhed.  

Derudover vil du være ansvarlig for at udarbejde tekniske og økonomiske analyser til brug for fremtidig vedligeholdelsesstrategi, og du skal medvirke til at sikre, at drift og vedligeholdelse af værkerne er i overensstemmelse med gældende lovgivning. Du kommer endvidere til at strukturere og udarbejde forebyggende vedligeholdelsesplaner for vores givere, aktuatorer og SRO-anlæg og til at løse andre relevante opgaver på tværs af afdelingen. 
 
Dine kompetencer omfatter, at du 

  • har en uddannelse som ingeniør, maskinmester eller lignende inden for el eller automatik  
  • har nogle års erfaring med drift og vedligeholdelse af tekniske procesanlæg, har arbejdet med SRO-systemer og har kendskab til systemernes opbygning og virkemåde 
  • har gode kommunikationsevner, behersker dansk i skrift og tale og har et godt kendskab til engelsk 
  • har en engageret og ansvarsbevidst indstilling til dit arbejde og forstår at formidle dine budskaber til dine samarbejdspartnere på en effektiv måde 
  • finder udfordringer i at indgå i et team, som påskønner god humor, og er god til både at arbejde selvstændigt og sammen med dine kolleger. 

 
Det er en fordel, hvis du er god til at sætte dig ind i nye komplekse problemstillinger og har forståelse for procesmæssige problemstillinger fra større procesanlæg samt praktisk erfaring med kontrolanlæg og styresystemer. Desuden skal du have en god IT-forståelse i procesnære IT-systemer. Du kan lide at have travlt, og du kan bevare overblikket over opgaverne i en travl hverdag, hvor god prioritering og afslutning af egne opgaver er en absolut nødvendighed.  
 
Ørsted som arbejdsplads 
Vi vil gå foran i omstillingen til grøn energi, og vi investerer derfor betydeligt i innovation og giver vores medarbejdere mulighed for at forme fremtidens vedvarende energiteknologier. Vi fremmer et dynamisk og mangfoldigt samarbejdsmiljø, og vi tilskynder alle vores medarbejdere til løbende læring og udvikling, så de kan realisere deres fulde potentiale. 
 
Vil du være med til at forme fremtidens vedvarende energiteknologier? 
Så send din ansøgning til os så hurtigt som muligt og senest den 1. marts 2018, da vi løbende indkalder til samtaler. 
 
Du er velkommen til at kontakte Kristian Kure, leder af Control & Optimisation, på telefon +45 9955 8169, hvis du vil vide mere om stillingen. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder