Jobbet "Sekretariatschef til et Dansk Center for Energilagring" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Projektet skal skabe grundlag for etablering af et Dansk Center for Energilagring. Centeret skal være drivkraft bag skabelsen af en ny dansk grøn industri med nye arbejdspladser og indtægter. Projektet skal bidrage til, at Danmark kan indfri sit energipolitiske mål om fuld omstilling til vedvarende energi i 2050. Der er et stærkt voksende behov for teknologier til lagring af de fluktuerende mængder af vedvarende energi, f.eks. Power2X, batterier og termisk lagring.

Bag projektet er et partnerskab bestående af de førende universiteter og virksomheder på området, interesseorganisationer og Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV). ATV er vært for sekretariatet. Projektet er foreløbig toårigt og finansieret af Industriens Fond. Hvis ambitionen om centeret realiseres, er der god mulighed for forlængelse.

Om jobbet
Som chef har du ansvar for opbygning af det midlertidige sekretariat og ledelse af 3 medarbejdere. Du har ansvar for drift af sekretariatet og varetager den løbende kontakt med partnerskabet og samarbejdspartnere. Sekretariatet skal sammen med styregruppe og samarbejdspartnere skabe grundlag for etablering af et Dansk Center for Energilagring.

Du skal bidrage til udvikling af strategi og forretningsmodel for Centeret, og du skal varetage pleje og profilering af Centerets image i offentligheden og kontakt til danske politikere og embedsmænd i sager, der vedrører Centerets interesseområder. Desuden varetager du kontakter til relevante nationale og internationale samarbejdspartnere.

Din arbejdsplads vil være i København i BLOXHUB i ATV’s lokaler. Du kan forvente nogen rejseaktivitet rundt i Danmark og i mindre grad til udlandet.

Sekretariatschefen vil i faglig henseende referere til en styregruppe og personalemæssigt til akademidirektøren for ATV. Sekretariatet knyttes til ATV’s sekretariat, men har selvstændig økonomi og ansvarsområder.

Om dig

•    Uddannelse mindst på kandidatniveau, gerne både teknisk og kommercielt
•    Viden om energi og indgående kendskab til interessenter og det energipolitiske landskab.
•    Erfaring fra arbejde i eller samarbejde med virksomheder
•    Mindst 10 års erfaring fra udadvendt kommunikativt job
•    Flere års erfaring i samarbejde med centraladministrationen
•    Flere års erfaring i kommunikation på politisk niveau
•    Erfaring med personaleledelse
•    Erfaring med at indhente projektmidler og lede projekter
•    Erfaring med at lede forhandlinger mellem partnere med forskellige interesser
•    Erfaring med formidling, præsentationer og forhandlinger

Som person er du dygtig til at skabe relationer, og du kan samle forskellige partnere og samar-bejdspartnere. Du har drive, er selvmotiverende og evner som leder at skabe holdånd, motivation og engagement. Du er en dygtig og udadvendt kommunikator med gennemslagskraft, og du begår dig på højt niveau på både dansk og engelsk i skrift og tale. 

Interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte akademidirektør Lia Leffland, ATV på 4117 5959, adm. direktør Hans Aage Hjuler, Danish Power Systems på 4135 5268 eller Institutdirektør Søren Linderoth, DTU Energi på 2514 6797. Vi ser frem til at modtage din ansøgning. Fristen er tirsdag den 22. september. Vi forventer at holde samtaler i uge 40/41. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.

DaCES – Dansk Center for Energilagring er et initiativ taget i samarbejde mellem en række virksomheder i energiindustrien, herunder Vestas, Haldor Topsøe, Ørsted, Danish Power Systems, Lithium Balance, ReIntegrate, Københavns Lufthavne samt DI Energi - Dansk Industri, Dansk Energi, universiteterne DTU, AAU, AU og SDU samt ATV. Det er Dansk Center for Energilagrings vision at sikre, at Danmark lykkes med store demonstrationer indenfor energilagring og konvertering frem mod 2030, der kan skabe grundlaget for kommercialisering af teknologier og produktion af nye energi- og industriprodukter.

ATV - Akademiet for de Tekniske Videnskaber er en uafhængig, medlemsdrevet tænketank, der arbejder for, at Danmark skal være en af fem førende Science and Engineering-regioner i verden – til gavn for kommende generationer. ATV er en privat, almennyttig forening. Sekretariatet bor i BLOXHUB ved Frederiksholms Kanal i København. Læs mere om ATV på www.atv.dk.