Jobbet "Senior Director, Operations Electronics" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Kunne du tænke dig at gøre en forskel i en af Danmarks mest succesfulde produktionsvirksomheder?

Vores nuværende Senior Director i elektronikproduktionen har fået nye udfordringer i LINAK fabrikken i Kina. Derfor søger vi nu en erfaren leder til at tage det overordnede ansvar for elektronik i Operations med en samlet omsætning på godt 300 millioner kr. Ansvarsområdet omfatter driften af printproduktion, box-build produktion, produktvedligeholdelsesopgaver, produktionsteknik, kvalitet, customer service samt leverancer fra underleverandører. I alt ca. 175 medarbejdere heraf 125 timelønnede i dine afdelinger.

Udfordringerne i jobbet er mange. Foruden driftsansvaret skal du implementere LINAK strategien i elektronikproduktionen med fokus på vækst, innovation, kundenærhed og medarbejderudvikling. Du skal ligeledes tage din del af ansvaret i Operations både i form af aktiv deltagelse i ledelsen og som projektsponsor på tværorganisatoriske projekter. Der vil være en bred kontaktflade både internt i form af medarbejdere og kolleger og eksternt i form af kunder og leverandører.

For den rigtige person er dette muligheden for at bruge dine ledererfaringer til at gøre en forskel i et spændende job. Du vil også få muligheden for at blive en del af et firma i vækst, hvor der er masser af udfordringer, og hvor du samtidigt vil opleve et positivt samarbejde med dine kolleger over hele organisationen.

Du vil rapportere til COO for LINAK.

Opgaverne vil bl.a. være:

  • Linjeansvar for produktionsledelse, produktionsteknik, produktvedligehold, kvalitet, planlægning og disponering
  • Samarbejde med Salg og R&D om effektiv og sikker udvikling af nye produkter
  • Udvikling af medarbejderne således at alle bidrager positivt - også i fremtiden
  • Løbende udarbejde og følge op på handlingsplaner, bl.a. med udgangspunkt i aftalte forventninger og mål
  • Løbende forbedringer inden for bl.a. kvalitet, leveringsservice, LEAN, produktivitet og kostreduktioner
  • Matrixsamarbejde med f.eks. Logistik, Operational Excellence, Produktionsteknik, R&D, Kvalitet, samt med de øvrige produktionsområder og produktions sites ved LINAK

Du:

  • er sandsynligvis produktionsingeniør med en supplerende kommerciel uddannelse
  • har lang erfaring fra et B2B produktionsmiljø og bred ledelseserfaring fra forskellig funktionsområder (Produktion, Supply Chain osv.)
  • har arbejdet med LEAN og Six Sigma værktøjer
  • har en stærk forretningsnæse og kan arbejde professionelt med såvel kunder som leverandører
  • er en dygtig kommunikator og er i stand til at håndtere såvel tilspidsede situationer, som samarbejdet med forskellige kulturer
  • er i stand til at motivere dine medarbejdere til at vokse i deres arbejde og er naturligt respekteret af såvel kolleger som kunder
  • har en nærværende ledelsesstil, og formår at balancere dit fokus på alt fra det overordnede strategiske til dagligdagens udfordringer
  • arbejder systematisk og er i stand til at håndtere en høj grad af kompleksitet
  • taler og skriver dansk og engelsk på forretningsniveau

Hvis du har spørgsmål til stillingen kan du kontakte COO Egon Jensen tlf +45 7315 1410.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder