Jobbet "Senior Software Developer" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Virksomheden
XO CARE en dansk producent af high end udstyr til tandlæger startet af Verner Sørensen i 1951. Hovedproduktet er XO 4 dentalenheden (unit med instrumenter, patientstol, operationslampe m.m.), og det fremstår i dag som markedets bedste tandlægeudstyrsløsning.

XO CAREs styrker er først og fremmest udvikling af produkter og løsninger samt markedsføringen af disse.
Produkterne færdigmonteres, konfigureres og testes på fabrikken i Hørsholm baseret på leverancer af komponenter produceret af hovedsageligt danske, italienske og tyske underleverandører. XO CARE har specificeret alle komponenter og i et vist omfang stillet produktionsværktøjer til rådighed for leverandørerne.

Virksomheden har 60 fuldtidsbeskæftigede medarbejdere. Udviklingsafdelingen består af 7 Ingeniører og håndterer både mekanik, HW og SW udvikling med en bred teknisk kompleksitet.
Afdelingen er præget af højt engagement og af at den enkelte ingeniør arbejder med en kombination af egne ansvarsområder og samarbejde på tværs af udviklingsafdelingen.

Stillingen refererer til XO CAREs Produktudviklingschef.

Jobbet
Du får med reference til Produktudviklingschefen selvstændigt ansvaret for udvikling og vedligehold af softwareløsninger i XO CARE

Dine primære ansvarsområder bliver således:

  • Softwareudvikling og vedligehold af softwareløsninger
  • Udarbejde og vedligeholde dokumentation

Du indgår i en udviklingsafdeling, hvor du får engagerede og fagligt højt kvalificerede kolleger. Vi lægger derfor vægt på, at du selv er en person med et højt fagligt niveau, der motiveres af sparring og faglig udveksling i et mindre og meget kompetent udviklingsteam.

Din profil
Du er en fagligt særdeles velfunderet person, der skaber enkle løsninger på komplekse udfordringer ved brug af abstraktion og ”best practices”. Dine løsninger er kendetegnet ved at være lette at vedligeholde og at videreudvikle.

Du er uddannet ingeniør eller datalog (software) på minimum master niveau.
Du har nogle års erfaring fra en lignende stilling, hvor du har demonstreret evnen til selvstændigt at varetage hele processen ved udvikling af komplekse software systemer.

Du har konkret erfaring med:

  • Programkonstruktion (software engineering)
  • Programmering i C# og .NET (ekspertniveau)
  • Programmering af flertrådede applikationer
  • Programmering til Windows

Du taler og skriver engelsk og dansk.

Du tilbydes
Et selvstændigt job i en virksomhed med fokus på udvikling og optimering. Virksomheden er desuden præget af korte beslutningsveje.

Lønnen vil være konkurrencedygtig og afspejle vores forventninger til dig.

Kontakt
Samtaler vil foregå i København.

Virksomheden får ikke kendskab til din henvendelse uden din accept

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jan Tornfeldt eller Janni Schmidt Hansen via mail mail@promando.dk eller på telefon +45 3525 4080.

Beliggenhed
Hørsholm

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder