Skip to main content
  • Dette job er ikke længere tilgængeligt.

Hos Kruso har vi fået god vind i sejlene, og derfor leder vi nu efter en Senior Account Manager med stærk strategisk sans og en passion for at udvikle digitale forretningskoncepter sammen med vores kunder.

Vi tror på, at man bliver nødt til at fokusere for at blive rigtig god til det, man gør. Vores fokus er teknisk udvikling og rådgivning om digitale løsninger. Vi brænder for at omsætte selv de mest komplekse krav til imødekommende og brugervenlige digitale serviceoplevelser for vores kunders kunder.

Kruso er i dag guldpartner hos både Sitecore og Umbraco.

Hvad skal du så lave?
Dit arbejde starter og slutter med at skabe værdi for dine kunder - det gælder i øvrigt for os alle hos Kruso. Du vil få en bærende rolle i vores sælgende og altid kundedrevne organisation. Som Senior Account Manager vil du blive ansvarlig for at fastholde og udvikle en række af vores eksisterende kunder ved at være deres primære sparringspartner og go-to-guy.

Du kommer til at bevæge dig inden for digital applikationsudvikling og servicedesign. Det bliver dit ansvar at udarbejde og omsætte dine kunders digitale forretningsstrategier til stærke tekniske løsninger. Dette omfatter selvbetjeningsløsninger, e-commerce, experience management og multisite-platforme.

Arbejdet foregår på tværs af vores agile udviklingsteams bestående af frontend- og backendudviklere, projektledere og forskellige tech lead roller.

Dine arbejdsopgaver indbefatter alle de aktiviteter, der skal til for at drive dine kunder fremad, herunder strategisk sparring, tilbudsskrivning, produktion af oplæg, prisforhandlinger og afholdelse af workshops. Vi ser også meget gerne, at du holder oplæg på vores egne og andre brancheevents. Du kommer til at indgå i et salgsteam og rapporterer direkte til ledelsen.

Hvad kommer du med?

  • Du er først og fremmest en åbensindet og nysgerrig person, der trives i andres selskab - også selvom de ikke altid er ligesom dig.
  • Du har erfaring nok til at vide, at der næsten altid er en løsning på de ufordringer, du står overfor, og at det oftest bare drejer sig om at se tingene fra en anden vinkel for at få øje på den. 
  • Du har godt menneskekendskab og tilstrækkelig politisk sans til at kunne navigere i store organisationer.
  • Dine faglige styrker ligger i en kombination af en solid webteknologisk indsigt og ikke mindst strategisk og forretningsmæssig tæft - selvom det i sidste ende er dig som person, der er dit stærkeste arbejdsredskab. 
  • Du kender til rytmen på et bureau og forstår ikke bare at begå dig, men også at være en holdspiller og en drivkraft for dine kollegaer.
  • Du ved, hvad det vil sige at arbejde efter agile udviklingsprincipper.
  • Du har solgt og stået i spidsen for teknisk komplicerede projekter. 
  • Din erfaring har du sikkert fra en lignende stilling i et andet digitalt bureau, hvor du har arbejdet med account management og kunderådgivning i 3-5 år.
  • Af uddannelse har du formentlig gået på universitet eller CBS - gerne med et teknisk tilsnit.

Hvad der kan blive dit:

  • Et dejligt og med statsgaranti udfordrende arbejde i en veldrevet og rummelig virksomhed med god vind i sejlene.
  • 35 af de bedste og mest ambitiøse kollegaer du finder i branchen. 
  • 35 af de bedste og mest ambitiøse kunder du finder i branchen.
  • Månedlige innovationsdage og en arbejdskultur der sætter samarbejde, hjælpsomhed og vidensudvikling højt.
  • Byens bedste beliggenhed i hjertet af København K.
  • 6 ugers ferie, god pensionsordning og en fed hyre.

Hvem er Kruso?
Vi er et nordisk digitalt bureau med mere end 18 års erfaring i teknisk udvikling af webløsninger og strategisk sparring. Vores projekter strækker sig lige fra offentlige selvbetjeningssites til internationale e-commerce-platforme. Vi er 35 personer på vores to kontorer i København og Malmø. 

Har du aldrig hørt om os før? Så er det nok, fordi vi indtil marts 2017 har heddet Netmester.

Uanset hvad vi har heddet tidligere, har vi altid været drevet af nysgerrighed og en lyst til afsøge nye ubetrådte veje. Vi har også altid været vant til smøge ærmene op og løse de udfordringer, vi er blevet mødt med. 

Så da navnet Kruso dukkede op, var vi ikke i tvivl om, at det var det rigtige. 

Robinson var en modig, opfindsom og på samme tid ydmyg eventyrfarer, hvis stærke vilje og uafladelige nysgerrighed fik ham til at lykkes med de fleste ting, han satte sig for. Vi kan godt lide at se os selv og vores firma i det lys og er overbeviste om, at dette er præcis de dyder, der skal til for at være en god digital partner i dag.

Sådan ansøger du
Du ansøger ved at udfylde formularen nedenfor. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vores CCO, Lars Ørum Andersen, på mail: loa@kruso.dk.

Vi har ingen ansøgningsfrist, men holder samtaler løbende og ansætter, så snart den rette kandidat er fundet.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder

home
Arbejdssted
København K
keyboard_arrow_up
Startdato
16. marts 2017
keyboard_arrow_down
Slutdato
21. maj 2017
phone
Kontakt
work
Jobtype
Fastansættelse