Jobbet "Senior frontend-udvikler til vores softwareudviklingsteam" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Senior frontend-udvikler til vores softwareudviklingsteam i Kolding

Har du lyst til at arbejde med lækkert design og brugervenligt software? Brænder du for at gøre tingene endnu bedre i morgen, end vi gjorde i dag? Så kan du meget vel være vores nye Senior frontend-udvikler.

Du er faglig stærk, og har fokus på samarbejde
Vi har travlt med mange spændende udviklingsprojekter inden for softwareløsninger til primært kommuner og lufthavne, og vi har flere ambitiøse vækstplaner for de kommende år.

Som Senior fronted-udvikler vil du blive tilknyttet udfordrende projekter og være med til at styrke vores team med din ekspertise.

Du bliver en del af Sweco Pavement Consultants, der har afdelinger i Danmark, Tyskland, Norge, Sverige og Tjekkiet. Vi er markedsledende og den største udbyder af Asset og Pavement Management Systemer (RoSy®) i Europa.

Erfaring med HTML, CSS og Javascript
Du er en dygtig udvikler der har fuldstændigt styr på HTML, CSS og Javascript. Du har i løbet af årene fulgt den udvikling, der er sket med frontend-udvikling og er god til at balancere ”bleeding-edge” og stabilitet.

Yderligere har du kendskab til en CSS Pre-Processor og en holdning til, hvordan man udnytter denne til at lave logisk opbygget, genanvendelig styling. Du har ligeledes erfaring fra en tilsvarende stilling, og en lyst til at udvikle dig selv og virksomheden.

For at du bliver en succes i jobbet er det en fordel, at du kan arbejde selvstændigt, er lærenem og villig til at lære noget nyt.  Du trives i et miljø, hvor vi forventer, at tingene bliver færdig rettidigt i den rette kvalitet. Du har stærke kommunikative evner også på engelsk, og tysk vil være en fordel men ikke et krav. Vi arbejder bl.a. med systemerne React, Webpack, Typescript og OpenLayers, GIS så erfaring med disse er en fordel, men ikke et krav.

Softwareudviklingsteamet - en afdeling med masser af vækstpotentiale
Vi er i gang med en forandring i softwareudviklingen og arbejder med et platformsskifte. Du vil i den forbindelse få stor mulighed for at præge udviklingen af denne proces.

Sammen skaber vi innovative løsninger for at sikre en bæredygtig fremtid for vores kunder. Vi er engagerede og løsningsorienterede uden at gå på kompromis med vores integritet. Vi sikrer, at vores medarbejdere udnytter deres fulde potentiale og kreativitet. Det skaber de bedste løsninger og værdi for vores kunder og medarbejdere.

Du vil blive en del et stærkt engageret team med dygtige kolleger, der arbejder i en uformel arbejdsform. En uformel arbejdsform i tæt samarbejde med dygtige og engagerede kolleger.

Sweco - den mest imødekommende og engagerede partner med anerkendt ekspertise 
Hos Sweco er fremtiden ikke langt væk. Vi former den her og nu og sørger for, at alt, hvad samfundet har brug for, bliver en naturlig del af morgendagen - fra rent vand og varme boliger til effektiv transport og moderne hospitaler. Succes forudsætter et tæt samarbejde med vores kunder og en dyb forståelse for deres behov. Imødekommende og engagerede medarbejdere er kernen i vores forretning, og vi rådgiver dagligt vores kunder i udfordrende projekter. Hos Sweco er det ikke kun en mulighed, at du udvikler din ekspertise - det er en forventning.

Kontaktinformation
Hvis du vil vide mere om stillingen eller Sweco som arbejdsplads kan du kontakte Head of Software Development Martin Regner Larsen på telefon 8228 1415. Brug linket for at sende os din ansøgning og CV i dag eller senest d. 5. marts 2018. Vær venligst opmærksom på at vi løbende indkalder til samtaler.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder