Jobbet "Selvstændig Data Scientist til stærkt team" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Hos Dansk Dekommissionering er vi de eneste i Danmark, der arbejder med at håndtere Danmarks radioaktive affald, og de mange processer, der følger med den unikke opgave. Vær med til implementering af ny database over radioaktivt affald

I Dansk Dekommissionering løser vi en unik samfundsopgave i dansk sammenhæng: oprydning efter mere end 40 års forsknings- og forsøgsaktiviteter på Risø. Samtidig håndterer og lagrer vi radioaktivt affald fra både driften og dekommissioneringen af anlæggene samt fra resten af det danske samfund. Vi bidrager også til processen, der på længere sigt skal føre til en sikker deponering af affaldet, og her ligger der mange spændende opgaver i fremtiden.

Hos os bliver du en værdifuld del af en arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø, der prioriterer work/life-balance, og med et tæt samarbejde på tværs af fag.

En hjørnesten i håndteringen af Danmarks radioaktive affald

Vi står overfor at implementere en ny database for beholdningen af radioaktivt affald. Du vil få ansvaret for at sikre det rigtige valg af database i forhold til særligt brugervenlighed, sporbarhed, rapportering, sikring og generel anvendelighed i forhold til  nuværende og kommende lagerstyringssystemer.

Derudover vil du samarbejde med en kollega om vores nuværende SQL-database, som I vil være ansvarlige for at være superbrugere på. I stillingen som data scientist i Dansk Dekommissionering vil du blive vores garant for, at databasen opfylder lovgivningen om registrering af radioaktivt affald. Du får en vigtig rolle i forhold til sikring af datakvaliteten, og du vil særligt blive involveret i processen omkring vores historiske affald, hvor du skal være med til at klarlægge hvilke oplysninger der mangler, og hvordan vi kan skaffe dem.

Dit nye team - En hverdag du ikke finder andre steder

Du vil blive en del af enheden Udvikling & Strategisk Affaldsplanlægning (UDA) som med dig på holdet vil tælle 10 medarbejdere, som aktivt arbejder for at bringe hinandens kompetencer i spil i opgaveløsningen. Vi holder til på det naturskønne Risø, hvor walk’n’talks er en integreret del af hverdagen, en hverdag som er kendetegnet ved et stort fokus på medarbejdertrivsel, work/life balance og plads til forskellighed.

Vi tilbyder en hverdag med mange forskellige tekniske problemstillinger, der hver især kræver overblik og omhu for at sikre den gode løsning.

Her er højt til loftet, en stor grad af selvbestemmelse og frihed kombineret med stærke faglige kompetencer.
Udover dit eget team vil du samarbejde på tværs af Dansk Dekommissionering og med udenlandske samarbejdspartnere.

Bliv en del af en arbejdsplads der:

  • Tilbyder et udfordrende job, hvor du både kan udvikle egne kompetencer og præge løsningerne for Danmarks radioaktive affald
  • Har et inspirerende og sikkert arbejdsmiljø
  • Har flekstid og 37 timers arbejdsuge, som er inklusiv frokostpause

Vi søger dig der:

  • Har en teknisk-naturvidenskabelig videregående uddannelse
  • Har erfaring med større databaser og lettere programmering
  • Har erfaring med behandling af store datamængder
  • Har erfaring eller viden om implementering og konvertering af databaser

Du behøver ikke tidligere at have arbejdet med radioaktive materialer, da du vil blive oplært hos os i den nødvendige viden på vores interne uddannelse i strålebeskyttelse, samt få et større introforløb til arbejdet samt de mange områder, der udgør Dansk Dekommissionering.

For at lykkes hos os er du:

  • Struktureret og analytisk
  • God til at bevare overblikket og se opgaver og udfordringer i et større perspektiv
  • God til at samarbejde, også med andre faggrupper, og lydhør over for andres input
  • God til at manøvrere og drive en proces fremad i et fagområde med mange ubekendte faktorer, der til tider kan være modsatrettede
  • Vedholdende og grundig

Til denne stilling skal du sikkerhedsgodkendes hos PET.

Om ansættelsen
Vi forventer at holde 1. ansættelsessamtaler i uge 44 og 2. ansættelsessamtaler i uge 44.

Stillingen er på 37 timer. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst for akademikere i staten med indplacering i henhold til din anciennitet og forhandling af tillæg efter kvalifikationer. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder