Jobbet "Senior IT-projektleder til Forretnings-IT" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Senior IT-projektleder til Forretnings-IT i Lægemiddelstyrelsen

Vil du med på Lægemiddelstyrelsens videre rejse mod europæisk topklasse? Kan du drive IT-projekter frem og sikre løsning og kvalitet til tiden? Så er vi måske et match.  

Samfundsrelevant arbejde i en styrelse med datadrevne visioner
Lægemiddelstyrelsens IT-projektportefølje er et vigtigt fokuspunkt i realiseringen af arbejdet frem mod visionen om en datadrevet styrelse. Vi skal sikre, at vores IT landskab løbende bliver vedligeholdt, så det understøtter forretningen bedst muligt, er tidssvarende og stabilt. Der er mange IT projekter og de spænder fra de teknisk tunge til de mere forretningsorienterede. Derudover arbejder Lægemiddelstyrelsen med etableringen af et Data Analytics Center for at blive endnu mere datadreven. Vi søger derfor en IT-projektleder med mod på at bidrage til at realisere vores ambitiøse IT-strategi og sikre vi får gennemført vigtige IT-projekter til tiden.

Om os  
Du bliver en del af sektionen Forretnings-IT, som refererer til vicedirektøren. Sektionen består pt. af en sektionsleder, to teamledere og 18 akademiske medarbejdere. Sektionen er opdelt i to teams. Det team du vil indgå i, har fokus på IT-projektporteføljen, udviklingsopgaver og de daglige driftsopgaver, men alt sammen i tæt samarbejde med det andet team, som primært beskæftiger sig med strategisk fokus, herunder IT-arkitektur design, samarbejde med eksterne leverandører, Informationssikkerhed og Kvalitet.

Dit arbejde
Du skal lede IT-projekter med overskud og professionalisme. Du skal evne at sikre fremdrift og drive IT-projekter fra projektidé til –afslutning, så de afsluttes til aftalt tid og kvalitet.  

Dine primære arbejdsopgaver bliver at:   

  • Lede og koordinere IT-projekter i Lægemiddelstyrelsen, hvor projekterne både kan være forretningsrelaterede og systemrelaterede
  • Indgå i arbejdet med at videreudvikle vores generelle metodeapparat
  • Levere information til Lægemiddelstyrelsens ledelse som IT-projektleder
  • Indgå i den daglig drift i forhold til leverandørstyring og opfølgning.

Din uddannelse og erfaring
Det vil være en fordel, hvis du har en relevant akademisk uddannelse, men din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende. Det vigtigste er, at du har erfaring som IT-projektleder, og har en IT-projektlederuddannelse og/eller en certificering i Prince2, CMMI eller lignende. Vi forventer også, at du har flair for den tekniske dimension i IT-projekter.
 
Derudover ser vi gerne, at du har:

  • Erfaring med agil projektledelse
  • Erfaring med leverandørsamarbejde
  • Teknisk forståelse og interesse
  • En forretningsmæssig indgangsvinkel til IT med stærke proceskompetencer.
  • Analytiske evner

Dine personlige kvalifikationer
Vi forventer, at du har

  • Personligt drive og energi
  • Gode kommunikationsevner, både skriftligt og mundtligt, herunder evnen til at formidle tekniske problemstillinger og løsninger til forretning og ledelse
  • Gode samarbejdsevner både internt og eksternt
  • Gode evner til selvstændigt og struktureret at drive et projekt
  • Glæde ved at arbejde i krydsfeltet mellem forretning og IT.

Vi tilbyder
En stilling med ansvar og et spændende samarbejde på tværs af huset og med resten af koncernen på alle niveauer. Du får en udadvendt og vigtig rolle på en arbejdsplads i rivende udvikling med dygtige kollegaer og god plads til at udvikle personlige og faglige kompetencer. Du bliver samtidig en del af en sektion og et team med et godt sammenhold og god humor. Vi har desuden et stærkt fagligt miljø og stor fokus på løbende udvikling af vores kompetencer.  
 
Om ansættelsen
Afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund sker ansættelse

  • som akademisk medarbejder eller eventuelt som specialkonsulent afhængig af dine kvalifikationer i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation  
  • som it-medarbejder efter gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-S-fællesoverenskomsten), og den til enhver tid gældende organisationsaftale mellem Finansministeriet og HK/Stat.  

Det er en forudsætning for ansættelse i Lægemiddelstyrelsen, at du ikke ejer aktier, anparter, andele eller lignende i en lægemiddel- og/eller medicovirksomhed. Ejer du i dag såkaldte medarbejderaktier i en lægemiddel- og/eller medicovirksomhed, har du dog en vis periode til at afhænde disse aktier.

Kontakt os gerne  
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte teamleder Sune Maaholm på telefon 4123 5901.

Du kan læse mere om Lægemiddelstyrelsen på www.lmst.dk. Se også vores videoer om Lægemiddelstyrelsen som arbejdsplads på Youtube.
 
Er du interesseret?  
Klik på ”Ansøg” og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 44-46.  

Lægemiddelstyrelsen har røgfri arbejdstid.

Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen - uanset alder, køn, religion, handicap, etnisk baggrund.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder