Jobbet "Selvstændig SharePoint/Teams/Office 365 udvikler til stærkt team" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Kan du lide at arbejde selvstændigt, men stadig være en del af et virkelig dygtigt IT-team? Vil du være en del af en stor IT-organisation, hvor kursen er sat i en spændende forandringsproces?  Og vil du være en del af en visionær andelsvirksomhed der arbejder på at skabe vital infrastruktur til alle?

”Du vil komme ind i et meget dygtigt selvstyrende SharePoint udviklingsteam, og tilsammen har I stor indflydelse på jeres hverdag. Teamet er selvstændigt og har et velfungerende samarbejde omkring opgaver og roller.​​​​​​" fortæller Afdelingsleder Inge Gellert-Kristensen.

Store udviklingsopgaver venter dig
Du kommer til at arbejde i en stor IT-organisation med i alt 180 medarbejdere. Vi arbejder alle for, at vores forretning kan levere vital infrastruktur til hele Sjælland i form af energi og fibernet.

Som SharePoint udvikler bliver du en del af et team på tre udviklere, der primært varetager udvikling og vedligehold af løsninger på SharePoint Online / O365. Vi står over for en større opgave med at fusionere flere platforme - både online og on premise - samtidig med at vi kontinuerligt laver løsninger til en forretning i bevægelse.

Arkitektur og innovative løsninger
Når du begynder hos os, får du indkøring sammen med dine nye kolleger, og relativt hurtigt vil du få eget ansvar for mangeartede opgaver. Du kommer til at lave arkitektur og innovative løsninger både selvstændigt og i samarbejde med dine kollegaer. Den ene dag udvikler du webparts til intranettet eller Teams, og den næste dag laver du et Power Automation flow, eller skriver et PowerShell script til synkronisering af site templates mellem sites.

Sammen med dine kollegaer migrerer du on-premise løsninger til SharePoint Online og fusionerer indhold fra flere tenants til én. Du kommunikerer dagligt med andre kollegaer i forretningen for, at klarlægge problemstillinger, præsentere løsningsforslag eller bistå med din tekniske viden på platformen.
I samarbejde med vores helpdesk afdeling yder du teknisk support på vores forskellige SharePoint miljøer og løsninger. Det er derfor vigtigt, at du har god udviklererfaring (backend og frontend) og specielt på SharePoint platformen.

”Det er vigtigt for os at følge med udviklingen, og blive ved med at dygtiggøre vores udviklere, samtidig med at vi leverer gode løsninger til forretningen. Det er alfa og omega for at vi som energikoncern kan leve op til det vi skal, som leverandører af vital infrastruktur til vores andelshavere.”  fortæller Afdelingsleder, Inge Gellert-Kristensen.

Du har godt kendskab til                     
SharePoint Online
SharePoint Framework development (SPFx)
SharePoint infrastruktur   
Power Automate                                                                                                 

Et plus hvis du har erfaring med 

Azure DevOps , MS Teams, On-prem SharePoint udvikling, MS Graph, Visual Studio Code

Udviklingssproget ligger indenfor 

JavaScript
TypeScript
React JS
Powershell
HTML
C#

Vi kombinerer formål, faglighed og fællesskab
Vi er en arbejdsplads i transition – og til trods for store tanker og et blik, der er fast rettet mod den grønne omstilling, så er vi helt nede på jorden. For energi er ikke blot noget, vi producerer. Du vil derfor hurtigt mærke vores store engagement og den helt særlige energi, der driver os på tværs af alle faggrupper og selskaber. Desuden tager vi os godt af vores medarbejdere og har fokus på din personlige og faglige udvikling. Hos os får du en attraktiv lønpakke, forsikringsordning, fleksible arbejdstider, internetadgang, adgang til motionsrum samt mulighed for en APV-godkendt hjemmearbejdsplads.
 

Du er udadvendt og god til at finde gode løsninger sammen med brugere og kolleger

  • Du har udviklerbaggrund og har længe beskæftiget dig med Microsoft teknologier
  • Du har en relevant IT-uddannelse
  • Du har lyst til - og evner - hurtigt at tilegne dig nye kompetencer
  • Du er initiativrig og arbejder gerne selvstændigt

Becoming Andel – vil du med på rejsen?
Hvis det lyder som noget for dig, så send din ansøgning og dit CV via nedenstående link hurtigst muligt. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder Inge Gellert-Kristensen på tlf. 29 61 99 82.

Vi holder samtaler til den rette kandidat er fundet.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Skriv venligst i ansøgningen, at du har set jobbet på Jobfinder.