Som praktikant i vores SEM-team bliver du en del af et stærkt team, som arbejder med både nationale og internationale kunder. Du kommer til at arbejde med søgeordsanalyser, annoncebudskaber baseret på dataindsigter og A/B splittest. Du får en grundlæggende viden om organisk og betalt trafik på søgemaskinen og hvilke muligheder, der findes indenfor digital annoncering.

Du får en grundig oplæring i kampagneopsætning, best practice ift. annoncebudskaber, viden og indsigter omkring rapporteringsformater og får adgang til forskellige digitale værktøjer, som vi benytter i vores indsigtsarbejde. Vi forventer, at du er lige så passioneret, som vi er, og at du kan lide at have det sjovt, når du går på arbejde.  

Opgaver og ansvar
Business performance er en hjørnesten i vores arbejde, hvor vi omsætter kundens behov til målbare resultater. Det er derfor vigtigt, at du har lyst til at arbejde med følgende opgaver:

  • Udarbejdelse af søgeordsanalyser, potentialeanalyser og dataanalyser.
  • Kampagneopsætninger i Google Ads, Microsoft Advertising og Facebook.
  • Udarbejdelse af USP’er og Call-to-actions i annoncebudskaber.
  • Rapportering i datastudio og supermetrics.

Personlige og faglige kompetencer

  • Du skriver korrekt dansk, og du er ikke i tvivl om, hvor kommaet skal stå.
  • Du har en flair for tal og kan godt lide at arbejde i Excel.
  • Du er detaljeorienteret, initiativrig og selvstændig.
  • Du er nysgerrig og har lyst til at dygtiggøre dig.
  • Færdigheder i engelsk, nordiske sprog og/eller grafiske kompetencer er en fordel, men ikke et must.

Om iProspect
iProspect er en del af bureaugruppen dentsu, der beskæftiger 500 medarbejdere på tværs af Aarhus og København. iProspect er en specialistenhed inden for forskellige typer af digital markedsføring. iProspect er desuden et performancebureau, og det er derfor i højsædet, at alle indsatser kan måles. 
iProspect arbejder med:

  • SEO
  • Content marketing
  • Google Ads
  • Keyword research
  • Webanalyse
  • Optimering af UX
  • Annoncering på SoMe og Display
  • Konverteringsoptimering

Vores tværfaglige praktikforløb: Young Guns
Som praktikant hos os bliver du en del af vores skræddersyede praktikforløb Young Guns. Her kan du forvente et spændende og intenst forløb, hvor vi kan garantere dig, at du kommer til at udvikle dig fagligt såvel som personligt. Du vil blandt andet:

  • Få en bred viden om vores hus, mål og ambitioner, så du nemt kan se, hvordan dine kompetencer passer allerbedst ind i vores hus.
  • Få løbende feedback fra din leder, hvor du vil blive klogere på dig selv, din faglighed og din personlige udvikling.
  • Følge en medarbejder fra et af de andre teams.
  • Tage en personlighedstest samt deltage i en opsamlende session med en psykolog.
  • Blive rystet sammen med de øvrige praktikanter via sociale aktiviteter.
  • Få mulighed for at besøge vores kontor i Aarhus.
  • Lære at pitche.
  • Blive en del af alle vores mange sociale aktiviteter i huset – også under corona.

Ansøgning
Du ansøger ved at trykke på ”apply”, opretter en konto i vores rekrutteringssystem, og bagefter vedhæfter du en motiveret ansøgning og dit CV. Systemet vil også bede dig udfylde lidt information om dig selv. 

Hvis du vælger at søge flere praktikstillinger, så sørg venligst for at tydeliggøre det i dine ansøgninger. Vi holder samtaler løbende, og vi opfordrer dig derfor til at sende os din ansøgning hurtigst muligt.

Location:
København K

Brand:
Iprospect

Time Type:
Full time

Contract Type:
Independent Contractor

Venligst skriv i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder