Gå til hovedindhold
Jobbet "Senior projektchef til byggeteknisk ejendomsudvikling" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Til Property Management, i indre København, søger vi en rutineret senior projektchef til at drive store, komplekse byggeprojekter.

Har du stået i spidsen for store, komplekse byggerier?
Stillingen er nyoprettet, så du får gode muligheder for selv at præge den.

Dine primære opgaver omfatter blandt andet:

  • Projektledelse af store, komplekse byggeprojekter inden for både erhverv og bolig. Projekterne omfatter renovering af større ejendomme, komplekse ombygninger og nybyggeri.
  • Ansvar for anlægsøkonomi, tidsplanlægning, udbuds- og entrepriseform samt projektorganisering.
  • At bistå kollegaer i andre afdelinger med input og sparring i udviklingsprocesser f.eks. i forbindelse med ideoplæg og lokalplanprocesser, vurdering af bygge- og installationstekniske udviklingspotentialer, driftsoptimering og budgetoverslag.
  • At være bindeled i forhold til myndigheder, samarbejdspartnere, ATP Ejendommes afdelinger for ”Investering og Udvikling” og ”Drift”, lejere og andre interessenter i projektet.
  • Deltagelse i TDD-processen i forbindelse med større investeringer i ejendomme

For at blive en succes i stillingen, skal du have solid erfaring med projektledelse af store, komplekse byggeprojekter.

Har du mere end 10 års erfaring med store byggerier?
Vi forestiller os, at du har en baggrund som bygningskonstruktør eller ingeniør, med mere end 10 års projektledelseserfaring fra byggebranchen. Har du været i både rådgiver- og entreprenørbranchen, dog med vægt på entreprenørbranchen, er det en fordel.

Du har en god fornemmelse for købmandskab og du sætter en ære i at opnå det optimale resultat inden for kombinationen af pris, tid og kvalitet. En væsentlig del af din opgave vil være at forhandle aftaler med rådgivere og entreprenører samt i det daglige at foretage fornuftige økonomiske dispositioner. Under udførelsesfasen er du den primære kontakt til vores kunde (lejeren), og skal sikre, at deres forventninger på bedste vis bliver indfriet.

Vi lægger vægt på gode relationer til samarbejdspartnere, offentlige instanser og vores kunder, så det er en forudsætning, at du er god til at kommunikere og orienteret mod det løsningsorienterede, gode samarbejde, både internt og eksternt.

Din arbejdsform er engageret, konstruktiv og imødekommende. Du er god til at holde hovedet koldt, når det går stærkt, og du tager ansvar for dine opgaver og dit team.

Vil du være en del af en organisation i forandring?
I ATP Ejendomme får du ca. 100 kollegaer med meget varierede roller lige fra arkitekter og håndværkere til investeringschefer. Vi er for tiden i gang med en transformation, hvor mange ting er i spil, derfor skal du synes, at forandring er spændende og kunne lide at bidrage til processen. Vores organisation er præget af åbenhed og ærlighed, og du vil få kompetente og ambitiøse kollegaer omkring dig.

=dig? Så send en ansøgning
Send os din ansøgning senest den 15. september 2019 Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Direktør for Property Management Christian Hartmann på 5156 1059. Vi glæder os til at høre fra dig.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.