Jobbet "Senior Konsulent til Quality/cGMP" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

I NIRAS har vi et mål om, at have et højt kompetenceniveau indenfor cGMP i Life Science industrien. Derfor søger vi en ny kollega, der kan give kompetent sparring i forhold til vores kunder.

Om jobbet
Du bliver en del af afdeling, der organisatorisk er placeret under vores forretningsenhed Life Science & Process Design. Forretningsenheden tilbyder branchespecifik rådgivning på alle områder inden for bl.a. Pharma og Life Science, især når det drejer sig om anlæg og processer, hvor der stilles krav til cGMP.

Der er i jobbet gode muligheder for at kunne påvirke afdelingens udvikling - ikke mindst i en faglig retning. Du bliver en del af en gruppe specialister, der har forskellig baggrund, men er fælles om at stræbe efter den optimale løsning på opgaverne samt at sikre bæredygtigheden.

 Ansættelsen vil være på vores kontor i Allerød.

Om dig
Du har en uddannelsesbaggrund som farmaceut, ingeniør eller lign. og er kendt i konsulentbranchen. Du er fleksibel og har et stærkt og solidt kvalitetsmindset kombineret med evnen til at forklare og sælge cGMP overfor kunder. Du overholder dine frister, og du ved, hvordan du prioriterer mellem flere forskellige opgaver i et dynamisk miljø.

Du har solid hands-on erfaring med flere af nedenstående områder:

  • EU og US cGMP regler samt guidelines.
  • Rådgivning om cGMP på stategisk til helt lavpraktisk niveau.
  • Kvalificering og commissioning af udstyr og forsyningsanlæg.
  • Fremstilling af API/Drug Substance.
  • Risikovurderinger af processer og udstyr.
  • QMS (herunder fx SOP’er).
  • Opretholdelse af afdelingens cGMP uddannelsesniveau.

 

Du er faglig kompetent og samtidig i stand til at sætte dig ind i kundens behov og kommunikere på modtagerens præmisser. Du er udadvendt og opsøgende i forhold til interne og eksterne samarbejdsrelationer og trives med at udfordre og blive udfordret. Du vil indgå i tværfaglige projektgrupper, og du skal derfor have lyst til at samarbejde med kolleger med en anden faglighed end din.

Det forventes, at du behersker engelsk i skrift og tale, da vi i NIRAS har flere internationale projekter.

Vi tilbyder dig
Du bliver en del af et velfungerende/spændende/stærkt/erfarent team, hvor høj faglighed vægter højt. Vi lægger vægt på, at du kan udvikle dig fagligt gennem spændende og udfordrende projekter; vi har et uformelt og velfungerende fagligt og socialt arbejdsmiljø, hvor der altid er kompetente kollegaer, du kan spørge til råds.

Om NIRAS
Vores værdier – vi lytter, vi lærer, vi leverer – er udgangspunktet for, hvordan vi tænker og arbejder, og afgørende for at vi skaber høj kvalitet på tværs af discipliner. Hos NIRAS sætter vi mennesket og, ikke mindst, miljø og klima forrest. Vi indarbejder FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling i vores projekter og tilstræber at levere rådgivning og skabe løsninger, som også gavner næste generation.

Kontakt
For mere information kontakt Afdelingsleder Rasmus Hjorth på tlf.: +45 3153 1009.

Ansøgningsfrist
Samtaler afholdes løbende indtil rette kandidat er fundet.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.