Jobbet "Senior Specialist til design af elektriske HV/MV-anlæg" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Vil du være med til at udvikle fremtidens elektriske design af solcelleparker? Better Energy søger en erfaren seniorspecialist i højspændingsanlæg til Engineering & Design på et af vores kontorer i Danmark.

Better Energy er en dynamisk virksomhed i kraftig vækst, der er med til at drive den grønne omstilling. Vi er mere end 250+ ansatte fordelt på kontorer i Danmark, Polen og Sverige. Dét, der gør Better Energy unik, er, at vi designer, udvikler, finansierer, opfører og driver solcelleparker og dermed har hele værdikæden in-house. Derfor kommer du til at arbejde sammen med mange forskellige professioner. Én ting har vi dog til fælles: en stor passion for den grønne omstilling.

En aktiv rolle i engineering
Vi skal på få år realisere en pipeline på adskillige gigawatt solcelleparker i forskellige konfigurationer og med komponenter fra forskellige leverandører. Det giver behov for modulære og fleksible koncepter, som vi kan tilpasse lokale forhold med en lille indsats og lav risiko. Her får du et stort ansvar og skal spille en væsentlig rolle.

Med base i Engineering & Design indgår du i en gruppe, som er ansvarlig for designkoncepter for MV-opsamlingsnet samt HV-nettilslutning. I tæt samarbejde med Construction & Commissioning tilpasser vi koncepterne til det konkrete projekt. Der er mulighed for at teste ideer på vores nye 2 hektar testanlæg lige ved siden af kontoret. Teamet har også kompetencer i elektrisk analyse og modellering til eftervisning af grid compliance.

Vær med til at gøre en forskel
Better Energy er en uformel organisation, hvor de rigtige ideer hurtigt kan implementeres. Vi har korte kommunikationsveje, sparrer aktivt med hinanden, og du bliver hørt, hvis du har løsningsforslag til optimering af opgaver, arbejdsprocesser, mv. Da der er tale om en nyoprettet stilling vil du være med til at præge og udvikle rollen.

Dine primære opgaver og ansvar vil omfatte:

  • Udvikling af koncepter for HV/MV primære komponenter (1-400 kV) til vores anlæg i Nordeuropa
  • Understøttelse af anlægsspecifikt design af opsamlingsnet
  • Udarbejdelse af tekniske specifikationer i dialog med leverandører

Vi er fleksible i forhold til arbejdstid og –sted, men da vores teknologiske knowledge hub er placeret i Sønderborg, forventer vi, at du vil tilbringe en del af din tid her.

Kvalifikationer
Du er stærkstrømsingeniør med minimum 5-10 års erhvervserfaring, ivrig efter at dele og anvende din store viden med et ungt team.

Derudover finder vi det vigtigt, at du besidder følgende kompetencer:

  • Indgående kendskab til design af primære HV/MV stationskomponenter (transformere, koblingsudstyr, jordingssystemer, reaktiv kompensering, ac-filtre mv.)
  • God forståelse for sekundære systemer (måling og beskyttelse, kommunikation, kontrol, overvågning, hjælpeforsyning mv.)
  • Kendskab til HV-kabeldesign
  • Erfaring med analyse og beregning af fejlstrøms- og indkoblingsfænomener
  • Erfaring med udbud, konstruktion, idriftsættelse og drift af HV-anlæg
  • Erfaring med tegningsdokumentation (f.eks. Autocad), kortslutningsberegning (f.eks. PowerFactory) og gerne EMT-analyse (f.eks. PSCAD)
  • Gode færdigheder i engelsk og dansk (mundtligt og skriftligt)

Af personlige egenskaber forventer vi, at du er

  • Analytisk i din tilgang med en god teoretisk ballast
  • Motiveret af vidensdeling med kolleger, så teamet leverer de rigtige løsninger
  • Fordomsfri og nysgerrig på nye måder at arbejde på

Det er afgørende, at du er nysgerrig, villig til at lære og dele din viden med kolleger i teamet og på tværs af faggrupper. Vi er i konstant udvikling, så du skal motiveres af nye opgaver og af at udtænke nye og smartere løsninger for tilslutning af solcelleparker. Du hjælper med at få tingene til at ske gennem en samarbejdende, løsningsorienteret og innovativ tilgang til opgaverne.

Det vi kan love dig
At arbejde hos Better Energy er inspirerende, sjovt og målrettet. Det sikrer vi ved at ansætte dygtige folk fra en bred vifte af baggrunde og løbende udvikle vores medarbejdere. Nogle arbejdsdage kan være lange, men du vil opleve en fleksibel arbejdsdag med god work-life balance og attraktive personalegoder inklusive muligheden for et hjemmekontor.

Vi ved, at det er vores folk, der gør forskellen. Det giver os stor stolthed at se den imponerende indsats, som vores dedikerede medarbejdere yder hver dag for at forme en bæredygtig energifremtid. Vi måler vores bæredygtighed og regenerative indsats ved hjælp af Future-Fit benchmark.

Hvis du er interesseret i at bruge dine færdigheder og talenter til virkelig at gøre en forskel, så send os dit CV og din motiverede ansøgning via linket. Vi gennemgår ansøgninger løbende og lukker processen, når vi har fundet det bedste match til teamet.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Hans Abildgaard, Director, Grid Analysis & Modelling, tlf. +45 2333 8697.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder