Jobbet "Senior softwareudvikler" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Skab fremtidens mobilprodukter for 3 millioner danskere

Er du en dygtig, erfaren udvikler, der fortærer spaghetti-kode krydret med null-pointer-referencer til morgenmad, jonglerer logik asynkront mellem flere tråde, og ser rødt når netværkslaget opdaterer brugerfladen direkte? Ved du, hvorfor valgmulighederne på en dialogboks ikke må være "Ja"/"Nej"? Trænger du til nye udfordringer, og kunne du godt tænke dig at prøve kræfter med Android-udvikling? Så er det dig, vi leder efter.

Det betyder ikke så meget, om du allerede kender til Android-udvikling - det skal vi nok sørge for, at du lærer - men du skal allerede være en erfaren udvikler.

Du vil blive en del af et lille hold af app-udviklere, som i fællesskab står for design, udvikling og test af innovative apps til Android og iOS.

Bliv en del af CubeIO teamet
CubeIO A/S er et selvstændigt, dansk udviklingshus, med fokus på at udvikle nye og innovative løsninger inden for telefoni­- og mobilbranchen. Vi er ejet af TDC, men lad ikke det snyde dig - vi er en ung, agil virksomhed.

Vores portfolio vokser dag for dag, og der er masser af spændende projekter og ideer til langt ud i fremtiden. Det afholder os dog ikke fra at komme på nye. Blandt vores produkter kan vi f.eks. fremhæve vores Visual Voicemail, som bruges af både YouSee, Telmore og Fullrate. Nyeste skud på stammen er vores Dashboard-løsning, som netop er blevet lanceret og taget i brug af Fullrate Erhverv som gør, at de nu er frontløbere på udbud af features.

Vi har stor erfaring med at ændre mobilbranchen, hvilket ikke kun skyldes vores CEO Frank Rasmussen, som bla. har været med til at stifte både Telmore og Bibob, men også medarbejdere som har dybe rødder inden for telebranchen. Vi vil bringe mobilbranchen til et helt nyt niveau, hvor fokus skal være på innovation og lækre funktioner.

Arbejdsområde og agilt arbejdsmiljø
Jobbet som Android-udvikler hos os bliver spændende, udfordrende og lærerigt. Du kommer til at beskæftige dig med mange forskellige projekter, som er opbygget i native Android.

Du får masser af indflydelse på beslutninger og kommer til at arbejde tæt sammen med alle i virksomheden blandt andet vores designer og et stærkt team af app- og backend-udviklere, som du dagligt kan sparre med. Vi er altid åbne for forslag og gode idéer, så du skal endelig ikke holde dig tilbage.

Forventninger til dig

  • Flere års erfaring med udvikling
  • Du har et godt øje for design og brugeroplevelse
  • Går op i let læselig og forståelig kode
  • Flydende i dansk og engelsk både i tale og skrift
  • Befinder dig godt i et agilt udviklingsmiljø
  • Passioneret og tager gerne en dialog omkring arkitektur/design
  • Selvstændig og kan tage ansvar for en opgave

Vi tilbyder
Der er mulighed for løbende videreuddannelse og personlig udvikling. For at være med hvor det sker, skal man holdes til ilden, hvilket kan opnås og tilbydes i form af mulighed for deltagelse på relevante konferencer eller til foredrag/meetups.

Hvad kan du forvente

  • Mange spændende udviklingsaktiviteter
  • Uformelt og livligt arbejdsmiljø
  • Kultur med fokus på teknologi
  • Personlig udvikling og løbende videreuddannelse
  • Rejser til internationale events
  • Dedikeret innovationstid
  • Lækker kantineordning (frokost og morgenmad)
  • Gratis aftensmad til sene arbejdsdage
  • Gratis kildevand
  • Tag en pause og dyst mod dine kollegaer i enten dart eller på vores retro flipper-maskine mm.
  • Luksus fredagsbar
  • Fri telefoni, internet og TV-pakke

Kontoret, faciliteter og arrangementer
Vores kontor er beliggende i Høje Taastrup tæt ved stationen og lige over for City 2.

Vi byder på fantastiske faciliteter i form af eksempelvis en lækker kantineordning, bad, opholdsrum med bl.a. bordtennis og pool-bord, fredagsbar og diverse fællesarrangementer som sommerfest og julefrokost.

Ansøgningsfrist
Hurtigst muligt. Vi afholder samtaler løbende.

Kontaktperson
Morten Fast - mfa@cubeio.com

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder