Jobbet "Senior operations Engineer" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Senior operations Engineer med talent for projektledelse

Har du erfaring med drift af enterprise-løsninger, kompleks IT-infrastruktur eller systemarkitektur? Besidder du gennemslagskraft, og er du klar til at kombinere dine solide tekniske kompetencer med ledelse i en ambitiøs driftsorganisation i vækst? Så er du måske vores nye Senior Operations Engineer i Netcompany Operations.

Dine arbejdsopgaver
Netcompany Operations er en ung driftsorganisation med ca. 90 dygtige teknikere, der varetager den samlede IT-drift for Netcompany og vores kunder; fra installation, konfiguration og opsætning af alle miljøer til deploys, automatiseringer, driftsoptimeringer og al infrastruktur.

Som vores nye Senior Operations Engineer vil du indgå i et mindre team af specialister, hvis arbejdsopgaver spænder over arkitekturmæssige opgaver såvel som implementering og levering af infrastrukturløsninger. Du vil få en projektlederrolle og skal derfor være i stand til at forstå de komplekse, tekniske løsninger, som teamet arbejder med. Med afsæt i din tekniske erfaring inden for IT-drift vil du få ansvar for at lede, prioritere og planlægge projekterne og opgaverne i teamet. 

Blandt dine primære arbejdsopgaver kan nævnes:

  • Arkitektur og design af IT-infrastruktur i tæt samarbejde med leverandører og specialister
  • Ledelse af tekniske specialister i forbindelse med opgaver og projekter
  • Planlægning, koordinering og styring af større projekter eller changes
  • Standardisering og ensretning af leverancer
  • Status- og ledelsesrapportering 

Om vores nye kollega
Vi forestiller os, at du:

  • Har flere års erfaring fra en lignende stilling, hvor du har beskæftiget dig med IT-drift
  • Har viden om server- og virtualiseringteknologier samt generel IT-infrastruktur
  • Har en teknisk uddannelsesbaggrund som eksempelvis datatekniker eller datamatiker
  • Er selvkørende, gennemslagskraftig og ikke bange for at påtage dig ansvar
  • Er en vellidt samarbejdspartner, der er god til at indgå i konstruktiv dialog og levere
  • Taler og skriver dansk flydende

Som Senior Operations Engineer vil du have mulighed for at kombinere din tekniske baggrund med ledelse af medarbejdere og komplekse driftsprojekter. Vi forventer ikke, at du har direkte ledelseserfaring, men du skal have lyst til at påtage dig styringsmæssige opgaver og have ambitioner om selvstændigt at kunne drive dit ansvarsområde og udvikle dig i lederrollen.

Vi tager ansvar for din udvikling og karriere
Der er en ganske simpel grund til at, vi i bliver betroet nogle af Danmarks mest betydningsfulde projekter. Vi leverer hver gang, og det skyldes udelukkende, at vi har branchens dygtigste medarbejdere, der alle har kode under neglene og en stor IT-teknisk forståelse. Vi kan garantere, at du kommer til at være en del af et team, som kan matche dit faglige niveau.

Når du starter hos os, bliver du en del af vores Netcompany Academy. Vi tror nemlig på, at løbende uddannelse gennem hele din karriere, er central for at sikre optimal udvikling og læring. Via vores academy vil du udvikle dig langt hurtigere end noget andet sted i branchen. I tæt samarbejde med din mentor, får du mulighed for at prøve kræfter med forskellige opgaver, roller og kunder, så du selv kan præge din karriere i Netcompany.

Ingen prioriterer det sociale højere end os
I Netcompany har vi et unikt sammenhold. Der findes ikke et sted i IT-branchen, som prioriterer det sociale højere end os. Fra legendariske fester, fredagsbarer og teamevents, til sportsklubber, gaming nights, wakeboarding og meget andet. Fællesskabet og sammenholdet sikrer, at vi kan levere de bedste løsninger. Vi tror nemlig på, at vi præsterer bedst, når vi kender hinanden godt og har det sjovt sammen.

Er du klar til tage din karriere til næste niveau?
Upload din ansøgning, dit CV og dit karakterbevis til vores rekrutteringssystem via linket.

Har du ikke fået svar på alle dine spørgsmål angående stillingen, er du velkommen til at skrive til Recruitment Consultant, Cecilie Lund Jeremiassen, på celj@netcompany.com.

Stillingen er med tiltrædelse snarest muligt, og samtaler vil afholdes løbende.

Alle kvalificerede kandidater opfordres til at ansøge uanset køn, race, alder, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.