Jobbet "Sektionsleder med erfaring som projektleder" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Sektionsleder med erfaring som projektleder, Industri i Aarhus (29488)

Er du en erfaren projektleder fra rådgiverbranchen med stort kendskab til industrivirksomheder? Kunne du godt tænke dig at have ledelsesansvar for vores sektion for industriprojekter? Vi søger lige nu dig, som ønsker at fortsætte dit arbejde som projektleder og samtidig gerne vil have personaleledelse som del af din hverdag. Lyder det som noget for dig? Så læs videre her.

Vi rådgiver på flere af de største industriprojekter i Danmark. Som sektionsleder i vores industriafdeling vil din primære opgave være at drive den fortsatte vækst sammen med teamet og kunderne.

Du vil bidrage til vores plan om yderligere vækst frem mod 2020, hvor du har en aktiv rolle i ledelsesteamet. Dette gælder både fortsat vækst i projektporteføljen og udvikling af din sektion.

Dit primære arbejdssted vil være i Aarhus, sektionen dækker dog også dine kolleger på vores kontorer i Vejle og Odense.

Projektledelse og personaleledelse er nøgleord i din hverdag
Som sektionsleder vil ca. 70 procent af din stilling være fokuseret på store industriprojekter, primært inden for fødevare og produktionsvirksomheder.

De resterende 30 procent af din stillingsbeskrivelse vil omhandle personaleledelse for en sektion på 20 medarbejdere. Her vil koordinering af opgaver og projekter, rekruttering, fastholdelse og sikring af et godt arbejdsmiljø med god stemning, være dine primære opgaver.

Du motiveres af at skabe bedre resultater
Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund som ingeniør, civilingeniør eller teknikumingeniør med flere års erfaring med projektledelse inden for planlægning og projektering af fabriksanlæg fra rådgivningsbranchen. Du motiveres af at få et salg igennem, og dit indgående kendskab til kundernes behov gør, at du er god til at finde muligheder i markedet. Ligeså motiveres du af at få videreudviklet et velfungerende team, have overblikket over igangværende projekter og skabe relationer både internt og eksternt. Grundlæggende er du ambitiøs, du vil udvikle og du kan se muligheder.

Desuden kan du nikke genkendende til følgende udsagn:

  • Du er resultatorienteret og målrettet for at opnå KPI'erne
  • Dine stærke kommunikative færdigheder gør dig i stand til at formidle faglig viden og forretningsmæssige aspekter
  • Du kan bevare overblikket og trives med at koordinere projekter og arbejdsfordeling
  • Du har empati og forstår medarbejdernes og kundens behov, og du evner at omsætte dette til trivsel hos medarbejderne og tilfredshed blandt kunderne
  • Dine mange år i branchen har medført et solidt netværk og du er god til at bevare relationerne
  • Du taler og skriver flydende dansk og engelsk.

Onboarding som sektionsleder i industri
Du vil blive del af en sektion med god plads til personlig og faglig udvikling og højt til loftet. Har du mere erfaring med projektledelse end personaleledelse, eller omvendt, har vi flere kurser, du vil blive tilbudt for at kunne fungere bedst i stillingen. Ligeledes vil du være i tæt samarbejde med Keld Almegaard, Vice President og Senior Project Director, som vil hjælpe dig med en god indkøring i stillingen. Vi ønsker, at du får det bedste afsæt for at opnå succes i stillingen.

COWI som arbejdsplads
Vi tilbyder et spændende job, hvor vi lægger vægt på personligt engagement, ansvarlighed og selvstændighed i alt, hvad vi foretager os.

Du kommer til at indgå i et åbent og uformelt arbejdsmiljø med gode ansættelsesforhold, helbredssikring og fleksible personalegoder. Vi har et godt socialt miljø, hvor vi arbejder udviklingsorienteret, og hvor sparring og videndeling er væsentlige elementer.

Du får rig mulighed for at påvirke din egen arbejdssituation, ligesom målrettede efteruddannelses- og udviklingsmuligheder også følger med jobbet.

Interesseret?
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Keld Almegaard, Vice President og Senior Project Director
Industri
Tlf.: 2421 3908

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og CV hurtigst muligt, dog senest d. 2. januar 2019.

Hvis du kan se dig selv i jobbet, og er det helt rigtige match, så tøv ikke med at tage kontakt til os for at høre mere.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder