Jobbet "Senior Network Technology Consultant" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Brænder du for at deltage i udviklingen og udbygningen af vores IT-Infrastruktur, så vi kan levere bæredygtig og fremtidssikret IT i verdensklasse? 
 
Så har vi brug for dig som Senior Network Technology Consultant i vores Data Centre & Networks-afdeling under Infrastructure Management, hvor du, sammen med dine kollegaer, vil få det daglige ansvar for, at hele vores IT-infrastruktur er up to date og fuldt operationel. I afdelingen har vi desuden ansvaret for at designe, udbygge, drive og vedligeholde, inkl. Life Cycle Management, hele netværket, også ud til vores 150 lokationer fordelt rundt omkring i verden. Vi dækker selvfølgelig både den trådløse og den kablede infrastruktur. Vi ser ind i store netværkssegmenteringsopgaver, både i vores nye datacentre og i resten af netværket, for ikke at nævne den kommende udnyttelse af ”skyen” og deraf følgende netværksopgaver. 
 
Dine arbejdsopgaver er at 

  • være den drivende kraft i automatiseringen via scripting  
  • være teknisk ansvarlig for vores netværk (typisk Cisco), vores ACI-løsning i datacentrene og vores netværkssegmentering i øvrigt 
  • samarbejde med vores forretningsenheder ved løbende drift og optimering af vores operationelle netværk 
  • udføre 3rd level-support sager i DC&Ns ansvarsområde 
  • løse konkrete projektopgaver, bl.a. afledt af vores forskellige forretningsenheder, samt samarbejde med vigtige interessenter, herunder leverandører.  

Du skal kunne kommunikere og sparre med de forskellige specialister i Infrastructure Management og have et overordentligt tæt samarbejde med vores Operational Network Security-team, da sikkerhed og netværk er to sider af samme sag. Du bliver ligeledes en del af at koordinere den daglige drift med leverandører og vores egne ressourcer på Kuala Lumpur-kontoret, hvorfra en stor del af vores infrastruktur drives på daglig basis. Du sparrer med bl.a. vores infrastrukturarkitekter og OT-serviceafdelinger, og derudover omfatter dine opgaver at koordinere og lede in-house-opgaver. 
 
Dine kompetencer omfatter, at du 

  • har indgående erfaring med brugen af API, scripting og powershell 
  • har solid viden om netværk ifm. både offentlige og private cloud-løsninger  
  • har stor viden om at afdække og løbende forbedre den aktuelle segmentering af vores netværk 
  • har kendskab til Solarwinds og arbejdet med Cisco Prime, ISE og DNACenter 
  • har arbejdet med design af WiFi-løsninger i wireless-first netværk.  

Derudover har du en relevant videregående uddannelse på minimum bachelorniveau samt erfaring med ITIL. Du har gode kommunikationsevner, både mundtligt og skriftligt på engelsk og dansk. Det er vigtigt, at du forstår vigtigheden af dokumentation, har et stort teknisk overblik og kan agere på både den strategiske og den tekniske bane for at støtte op om arbejdet med IT-strategi, forretningsstrategi og produktportefølje. Praktisk erfaring med Cisco ACI vil være en stor fordel. 
 
Ørsted som arbejdsplads 
Vi vil gå foran i omstillingen til grøn energi, og vi investerer derfor betydeligt i innovation og giver vores medarbejdere mulighed for at forme fremtidens vedvarende energiteknologier. Vi fremmer et dynamisk og mangfoldigt samarbejdsmiljø, og vi tilskynder alle vores medarbejdere til løbende læring og udvikling, så de kan realisere deres fulde potentiale. 
 
Vil du være med til at forme fremtidens vedvarende energiteknologier? 
Så send din ansøgning til os så hurtigt som muligt og senest den 20. februar 2019, da vi løbende indkalder til samtaler. 
 
Du er velkomment til at kontakte Eddy Krage, Manager DC&N og ONS, på telefon +45 9955 7442, hvis du vil vide mere om stillingen. 
 
Du må forvente en vis rejseaktivitet i forbindelse med dine opgaver. 
 
Straffeattest 
Vi gør opmærksom på, at vi for danske ansøgere potentielt efterspørger straffeattest i forbindelse med dette job, og at ansættelse sker med forbehold for oplysningerne deri. Straffeattesten vil kun indgå i vurderingen, hvis typen af kriminalitet er relevant for jobbet. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder