Gå til hovedindhold

Brænder du for at tage ansvaret for IT-sikkerheden, og vil du være med til at sikre hele vores IT-infrastruktur, så vi kan levere bæredygtig og fremtidssikret IT i verdensklasse?

Så har vi brug for dig som Senior IT Security Consultant i vores Infrastructure Management-team i Operational Network Security. Hos Infrastructure Management har vi det daglige ansvar for, at al vores IT-infrastruktur er up-to-date og fuldt operationel.

Operational Network Security er en nyoprettet afdeling, der har ansvaret for at udvikle og vedligeholde vores netværks sikkerhed. Vi har dels ansvaret for sikkerhedsarkitekturen og dels for den praktiske implementering og vedligeholdelse. Derfor er det os, der designer netværkssikkerhed, ligesom vi sikrer, at netværket er up-to-date på sikkerhedspatchning og Life Cycle Management af netværkskomponenter i vores samlede netværk. 
Dine arbejdsopgaver er at

  • have et tæt samarbejde med vores Information Security-afdeling om bl.a. ethvert trusselsbillede
  • samarbejde med vores forretningsenheder ved løbende optimering af vores operationelle sikkerhedssystemer, så de til enhver tid overholder den gældende politik for IT-sikkerhed
  • kommunikere og sparre med de forskellige specialistområder i Infrastructure Management, deriblandt et overordentligt tæt samarbejde med vores Networks-team, da sikkerhed og netværk er to sider af samme sag
  • udføre 3rd level-support, sager for IT-sikkerhedssystemer eller konkrete opgaver afledt af vores forretningsenheder
  • samarbejde med vigtige interessenter, herunder leverandører.

Desuden vil du tage ansvar for den daglige drift og opretholdelse af bl.a. netværkssegmenteringen. Du vil deltage i koordineringen af den daglige drift med leverandører og vores egne ressourcer i Kuala Lumpur-kontoret, hvorfra en stor del af vores infrastruktur opereres på daglig basis. Du sparrer med bl.a. vores Security Analytics Centre, og derudover omfatter dine opgaver at koordinere og lede in-house-opgaver i forbindelse med at hæve vores netværks sikkerhedsniveau, så vi altid er et skridt foran ethvert trusselsniveau.
 
Dine kompetencer omfatter, at du

  • har stor viden om at afdække og løbende forbedre den aktuelle tilstand af vores netværks sikkerhed, dvs. foreslå og bygge løsninger, der øger IT-sikkerheden – specielt i netværket, men naturligvis også generelt
  • har praktisk erfaring med operationel IT-sikkerhed i et corporate setup
  • har indgående kendskab og erfaring med firewalls (gerne Palo Alto Networks og Cisco); erfaring med Cisco ACI vil være en stor fordel
  • har arbejdet med netværkssikkerhed ud mod SCADA-systemer
  • har kendskab til Solarwinds; kendskab til API, scripting og powershelf vil være en fordel.

Derudover har du en relevant videregående uddannelse på minimum bachelorniveau samt erfaring med ITIL. Du har gode kommunikationsevner, både mundtligt og skriftligt på engelsk og dansk. Det er vigtigt, at du forstår vigtigheden af dokumentation, har et stort teknisk overblik og kan agere både på den strategiske og tekniske bane for at støtte op om arbejdet med IT-strategi, forretningsstrategi og produktportefølje.

Ørsted som arbejdsplads
Vi vil gå foran i omstillingen til grøn energi, og vi investerer derfor betydeligt i innovation og giver vores medarbejdere mulighed for at forme fremtidens vedvarende energiteknologier. Vi fremmer et dynamisk og mangfoldigt samarbejdsmiljø, og vi tilskynder alle vores medarbejdere til løbende læring og udvikling, så de kan realisere deres fulde potentiale.

Vil du være med til at forme fremtidens vedvarende energiteknologier?
Så send din ansøgning til os så hurtigt som muligt og senest den 25. november 2018, da vi løbende indkalder til samtaler.

Du er velkommen til at kontakte Eddy Krage, Manager, Datacentres & Network, på telefon 9955 7442, hvis du vil vide mere om stillingen.

Du må forvente en vis rejseaktivitet.

Straffettest
Vi gør opmærksom på, at vi for danske ansøgere potentielt indhenter straffeattest i forbindelse med dette job, og at ansættelse sker med forbehold for oplysningerne deri. Straffeattesten vil kun indgå i vurderingen, hvis typen af eventuel kriminalitet er relevant for jobbet.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder