Jobbet "Senior HSE Manager til større anlægsprojekter" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Så har vi brug for dig som Senior HSE Manager i Customers & Assets Portfolio, hvor du og dine kolleger vil være ansvarlige for at sikre, at vores anlægsprojekter gennemføres i henhold til gældende arbejdsmiljø- og miljølovgivning. Overordnet har afdelingen ansvaret for opførelse og ombygning af vores danske kraftværker. Sammen med ca. 40 kolleger er du med til at udvikle og gennemføre anlægsprojekter fra de tidlige faser helt frem til, at anlæggene står færdige og er idriftsat. 
 
Vi tilbyder et alsidigt og udfordrende job, hvor du har unikke muligheder for at præge din egen hverdag. Du indgår i et dynamisk kompetencecenter med engagerede kolleger, som beskæftiger sig med projektarbejde og har fokus på faglig sparring og tværfagligt arbejde. Du får gode muligheder for at bruge og videreudvikle dine kompetencer inden for HSE-området såvel internt som eksternt.
 
Dine arbejdsopgaver er at

  • være ansvarlig for at tilføre projektgruppen den nødvendige HSE-ekspertise, der sikrer, at projekterne gennemføres i henhold til gældende vilkår og inden for rammerne af arbejdsmiljø- og miljølovgivningen
  • bidrage til udviklingen af de QHSE-værktøjer, der anvendes i projekterne
  • stå for HSE-screening og analyse af projekterne og deltage i indkøbsprocessen i forbindelse med udarbejdelse af udbudsmateriale, prækvalifikation og evaluering af tilbud
  • følge op på HSE-aktiviteterne i byggefasen og sikre, at projekterne lever op til vores målsætninger på området
  • planlægge og deltage i såvel interne som eksterne HSE-audits
  • sikre inddragelse af alle HSE-interessenter i henhold til gældende lovgivning, herunder myndigheder.

I forbindelse med dine opgaver har du naturligt en bred kontaktflade til projektleder, øvrige projektdeltagere, eksterne rådgivere og leverandører.

Dine kompetencer omfatter, at du

  • har en relevant uddannelse som fx ingeniør eller tilsvarende, suppleret med en auditor-uddannelse inden for arbejdsmiljø (OHSAS18001/ISO45001)
  • har stor erfaring med sikkerhedsarbejde fra større anlægsprojekter, gerne inden for kraftværksbranchen eller procesindustrien, og besidder indgående kendskab til gældende dansk arbejdsmiljølovgivning
  • evt. har erfaring med projektledelse og er god til at sætte dig ind i tekniske, økonomiske og tidsmæssige aspekter forbundet med projekter set fra et HSE-perspektiv
  • behersker både dansk og engelsk i skrift og tale, da vi er en international virksomhed og arbejder tæt sammen med udenlandske leverandører
  • har en ansvarsbevidst, proaktiv og resultatorienteret indstilling til dit arbejde
  • trives i et job med en bred kontaktflade og forstår at opbygge og vedligeholde et godt netværk både internt og eksternt. 

Ørsted som arbejdsplads
Vi vil gå foran i omstillingen til grøn energi, og vi investerer derfor betydeligt i innovation og giver vores medarbejdere mulighed for at forme fremtidens vedvarende energiteknologier. Vi fremmer et dynamisk og mangfoldigt samarbejdsmiljø, og vi tilskynder alle vores medarbejdere til løbende læring og udvikling, så de kan realisere deres fulde potentiale.
 
Vil du være med til at forme fremtidens vedvarende energiteknologier?
Så send din ansøgning til os så hurtigt som muligt og senest den 31. maj 2020, da vi løbende indkalder til samtaler.

Du er velkommen til at kontakte Hans Rasmussen, leder af Construction Management & QHSE, på telefon 99 55 45 65, hvis du vil vide mere om stillingen.

Du må regne med en vis rejseaktivitet mellem vores kontorer, byggepladser og leverandører, når du skal løse dine opgaver.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.