Jobbet "Sektionsleder til vand og spildevand " er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Er du erfaren leder, og vil du opbygge en nyoprettet sektion til at understøtte hele forsyningens strategiske udvikling samt drive tværgående opgaver?

I HOFOR har vi travlt med at indfri de store ambitioner, som vores kunder, vores ejere og vi selv har, for at sikre og udvikle drikkevand i verdensklasse, beskytte byerne mod klimaforandringer, og sikre en forsvarlig afledning af spildevand. For at håndtere vores opgaver på den bedst mulige måde, har vi valgt at oprette en ny sektion for tværgående udvikling.

Den nye sektion har tre hovedopgaver:

  • At sikre administrativ support, ledelsesinformation og løbende forbedring af afdelingens processer og opgaveløsning
  • At være tovholder på innovation, digitalisering, byudvikling, bæredygtighed, CO2 og anden strategisk udvikling på tværs af hele forsyningen. Disse opgaver forankres i sektionen, men kan ikke løses uden et godt samarbejde og bidrag fra faglige ressourcer i og uden for Planafdelingen
  • At understøtte gode relationer og godt samarbejde med kommuner og forsyninger, og at repræsentere Vand- og Spildevandsforsyningen og HOFOR i forskellige eksterne samarbejder og samarbejdsfora

Vi er meget bevidste og ambitiøse om vores rolle i den grønne byudvikling og i bidraget til innovation og digitalisering af vandsektoren. Alt dette er en del af vores nye koncernstrategi, som på sigt kan betyde meget for den nye sektions rolle og opgaver.

Dine primære arbejdsopgaver bliver at:

  • Samle og udvikle den nyoprettede sektion, herunder definere og forfine opgavefordelingen, samarbejdet og sammenhængen mellem afdelingens to øvrige sektioner
  • Sikre sektionens leverancer, herunder være opgaveejer og repræsentere den samlede Planafdeling både internt og eksternt
  • Indgå i Planafdelingens samlede ledergruppe og bidrage til prioriteringer, udvikling og samarbejde

Den nye sektion udgør sammen med to øvrige sektioner Planafdelingen i HOFOR, som i alt omfatter 75 medarbejdere. Du vil blive sektionsleder for syv fastansatte medarbejdere og to studentersupportere, hvis opgaver spænder bredt.

Vi er et område præget af vækst og en meget stor investeringsportefølje som følge af ambitiøse planer i hele forsyningsområdet. Derfor er vores primære fokus i de kommende år at omsætte disse planer til konkrete initiativer og projekter. Den nye sektion er skabt for at understøtte denne udvikling, og for at drive nogle af de opgaver, som går på tværs af drikkevand og regn- og spildevand.

Da sektionen er nyoprettet, vil du i vid udstrækning kunne forme sektionens rolle og opgaveportefølje i samarbejde med de to andre sektionsledere og planchefen. Sektionen samler opgaver og medarbejdere, som hidtil har været forankret forskellige steder i forsyningen. Sektionen har udover sektionslederen p.t. to vakante stillinger, som bliver en af dine første opgaver at besætte.

Erfaren leder med fokus på udvikling og samarbejde
Vi søger en erfaren leder, der vil være med til at udvikle både sektion og medarbejdere. Vi ser gerne, at du har erfaring med at opbygge og videreudvikle en organisatorisk enhed.

Din konkrete uddannelse og baggrund er ikke afgørende. Det er en fordel, hvis du har kendskab til teknik- og/eller miljøområdet, men er ikke afgørende om din erfaring stammer fra en forsyning, kommunen, rådgiverbranchen eller noget helt fjerde.

Til gengæld er det afgørende, at du har god erfaring med samarbejde og relationsopbygning. Kerneopgaverne i den nye sektion kan kun lykkes gennem et bredt samarbejde både i og uden for HOFOR. Derfor er det vigtigt for os, at du kan gå forrest, opbygge og inddrage relationer samt understøtte sektionens medarbejdere i deres tilgang til opgaveløsningen.

Bliv en del af en større udvikling
I HOFOR bliver du en del af en fælles vision. Vi vil skabe bæredygtige byer baseret på klima- og miljørigtige forsyningsløsninger inden for vores kerneområder: Rent vand, spildevandsafledning, fjernvarme, kraftvarme, fjernkøling samt bygas og vindenergi.

Vi er et kommunalt ejet aktieselskab, som udvikler, bygger nyt og renoverer, så vi hver dag kan levere grønne, sikre og billige forsyningsløsninger til mere end en million mennesker i København og omegnskommunerne.

Du kan læse mere om HOFOR og vores vision om at skabe bæredygtige byer på hofor.dk/baeredygtige-byer.

Klar til at ansøge?
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte planchef, Brian Hansen, på telefon 2795 4745 eller e-mail bhan@hofor.dk.

Ansøgningsfristen er den 16. juni 2021.

Vi forventer at afholde samtaler i løbet af uge 25, 26 og 27, og ønsker opstart senest 1. september 2021.

Vær venligst opmærksom på, at ansøgninger kun modtages gennem vores online rekrutteringssystem. Send din ansøgning ved at klikke på ”Ansøg”.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder