Jobbet "Sektionchef for Teknisk Driftssektion" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Får du energi af at samarbejde med mange mennesker? Har du teknisk forståelse og erfaring med ledelse? Så er du måske vores nye sektionschef for Teknisk Driftssektion ved Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse i Hjørring.

Om os
Vedligeholdelsesafdelingen i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har 70 medarbejdere. Medarbejderne består primært af teknikere med et højt fagligt niveau (arkitekter, ingeniører, maskinmestre og bygningskonstruktører). 

Vedligeholdelsesafdelingen planlægger og afrapporterer på en portefølje, som dækker alt fra store bygge- og anlægsprojekter samt bygningsvedligehold til specialområder indenfor energi, miljø, NATO, militær sikkerhed m.fl. 

Vedligeholdelsesafdelingen er opdelt i tre sektioner. Vedligeholdelsessektionen udvikler og udbyder vedligeholdelsesprojekter. Byggeledelsessektionen gennemfører vedligeholdelsesprojekter og har decentralt placeret personale på Forsvarets etablissementer. Den tredje sektion er Teknisk Driftssektion som også har decentralt placeret personale, der har daglig gang på Forsvarets etablissementer og har til opgave at være øjne og ører for Vedligeholdelsesafdelingen. 

Det er til Teknisk Driftssektion vi søger en sektionschef.

Om stillingen
I Teknisk Driftssektion er der et tæt samarbejde med de øvrige 2 sektioner og afdelingens opgaver løses i fællesskab af medarbejderne på tværs af sektionerne. Der er pt. 24 medarbejdere i Teknisk Driftssektion, som du vil være daglig leder for.

Spændet i dine samarbejdsflader er bredt, hvilket giver stor dynamik i hverdagen. Det strækker sig fra helhedsblik for den samlede virksomheds leverancer hen over ledelse af sektionen samt deltagelse i strategiske og politiske beslutningsprocesser.

Du skal have stor fokus på at sikre det tværgående samarbejde med andre sektioner i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse generelt. En meget vigtig samarbejdspartner er brugerne på Forsvarets etablissmenter.

Du får det overordnede ansvar for opgaveporteføljen i sektionen, og det er derfor din opgave at sikre, at sektionen kommer i mål med de deadlines der stilles til sektionen – både i forhold til tid, økonomi og kvalitet.

Vi har et uformelt arbejdsmiljø, hvor der skal være plads til det hele menneske. 

Arbejdsstedet er Hjørring, men du må regne med nogen rejseaktivitet og en mindre del af arbejdet er udenfor normal arbejdstid.

Om dig
Du har en relevant faglig uddannelse, som f.eks. ingeniør, maskinmester, arkitekt eller bygningskonstruktør og gerne med nogen erfaring i planlægning, styring og slutlevering af projekter fra et rådgivende firma eller fra entreprenørbranchen.

Du har prøvet dig selv af som leder og har lyst til at fortsætte ad den vej.

Du har den nødvendige vedholdenhed og robusthed til at være sektionens drivende kraft. Du kan motivere og skabe resultater gennem ledelse samt videreudvikle et miljø, hvor leverancer og eksekvering er i centrum. 

Det er vigtigt, at du har en tydelig gennemslagskraft, kan navigere i dynamiske og komplekse omgivelser og har en personlighed, der kan samle tråde internt og vinde lydhørhed eksternt. 
Du skal helt enkelt kunne se løsningsmulighederne, stille dig i spidsen som en synlig leder og kunne omsætte planer til virkelighed.

Gode skriftlige og mundtlige formuleringsevner på dansk og gerne engelsk er, sammen med evnen til at håndtere pres, en naturlig del af din personlige værktøjskasse.

Systemkendskab til SAP er at foretrække da Forsvaret benytter sig af SAP platform til planlægning og iværksættelse af projekter. 

Du har kørekort til kat. B.

Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat og aflønnet i henhold til gældende relevant overenskomst.

Der vil, alt efter dine kvalifikationer og kompetencer, være mulighed for forhandling af tillæg i forbindelse med ansættelsen. 

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne under hele ansættelsesforløbet. 

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Ib Erik Sørensen på telefon 7281 3061 eller maskinmester Kasper Geller på telefon 7281 3413..

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesforhold kan du kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Annette Karlsen på telefon 7281 9170 eller Toke Rasmussen på telefon 3266 5991.

Ansøgningsfristen er d. 14. august 2018. Vi forventer at afholde samtaler i uge 34. Stillingen er til besættelse 1. oktober 2018.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Du anmodes om at vedhæfte relevante dokumenter, som kandidatbevis mv.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder