Jobbet "Senior projektingeniør og teknisk lead " er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Kan du skabe værdi som kundens betroede rådgiver og problemknuser?

Har du teknisk indsigt og forretningsforståelse til at kunne indtage rollen som kundens betroede rådgiver, så har vi det helt rigtige job klar til dig. I ABB kommer du ind den virksomhed, som udvikler, producerer og servicerer mange af de nye teknologier og løsninger, der skaber vækst og fremdrift globalt. Her skal du være med til at forvandle et kæmpe potentiale til innovative totalløsninger, som skaber maksimal værdi for vores kunder i særligt offshore-industrien. Vi har teknologien, know how’en og kunderne, men vi mangler dig til at forvandle alle de gode ideer til konkrete projekter. 

Teknisk ledelse, kundedialog, løsningsdesign…
Som senior projektingeniør er dit overordnede mål at hjælpe kunderne til at skabe højere produktivitet og bedre lønsomhed. Det gør du ved at være helt tæt på deres forretning og relevante beslutningstagere. Du skal forstå deres strategi, så du kan sammensætte løsninger, der kombinerer el, instrumentering og automation på en måde, som understøtter kundens forretning optimalt.

Du skal:

  • Levere designløsninger til kunder i oliebranchen - primært med el- og instrumentering, men også i kombination med automation
  • Være ude hos kunderne og spotte muligheder for optimeringer - og sælge det ind
  • Være teknisk projekt-lead - med uddelegering til kolleger når det er nødvendigt
  • Sikre at dokumentationen er i orden 

Du får base på kontoret i Esbjerg, hvor du sidder tæt på 16 af de tekniske specialister, du bruger i dine projekter. Som fundament har du et produkt- og løsningskatalog second-to-none og en back office organisation fyldt med særdeles kompetente specialister fra øverste hylde. 

El-teknisk baggrund og erfaring med kundedialog og projekter
Du har en teknisk uddannelse som fx ingeniør, maskinmester eller installatør med el og/eller instrumentbaggrund. Du kender til offshore-industrien og har en grundlæggende forståelse for elektro, instrumentering og automation, der gør dig i stand til at tale produkter og løsninger - ikke på detaljeret specialistniveau. Er det nødvendigt, trækker du på dit bagland.  

Din hidtidige karriere har givet dig projektforståelse og erfaring med direkte kundedialog, måske fra en rolle som rådgivende ingeniør/konsulent. Uanset baggrund er du vant til at rådgive, og du kan forvandle problemer til løsninger. Med din forretningsforståelse kan du forstå, hvornår noget er vigtigt for kunden, og med din tekniske indsigt kan du prioritere, så vi udnytter ressourcerne optimalt. 

Industriel Automation - din nye afdeling 
Du bliver en del af vores forretningsenhed ”Oil, Gas & Chemicals” i divisionen Industrial Automation. Siden 1980’erne har vi leveret løsninger indenfor elektro, instrumentering samt sikkerheds- og kontrolsystemer. Med kontorer i Esbjerg og Odense servicerer vi kunder i hele spændet fra salg til idriftsættelse af både komplette projekter og mindre serviceopgaver - på sites onshore og offshore.

Vi arbejder med rådgivning, design, projektering, fabrikstest, idriftsættelse og vedligehold af primært ABB’s markedsførende el- og automationssystemer. Sikkerhed er vores prioritet nr. 1, og vi er certificeret indenfor Functional Safety Management for leverance af sikkerhedssystemer til procesindustrien. Industrial Automation Oil, Gas and Chemical divisionen tæller på globalt plan 4.000 medarbejdere, hvoraf vi er ca. 75 i Danmark. 

Ansøgning og kontakt
Søg jobbet online via vores enkle og nemt tilgængelige system, hvor du også kan gemme udvalgte job. Har du spørgsmål inden da, så ring gerne til Engineering Manager, Emil Lykke Kristensen på 2072 5099. Ansøgningsfristen er den 10. september 2018.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder