Jobbet "Sektionsleder" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Sektionsleder til Affald og Ejendomme, Drifts- og Anlægsafdelingen

Er din faglige viden og praktiske erfaring med Affaldshåndtering samt genanvendelse stor, har du også viden indenfor bygninger, og vil du sammen med en stærk fagligt funderet sektion være med til at bringe Thisted Kommune endnu længere i arbejdet med affaldshåndtering, genanvendelse samt opførelse og udvikling af kommunes ejendomme så er det dig vi søger.

Dine opgaver:
Som sektionsleder for Affald og Ejendomme skal du i det daglige være garant for at medarbejderne får sparring og vejledning til at løse deres opgaver. Da medarbejderne i sektionen alle har stor erfaring indenfor hver deres område, er det vigtigste, at du kan omsætte de politiske strategiske målsætninger til en operationel hverdag.

Du vil få et tæt samarbejde med afdelingschefen og de andre sektionsledere således, at der er det bedste grundlag for at træffe de rigtige beslutninger.

Af håndgribelige opgaver skal du her og nu være med til at udforme Thisted Kommunes nye affaldsplan, samt imple-mentere affaldssortering på landet og i vores sommerhusområder. Den daglige drift for affaldsområdet har en årlig omsætning på ca. 60 mio. kr. Inden for ejendomsområdet vil det være at sikre at byggeporteføljen på ca. 50 mio. kr. årligt bliver udført til den rette tid, til den rette kvalitet og indenfor den givne økonomi.

Hvem er du:
Det vil være ideelt,

  • at du har en teoretisk teknisk baggrund.
  • at du har en stor og bred erfaring indenfor affaldsområdet.
  • hvis du har ledelseserfaring fra en kommunal organisation.
  • hvis du har erfaring med projektstyring og projektledelse fra byggebranchen.
  • hvis du har interesse og forståelse for økonomisk styring.
  • at du har personlig pondus.
  • at du kan kommunikere opad, nedad og på tværs i de forskellige situationer du bliver stillet overfor.

Vi kan tilbyde:     
Drifts- og anlægsafdelingen kan tilbyde dig en sektionsleder stilling i en veldrevet sektion, hvor du vil opleve en stor arbejdsomhed og megen humor i dagligdagen. Du bliver en del af en ledergruppe i Teknik- og Erhverv, hvor du kan få al den ledermæssige sparring, du måtte ønske dig. Vi vil hjælpe dig med at blive styrket i lederrollen og udvikle dine kompetencer. Den nuværende sektionsleder vil være tilstede indtil udgangen af april 2020, hvor han går på pension, så du får en unik mulighed for en solid introduktion og overdragelse.

Hele Drifts- og Anlægsafdelingen og naturligvis og Affalds- og Ejendomssektionen er klar til at gå nye veje. Affald og Ejendomme har i 2019 etableret 24-7 åbning på to genbrugscentre og når et helt nyt til forsommeren 2021, åbner i Hurup, vil det være det tredje. Et projekt som vi er lykkedes ret godt med.

I løbet af 2020 skal der udarbejdes en ny affaldsplan, der forventes politisk vedtaget sidst på året, affaldsplanen må gerne være med til at placere Thisted Kommune på landkortet, som en kommune der kan og vil.

På jobbet og i fritiden er der højt til loftet i Thisted Kommune. Når du er på jobbet, er der plads til at være visionær og være den, der er med til at vise vejen for borgere, erhvervslivet og politikerne. Din fritid kan du bruge på mange må-der, du kan opleve Danmarks første Nationalpark, du kan surfe i Cold Hawaii og bliver vandet for vildt, er der den milde fjord med mulighed for kano og kajaksejlads.

Hvem er vi:
Affald og Ejendomme er den ene af tre sektioner i Drifts- og anlægsafdelingen, de to andre er Park og Vej samt Anlæg og Infrastruktur. Det betyder, at de tre sektionsledere og Drifts- og Anlægschefen i fællesskab har ansvaret for, at alle de mangeartede opgaver i afdelingen bliver løst hurtigt og effektivt indenfor de givne politiske rammer.

Drifts- og Anlægsafdelingen består af i alt ca. 125 medarbejdere, heraf 35 administrative medarbejdere i Hurup, der også i det daglige vil være dit kontor. I Affald og Ejendomme er der 15 medarbejdere i Hurup, og knap 40 medarbejde-re fordelt på genbrugscentrene, §60 selskaberne, samt de tekniske serviceledere og rengøringspersonale på admini-strationsbygninger. 

I sektionen Affald og Ejendomme har vi ansvaret for:

  • affaldsindsamling fra 26.000 husstande.
  • drift af Thisted Kommunes fire genbrugscentre i Thisted, Hurup, Hanstholm og Frøstrup.
  • drift af modtagestationen for farligt affald.
  • drift/afvikling af Skovsted Losseplads.
  • drift af I/S Thyra.
  • at repræsentere Thisted Kommune i fælles kommunale §60 selskaber indenfor affald og varme.
  • al udvendig bygningsvedligeholdelse af Thisted Kommunes ejendomme i alt ca. 275.000 etagemeter.
  • at være Thisted Kommunes repræsentant som bygherre ved alle byggerier.
  • at projektere og føre tilsyn med bygningsentrepriser.
  • udlejning af lejligheder på Thisted Kommunes ældrecentre og botilbud samt udlejning af erhvervslejemål og jordarealer.
  • drift af Thisted Kommunes administrationsbygninger. 

Thisted Kommunes ledelsesværdier:
Som sektionsleder i Thisted Kommune vil du være en del af den samlede ledelse, der med fokus på sammenhængs-kraft er forpligtiget til:

  • at indtænke ledelsesværdierne i den daglige ledelse.
  • at lede både opad, nedad og til siden, så vi spiller hinanden gode.
  • at skabe og drive effektive ledelsesgrupper, så vi bidrager til at gøre ledelse til en fælles opgave.
  • at mestre krisehåndtering og krisekommunikation, så vi også bedriver god ledelse når det virkelig gælder.
  • at tage ansvar for ledertalentudvikling, så vi bidrager til at fremtidssikre ledelsen af Thisted Kommune.
  • at inddrage og sikre medindflydelse i MED-systemet, så medarbejderne er inddraget i Thisted Kommunes ud-vikling.

Du kan læse meget mere om ledelsesgrundlaget, og vores forventninger til dig som sektionsleder her.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og principperne for Ny Løn. 
Dit kontor vil være på Kirkevej 9, 7760 Hurup. Da der er en del kørsel forbundet med stillingen, vil det være et krav, at du har gyldigt kørekort minimum kategori B.

Tiltrædelse den 1. april 2020.

Ugentligt timetal: Fuld tid

For yderligere oplysninger
Hvis du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Mona Persson på 2224 3244 eller på mail: Mop@ing.dk

Ansøgningsfrist onsdag den 5. februar 2020 kl. 8.00.

Samtaler er planlagt:
1. samtale afholdes den 18. februar 2020 
2. samtale afholdes den 26. februar 2020

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder