Sweco er førende i Danmark inden for fagområdet bygningsforurening og indeklima, og du vil få nogle af Danmarks førende eksperter på området som kollegaer. Vi er i fuld gang med at udvikle forretningen inden for bygningsforurening og indeklima, og der sker rigtig meget i Sweco på området lige nu. Vi har godt gang i opgaverne i miljøafdelingen og arbejder løbende på, at det tværgående samarbejde med kunder såvel som interne kolleger fra vores byggeri- og arkitektdivision bliver stadigt stærkere. Som projektleder vil du blive en vigtig kollega og ansvarstager i disse samarbejdsrelationer.

Både offentlige og private kunder efterspørger vores ekspertise på projekter, der omfatter alt fra ombygnings- og nedrivningssager til profilerede developerbyggerier i urbane miljøer. Du vil derfor komme til at arbejde med en god variation af kerneopgaver og med stor mulighed for at præge din egen og teamets opgaveportefølje.

Samarbejde på tværs i en nationalt dækkende afdeling

Du bliver en del af en afdeling, som består af ca. 50 dygtige og engagerede medarbejdere fordelt på kontorer i København, Odense, Kolding, Aarhus og Aalborg. Afdelingen er kendetegnet ved et godt, uformelt og tværfagligt arbejdsmiljø. Sweco er en stor ingeniør- og arkitektvirksomhed, og der vil derfor være rig mulighed for at arbejde med en bred palet af projekter i hele organisation med tæt tværfagligt samarbejde.

Hverdagen vil byde på spændende og varierede opgaver og en bred kontaktflade. Du vil bl.a. skulle arbejde med følgende ansvarsområder:

  • Kundekontakt og projektledelse af bygningsforureningsopgaver
  • Udviklingsopgaver inden for bygningsforureningsområdet
  • Bygningsforureningsopgaver og bygningskortlægninger
  • Bygningsscreeninger med fokus på bl.a. PCB, bly, asbest, radon, skimmel mv.
  • DGNB-målinger
  • Miljøsanering
  • Forureningsundersøgelser

Vi søger dig, som er en erfaren projektleder/ sr. projektleder med solid erfaring inden for området. Du er vant til at arbejde tæt sammen med dine kunder, og derigennem har du også en føling med markedet.

Du er muligvis uddannet inden for miljø eller byggeri, men relevant erhvervserfaring er det væsentligste.

Hvad tilbyder vi?

En stilling som projektleder eller senior projektleder inden for bygningsforurening og indeklima. Du bliver en del af et eksisterende stærkt fagligt miljø, men du vil i høj grad kunne være med til at definere din egen rolle, videreudvikle området fagligt og forretningsmæssigt. Der ligger et stort potentiale i at skabe endnu mere samarbejde på tværs i organisationen, og sammen med dygtige kollegaer inden for bl.a. byggeri, arkitektur og arbejdsmiljø kan du skabe endnu mere værdi for vores kunder.

Hos Sweco bliver du en del af en stor international virksomhed med professionel tyngde, men med tæt samarbejde på tværs af fagligheder og kort vej til beslutningstagerne. Du får plads til at tage ansvar for egen udvikling og egne opgaver, fordi det både skaber de bedste løsninger og bringer værdi for vores kunder og medarbejdere. Hos Sweco dyrker vi en decentral struktur præget af et uformelt, tværfagligt arbejdsmiljø, der også tilgodeser frihed til at planlægge din egen tid.

Sweco – den mest imødekommende og engagerede partner med anerkendt ekspertise

Hos Sweco er fremtiden ikke langt væk. Vi former den her og nu og sørger for, at alt, hvad samfundet har brug for, bliver en naturlig del af morgendagen – fra rent vand og varme boliger til effektiv transport og moderne hospitaler. Succes forudsætter et tæt samarbejde med vores kunder og en dyb forståelse for deres behov. Imødekommende og engagerede medarbejdere er kernen i vores forretning, og vi rådgiver dagligt vores kunder i udfordrende projekter. Hos Sweco er det ikke kun en mulighed, at du udvikler din ekspertise – det er en forventning.

Har du spørgsmål?

Kontakt teamleder Jeppe Rølmer på tlf. 5372 1024, hvis du vil vide mere om stillingen eller Sweco som arbejdsplads. Brug linket for at sende os din ansøgning og CV i dag eller senest d. 18. september 2020. Vi regner med løbende at holde samtaler, så lad os gerne høre fra dig hurtigst muligt.

Sweco plans and designs tomorrow’s communities and cities. Our work produces sustainable buildings, efficient infrastructure and access to electricity and clean water. With 17,000 employees in Europe, we offer our customers the right expertise for every situation. We carry out projects in 70 countries annually throughout the world. Sweco is Europe’s leading engineering and architecture consultancy, with sales of approximately SEK 20.6 billion (EUR 1.9 billion). The company is listed on Nasdaq Stockholm. www.swecogroup.com.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.