Senior projektleder til spildevands- og klimatilpasningsprojekter
Har du interesse for at lede anlægsprojekter fra design til udførsel?
Har du interesse for at lede anlægsprojekter fra design til udførsel?
I de kommende år investeres der massivt i at klimatilpasse Hovedstadsområdet og minimere risikoen for oversvømmelser af byerne. HOFOR søger derfor en dygtig senior projektleder, der kan sikre gennemførslen af fremtidens spildevands- og klimatilpasningsprojekter, og derigennem være med til at realisere den grønne omstilling.
Spændende projekter i en stor og professionel projektorganisation
Som projektleder får du ansvar for projekterne i faserne design, udførelse og overlevering til drift. Du skal i samarbejde med både interne og eksterne samarbejdspartnere sikre at projekterne gennemføres til tiden, inden for aftalt økonomi og i rette kvalitet.
I denne rolle bliver du en del af en stor og professionel projektorganisation, med mange interne samarbejdspartnere og specialister, hvis ekspertise og viden du kan trække på, og benytte dig af i eksekveringen af dine projekter.
Opgaverne indebærer bl.a. at du:
- Tager ansvar for at gennemføre spildevands- og klimastilpasningsprojekter
- Har løbende kontakt til interessenter og relevante myndigheder
- Rådgiver/udfordrer/sparrer med entreprenører og rådgivere på tekniske spørgsmål, metoder og pris ifm. projekterne
- Afrapporterer på fremdrift til styregruppe og projektchef
- Risikostyrer på projekter og delprojekter
- Håndterer projekterne efter gældende lovgivning og regelsæt
- Leder og motiverer interne og eksterne projektdeltagere
- Indgår i projektsamarbejder på tværs af HOFOR – eksempelvis som projektdeltager i analysearbejder i samarbejde med vores Planafdeling
At være projektleder i HOFOR kræver god projektledelse med teknisk indsigt og de rette projektledelsesværktøjer. Vi har udviklet karriereudviklingsmodel ’projektledervejen’, der sikrer, at du som projektleder ved, hvad der kræves af dig, samtidig med at du løbende får tilbudt træning og kompetenceudvikling.
Erfaren projektleder indenfor forsyning, anlæg og spildevand
Du har minimum 5 års erfaring som projektleder fra en forsynings-, rådgiver- eller entreprenørvirksomhed eller en bygherreorganisation, hvor du har opbygget erfaring med anlægsprojekter og gerne indsigt i spildevandsområdet. Du har erfaring med at sikre planlægning af projekterne - f.eks. ved at nedbryde projekterne i delspor, og konkrete opgaver, som du arbejder struktureret med løsningen af. Derudover har du erfaring med, at lede og motivere din projektgruppe, så du sikrer fremdrift og engagement i projektet.
Desuden motiveres du af at:
- Håndtere, og løbende følge op ift. projektets styringsparametre (tid, økonomi, kvalitet)
- Arbejde med risikostyring
- Have løbende dialog med kolleger, entreprenører og rådgivere om tekniske spørgsmål og metoder
- Sætte din tekniske viden i spil og gerne sparrer med dine kolleger vedr. teknik og anlægsmetoder i projekterne
- Have et stort fokus på sikkerhed og arbejdsmiljø gennem hele projektforløbet
Da en del af jobbet er at få dig op af kontorstolen og ud på byggepladserne, er det også et krav, at du har kørekort til personbil (kategori B).
En del af et dygtigt team
Som ny projektleder bliver du en del af sektionen Spildevand og Klima, som består af 26 dygtige kollegaer, som er projektledere, byggeledere og specialister. Du bliver en del af en sektion med stor alders- og erfaringsmæssig diversitet, som giver et solidt grundlag for daglig sparring, læring og et godt socialt sammenhold.
Sektionen er en del af afdelingen Projekt- og Byggeledelse, der tæller mere end 130 kollegaer, som alle arbejder med anlægsprojekter indenfor HOFORS forsyningsområder. I Projekt- & Byggeledelse er alle motiverede. Et fælles ønske er at være byens bedste bygherre, og hele tiden arbejde mod dette mål ved at blive dygtigere til at gennemføre projekter.
Du kan læse mere om vores medarbejdergoder her
Bliv en del af HOFOR og vær med til at gøre en forskel
Er du klar til nye muligheder, så ser vi frem til at modtage din ansøgning senest den 31. marts 2023. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Niels Prip fra Trinity HR, på telefon 4129 2236.
Du kan uploade dit CV via dette link: https://trinity-hr.talentlyft.com/jobs/senior-projektleder-til-spildevands-og-klimatilpasningsprojekter-ziH
Er jobbet ikke det rette match for dig?
Hvis dette job ikke er det rette match for dig, vil vi opfordre dig til at dele jobannoncen med andre i dit netværk, der kunne finde stillingen interessant. Tag også et kig på vores andre ledige stillinger her - måske vi har det rette job til dig.
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder