Gå til hovedindhold

Advarsel

  • Dette job er ikke længere tilgængeligt.

Excellerer du i spændingsfeltet mellem designdreven innovation, forretningsudvikling, industri 4.0 og digitalisering? Og kan du projektudvikle og lede, så alle kommer godt i mål?

Om stillingen:
D2i søger en erfaren projektleder, der kan udvikle og drive projekter, hvor potentialet inden for digitalisering og industri 4.0 kan forløses
gennem design og designmetoder. Vi søger en profil, der kan højne det faglige niveau i klyngen yderligere og bringe kompetencer
indenfor design og digitalisering i spil.

Du skal samtidig føle dig komfortabel i konsulentrollen og evne at sparre med klyngens eksisterende og potentielle medlemmer omkring
deres udfordringer, muligheder og innovationspotentiale. Dine primære opgaver vil indeholde følgende:

Projektledelse:

  • Opstart og ledelse af nye projekter med fokus på design og digitalisering i samarbejde med virksomheder og en bred partnerkreds, herunder mål- og effektstyring med fokus på fremdrift i leverancer og resultater.
  • Udvikle og modne nye projekter og etablere konsortier omkring projekterne.
  • Sikre sammenhæng og synergi på tværs af projekter og samarbejdspartnere.

Servicering af klyngens medlemmer:

  • Faglig sparring omkring anvendelsen af designmetoder til forretningsudvikling og innovation i virksomhederne.
  • Sikre at design, designmetoder og digitalisering bliver en del af hverdagen hos vores medlemmer.
  • Agere upartisk bindeled mellem virksomheder og designere.
  • Dialog med potentielle medlemmer af klyngen om D2i´s formål og tilbud inden for design i udviklingen af deres forretning.

Du referer direkte til direktøren og indgår i et lille team af projektledere med komplimentære fagligheder indenfor designdrevet
forretningsudvikling.

Om dig:
Du har en relevant videregående uddannelse og har minimum 4-6 års erhvervserfaring inden for ledelse af komplekse udviklingsprojekter
med mange divergerende interessenter. Du har været tovholder på digitale produktudviklinger i en mellemstor eller større
virksomhed. Du har muligvis en uddannelse som (produkt)ingeniør, service- eller kommunikationsdesigner eller cand.merc´er eller
tilsvarende. I punktform har du:

  • Indgående indsigt i og erfaring med designdrevet innovation og designtænkning.
  • Indgående kendskab til og erfaring med udviklingsprojekter omkring digitalisering og 4.0.
  • Dokumenterbar projektledelseserfaring – og med gode resultater.
  • En dyb faglighed og er begejstret for tværfagligt samarbejde.
  • En faciliterende og involverende tilgang til projektudvikling- og ledelse.

Derudover er du udadvendt, tillidsskabende og har udtalt gode samarbejdsevner. Du er nysgerrig på dit fagområde og opsøger nye
viden. Du arbejder proaktivt, resultatorienteret og trives godt i samarbejde med en bred kontaktflade, hvor du er ansvarlig for en konstant
dynamik.

Vi tilbyder
Et job med stor indflydelse og strategisk sigte, i en lille udviklingsorienteret organisation, med en bred kontaktflade til designklyngens
virksomheder og samarbejdspartnere i ind og udland. Gode muligheder for både faglig og personlig udvikling, med en høj grad af
selvstændighed og mulighed for indflydelse på eget arbejdsområde og designklyngens videre udvikling. Gode kollegaer i et uformelt og
kreativt arbejdsmiljø, med høj faglighed og åbenhed. Klyngeorganisationen har til huse i Pakhuset. Der vil være en del kørsel ifbm med
arbejdet. Der vil være mulighed for en ugentlig hjemmearbejdsdag.

Deadline for ansøgninger: 16. oktober 2017. Der afholdes samtaler 23. oktober 2017.

Stillingen er fuld tid og løn efter kvalifikationer i overensstemmelse med Djøf’s overenskomst for regioner. Tiltrædelse 1. december
2017, eller hurtigst muligt.

Send ansøgning og CV til thit@d2i.dk senest 16. oktober 2017.

For yderligere spørgsmål om stillingen, kontakt direktør i D2i Thit Juul Madsen, E: thit@d2i.dk eller M: 25284215

home
Arbejdssted
Kolding
keyboard_arrow_up
Startdato
15. september 2017
keyboard_arrow_down
Slutdato
16. oktober 2017
phone
Kontakt
work
Jobtype
Fastansættelse