Jobbet "Senior Process Chemistry Specialist" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Senior Process Chemistry Specialist til drift, optimering og udvikling af termiske kraftvarmeanlæg

Kan du sikre den optimale drift og udvikling af vores grønne varme- og elproduktion?

Så har vi brug for dig som Senior Process Chemistry Specialist i Chemistry, Technology, hvor du vil blive en del af vores team af specialister. Vi er hovedansvarlige for aktiviteter inden for driftssupport, optimerings- og udviklingsopgaver i forbindelse med termiske kraftvarmeanlæg, godkendelse af brændsler og askeprodukter, brandsikring af biomasse, røggasrensning, emissioner, vandkemi og smøreolie. 
Dine arbejdsopgaver er bl.a. at

  • udføre support og optimering af koncernens termiske kraftvarmeanlæg i hele landet - dog primært på Avedøreværket og hovedsageligt inden for vandkemi og emissioner  
  • deltage i medium- til langsigtet problemløsning og optimering inden for kemiområdet i form af projektarbejde/ledelse, anlægsstatusvurderinger, etc.
  • udfylde en specialistrolle i forbindelse med optimeringen af diverse driftsanlæg - f.eks. rensning af røggaskondensat, spildevand, røggasafsvovling, afsaltning, omvendt osmose, deNOx, neutralisation, sedimentation, etc.
  • udarbejde tekniske kravspecifikationer til processer, udstyr og brændsler
  • deltage i evaluering og kvalitetssikring af leverandørers tilbudte tekniske løsninger. 

Desuden bidrager du aktivt til teknologiudviklingsaktiviteter inden for det proceskemiske område med fokus på test og udvikling af ny metoder og procesforbedringstiltag.

Dine kompetencer omfatter, at du

  • har en kandidatgrad eller ph.d. inden for chemical engineering eller er cand.scient. i kemi
  • har erfaring med de arbejdsopgaver, som er skitseret herover eller har erfaring med optimering og udvikling af procestekniske anlæg
  • har en proaktiv og systematisk tilgang til dine arbejdsopgaver
  • har flair for at formidle komplekse problemer og løsninger til samarbejdspartnere - også til personer med en anden faglig baggrund
  • trives i et stærkt fagligt miljø, hvor aktiv vidensdeling er en selvfølgelighed, og evner at skabe gode relationer til dine samarbejdspartnere.

Derudover taler og skriver du engelsk flydende.

Ørsted som arbejdsplads
Vi vil gå foran i omstillingen til grøn energi, og vi investerer derfor betydeligt i innovation og giver vores medarbejdere mulighed for at forme fremtidens vedvarende energiteknologier. Vi fremmer et dynamisk og mangfoldigt samarbejdsmiljø, og vi tilskynder alle vores medarbejdere til løbende læring og udvikling, så de kan realisere deres fulde potentiale.

Vil du være med til at forme fremtidens vedvarende energiteknologier?
Så send din ansøgning til os så hurtigt som muligt og senest den 20. september 2018, da vi løbende indkalder til samtaler.

Du er velkommen til at kontakte Kasper Stefan Frederiksen, Manager for Chemistry, på telefon 9955 8791, hvis du vil vide mere om stillingen.

Det foretrukne ansættelsessted er vores lokation i Avedøre eller alternativt i Gentofte eller Skærbæk ved Fredericia. Du må forvente en vis rejseaktivitet mellem Ørsteds kraftværker i Danmark.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder