Jobbet "Sektionschef til IT Service Transition" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Tænker du, at IT først og fremmest er til for forretningen? Kan du føre an og få IT-løsningerne til at understøtte brugernes behov? Har du erfaring med ITIL-processerne? Så er du den sektionschef, vi søger på finanssektorens mest attraktive IT-arbejdsplads.

Kan du motivere, udvikle og sætte retning?
I ATP’s IT-organisation, søger vi en ekstra sektionschef til vores ledergruppe, der udvides. Som leder af IT Service Transition bliver du en del af IT Service Management, hvor du får ansvaret for at sikre et robust driftsmiljø, når vores mange løsninger sættes i værk og løbende forbedres.

Du får ansvaret for at lede 10 fagligt dygtige og engagerede medarbejdere. Du bliver ansvarlig for Change- og Release Management, Configuration Management samt kørselsafvikling. Du har fokus på personaleledelse og sikrer medarbejdernes kompetenceudvikling, så sektionen følger med i omgivelsernes ændrede arbejdsgange og leverancebehov.

Du skal være i stand til at understøtte de forskellige forretningsmodellers behov, idet sektionen både skal understøtte husets egenudviklede løsninger samt fagsystemer, der udvikles og driftes i tæt samarbejde med leverandører.

Er du en erfaren leder?
Du kommer med minimum fem års erfaring som IT-leder, ligesom du har prøvet kræfter med at sætte IT-systemer driftssikkert i produktion. Du har kompetencer til både at arbejde efter vandfaldsmodellen og inden for et agilt SAFe-setup. Du lytter til forretningens behov og omsætter deres ønsker til vores processer. Derudover forventes det, at du:

  • har erfaring med Change og/eller Release Management
  • har en pragmatisk og løsningsorienteret tilgang til udfordringer
  • tager ansvar og har en energisk adfærd, som smitter af på dine omgivelser.

Din ledelsesstil er engagerende, du er nærværende, formår at sætte klare mål, og så falder det dig naturligt at samarbejde på tværs af områderne i ATP

Vil du være en del af et stærkt IT-fællesskab?
Du bliver en del af ATP’s IT-organisation med ca. 300 dygtige kolleger. Vi fokuserer på at levere de bedste løsninger til forretningen samtidig med, at det skal være sjovt at gå på arbejde. ATP’s IT-organisation blev for nylig anerkendt, da IT-profiler kårede os til den mest attraktive IT-arbejdsplads inden for finanssektoren i Danmark via Version 2’s IT Company Rank 2019.

Vi tilbyder en spændende stilling, hvor du får muligheden for at sætte dit præg på, hvordan vi imødekommer kundernes og organisationens ændrede behov.

ATP er Danmarks største pensions- og sikringsselskab. Vi er sat i verden for at sikre økonomisk grundtryghed for alle danskere – hele livet. To ud af tre velfærdskroner, der udbetales i Danmark, administreres af ATP.

=dig? Så send en ansøgning
Vi ser frem til at modtage din ansøgning tirsdag d. 10. marts, men send den gerne allerede i dag, da vi løbende behandler ansøgninger. Hvis du har spørgsmål til stillingerne eller ATP generelt, er du velkommen til at kontakte underdirektør Martin Vedelsby på telefon 2382 1161.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder