Jobbet "Senior Buyer" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Afdelingen ’Indirect Procurement’ supporterer MAN ES-organisationen i Danmark og dækker indkøb af en bred vifte af produkter, tjenester og investeringer såsom produktionsudstyr, værktøj, test- og måleudstyr, konsulenter og specialister, logistik og forbrugsvarer, IT-hardware & -software, IT- services og IT-konsulenter.

Indkøbsteamet består af 8 højt motiverede kolleger, som støtter vores interne interessenter i København, Frederikshavn og Holeby. Vores mission er at sikre korrekt indkøb i forhold til MAN’s indkøbspolitik og gældende regler, stræbe efter bedste pris og kvalitet ved at sikre konkurrence mellem leverandørerne samt fornuftig anvendelse af virksomhedens økonomiske ressourcer.  

Den ledige stilling fokuserer primært på IT-hardware & -software, IT-services og IT-konsulenter til vores lokationer i Danmark (primært København og Frederikshavn), og den vil udfordre dig på dine personlige kompetencer, da du skal opretholde de stærke relationer til vores vigtige interessenter og til vores indkøbskolleger i Tyskland.

Som Senior Buyer hos MAN ES

  • Identificerer og håndterer du aktivt dine interessenters krav og interesser
  • Identificerer leverandørmuligheder, risici og omkostninger i forbindelse med indkøbsprocessen
  • Forbereder, iværksætter og driver udbudsprocesser
  • Gennemfører og leder strategiske kontrakt- og prisforhandlinger med leverandører
  • Præsenterer forhandlingsresultater af større projekter for MAN’s indkøbskomité
  • Planlægger og koordinerer egne aktiviteter i tæt samarbejde med indkøbsteamet
  • Udvikler og gennemfører dedikerede besparelser og stræber efter omkostningsreduktion og procesoptimering

Vi forestiller os, at du

  • Er en erfaren forhandler
  • Har kontraktmæssig erfaring og forståelse
  • Har en kommerciel og/eller en teknisk uddannelse/baggrund
  • Er fortrolig med indkøb af IT produkter og services.
  • Har erfaring fra indirekte indkøb

Som person er du en engageret holdspiller, en stærk kommunikator, struktureret, vedholdende, detaljeorienteret og serviceminded.

Det er et krav, at du taler og skriver flydende dansk og engelsk.

Arbejdssted: Teglholmsgade 41, 2450 København SV

Hvem er MAN Energy Solutions?
MAN Energy Solutions har hovedkvarter i Tyskland og beskæftiger ca. 15 000 medarbejdere på verdensplan. Heraf er vi ca. 2.200 passionerede medarbejdere i Danmark fordelt på tre lokationer: København, Frederikshavn og Holeby. Med mere end 250 års erfaring inden for avanceret ingeniørarbejde leverer vi en unik portefølje af teknologier og muligheder inden for udvikling af motorer til brug på skibe og kraftværker over hele verden. MAN Energy Solutions arbejder ud fra mottoet "Future in The Making", fordi vi gør en dyd ud af at skabe bæredygtige løsninger og bidrager til en CO2-neutral fremtid.

Hvad kan MAN Energy Solutions tilbyde dig?
MAN Energy Solutions tilbyder en konkurrencedygtig lønpakke og pensionsordning. Derudover har vi en række andre medarbejderfordele, som bl.a. omfatter:

  • Sygesikring, adgang til fysioterapi osv.
  • Massageordning
  • Bred vifte af medarbejderklubber og foreninger, der dækker alt fra sport til kunst
  • Rabatordninger
  • Stor fleksibilitet
  • Gratis parkering

Hvordan ansøger du?
Hvis du synes, at jobbet lyder interessant, hører vi meget gerne fra dig! Ansøg jobbet via vores hjemmeside ved at klikke på "Ansøg" og vedlæg CV, ansøgningsbrev og andre relevante dokumenter. Ansøgningsfristen er søndag den 19. juni 2022. Vi vil afholde samtaler i løbet af ansøgningsperioden. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Senior Manager Jan Carlsen, på telefon på T: (+45) 33 85 14 13 / M: (+45) 20 16 60 36. Yderligere oplysninger om virksomheden kan findes på www.man-es.com.

MAN Energy Solutions opfordrer alle kvalificerede kandidater uanset køn, alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge denne stilling.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.