Jobbet "Senior softwareudvikler" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Senior softwareudvikler til Bankdata

Vil du digitalisere processer og udvikle komplekse kreditsystemer til nogen af de største aktører i den finansielle sektor i Danmark? Og vil du have et unikt indblik i en agil IT-virksomhed, der er startet en rejse imod nye platforme og teknologier?
Så inviterer vi dig indenfor til en udfordrende hverdag, hvor du på én gang får kendskab til de store pengeinstitutters beslutningsværktøjer og hele det bagvedliggende systemudviklingsarbejde. Her får du virkelig mulighed for at sætte dit præg på vores fremtidige systemudvikling og samarbejde tæt med et kompetent team.

Bliv en del af et agilt team
Du får din hverdag i et agilt udviklerteam med base i Silkeborg. Teamet består af 6-8 udviklere og forretningskonsulenter samt en Scrum-master.  I Kredit-området arbejder vi i øjeblikket med at automatisere og effektivisere vores kunders kreditprocesser, så de får et bedre værktøj, når de beslutter, om en kunde kan optage et lån eller ej.

”Vi er et moderne IT-hus, der arbejder agilt i samtlige afdelinger. Når du har lavet et stykke arbejde, vil du opleve at du skaber værdi, da det hjælper vores kunder til at beslutte, om lån er rentable for dem eller ej,” fortæller din nye leder, Gitte Kaalund.

Vær med i vores transformation
Da vi er i gang med at udskifte vores tidligere kreditsystem og indføre et nyt, kommer du til at arbejde i brydningsfladen mellem vores gamle host-løsninger og vores nye, Java-baserede platforme og udviklingsprincipper, som vi parallelt arbejder på at indføre.  I processen samarbejder du tæt med dit team, og du tager teten på de programmeringsrelaterede opgaver og viser vejen. Samtidig er du også i kontakt med kundens product owner for at tilpasse systemerne bedst muligt.

Dine opgaver bliver:

  • design af services og databasestrukturer samt kodning af den enkelte kreditløsning, så de lever op til vores nye standarder
  • automatiserede test ud fra TDD-principper
  • deployment- og driftsopgaver, som indebærer fejlsøgning og tilretning af eksisterende løsninger.

”Du får rig mulighed for at udvikle dig i stillingen, og du kan få lov til at prøve kræfter med fx Angular, Node.js, Typescript og mange andre af de nyeste teknologier. Samtidig får du nogle virkelig erfarne og dygtige udviklere og forretningskonsulenter at sparre med,” slutter Gitte.

Udvikler med gåpåmod og indsigt i finans-IT

  • Du har en kandidatgrad i datalogi eller en længere videregående uddannelse i softwarekonstruktion eller IT-produktudvikling – men har du erhvervet dig relevant erfaring på anden vis, hører vi også gerne fra dig.
  • Du har minimum 3 års erfaring med programmering.
  • Du erfaring med JSF og Java og kan arbejde med hosting.

Derudover ser vi gerne, at du har et vist gåpåmod, så du kan gå forrest og hjælpe dine kollegaer med at udvikle de nye løsninger efter de principper, som gør sig gældende på en moderne it-platform. Endelig trives du med hele tiden at lære nyt og holde dig ajour med de nyeste teknologier på området.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Gitte Friis Kaalund på 7924 2698 eller gfk@bankdata.dk.
 
Du søger stillingen ved at sende din ansøgning og dit CV via linket her på siden. Vi inviterer løbende kandidater til samtale, så søg stillingen hurtigst muligt og senest d. 1. maj 2018.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder