Skip to main content
  • Dette job er ikke længere tilgængeligt.

Senior Application Consultant (Product Owner) med flair for SharePoint

Kan du sikre optimal udnyttelse af de nyeste teknologier inden for Microsoft SharePoint og SharePoint Online, og har du arbejdet med intranet-udvikling?

Så har vi brug for dig som Senior Application Consultant (Product Owner) i Collaboration, som er ansvarlig for en række af vores interne systemer baseret på Microsoft SharePoint og WebTorp Wizdom. Collaboration består af 9 medarbejdere i Danmark og 16 medarbejdere i Malaysia, og du bliver en del af en stor it-organisation med over 400 medarbejdere.

Afdelingen er en del af vores Group-funktioner, som dækker over Group Support, Group Finance & Services og Group IT. I Group IT arbejder vi fokuseret på at understøtte hele forretningen og sikre, at virksomheden arbejder som et målrettet og ansvarligt selskab.

Arbejdsstedet vil være i Gentofte nord for København.

Dine primære arbejdsopgaver er at

  • udvikle, vedligeholde og prioritere product backlogs, så de afspejler forretningens forventninger
  • sørge for, at forretningskrav omdannes til brugerhistorier
  • håndtere samarbejdet med både kunder, samarbejdspartnere og udviklingsteam og dermed sikre en præcis og motiverende dialog
  • håndtere dine opgaver med et stort strategisk overblik og sikre høj kvalitet af dine leverancer gennem dit samspil med kunder og kolleger
  • medvirke til løbende optimering og videreudvikling af vores scrum-processer samt udfordre og forbedre interne processer, når det giver reel værdi.

Dine kvalifikationer og kompetencer omfatter, at du

  • har erfaring med it-understøttelse af komplekse forretningsprocesser
  • er god til at lede og organisere opgaver i et åbent og konstruktivt miljø
  • tænker strategisk og kan omsætte dine tanker til konkrete mål
  • trives i et internationalt miljø og evner at skabe gode relationer til dine samarbejdspartnere
  • har erfaring med softwareudvikling i Microsoft SharePoint og Office 365.

Derudover er det vigtigt, at du kan formidle komplicerede emner med overblik og præcision både skriftligt og mundtligt på engelsk, og at du evner at skære igennem via din diplomatiske tilgang til beslutningstagere. Desuden er det en fordel, men ikke et krav, hvis du har erfaring med WebTop Wizdom-intranetløsningen.

Vi tilbyder
Et spændende og ansvarsfuldt job, hvor du i høj grad selv kan være med til at præge udviklingen. Du bliver en del af et innovativt og udfordrende it-miljø i Danmarks største energivirksomhed med ambitiøse mål og kolleger, der hver dag påvirker fremtidens energiforsyning ved at tilbyde fremtidssikrede og intelligente løsninger. Vi sikrer, at du gennem kurser og træningsforløb udvikler dig fagligt og personligt, og du har gode karrieremuligheder i organisationen.

I DONG Energy IT har vi et højt fagligt niveau og mange komplekse og udfordrende arbejdsopgaver. Vi arbejder målrettet med at understøtte vores forretning, og vi opbygger interne kompetencer, der har stor indflydelse på kerneforretningen. Hos os vil du opleve en stor forretningsforståelse og et stort ansvar.

Kontakt os
Du er velkommen til at kontakte Casper Lawaetz, Team Lead for Collaboration, på telefon 9955 7459, hvis du vil vide mere om stillingen

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, dit cv og dine eksamenspapirer i elektronisk form hurtigst muligt og senest den 23. juli 2017.

Vi gør opmærksom på, at vi for danske ansøgere indhenter straffeattest i forbindelse med dette job, og at ansættelse sker med forbehold for oplysningerne deri. Straffeattesten vil kun indgå i vurderingen, hvis typen af kriminalitet er relevant for jobbet.

Bemærk, at vi løbende afholder samtaler, efterhånden som ansøgningerne modtages, og at vi ansætter, når den rigtige kandidat er fundet – også selvom dette måtte ske inden ansøgningsfristens udløb.

Klik på knappen "Ansøg" for at indsende din ansøgning.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder

home
Arbejdssted
Gentofte
keyboard_arrow_up
Startdato
07. July 2017
keyboard_arrow_down
Slutdato
23. July 2017
phone
Kontakt
work
Jobtype
Fastansættelse