Jobbet "Security Risk Manager" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Security Risk Manager til Cyber- og Informationssikkerhed i Sundhedsdatastyrelsen
Sundheds-og Ældreministeriet opruster på cyber- og informationssikkerheden og søger derfor en ny medarbejder, der gerne vil være med til at sikre borgernes sundhedsoplysninger.  

Arbejdet i sundhedsvæsenet er blevet endnu mere afhængigt af digital understøttelse, samtidig med at der er flere trusler end nogensinde mod vores it-miljøer. Der er derfor kommet større fokus på cyber- og informationssikkerhed både på nationalt plan og på sektorniveau, hvor den nye decentrale cyber- og informationssikkerhedsenhed (DCIS) er oprettet under afdelingen Cyber- og Informationssikkerhed i Sundhedsdatastyrelsen. Og vi har brug for dig på holdet!  

Om afdelingen  
I sundhedsvæsenet behandles hver dag store mængder følsomme oplysninger til patientbehandling, forskning, klagesagsbehandling, tilsyn, kvalitetssikring osv. Afdelingen for Cyber- og Informationssikkerhed arbejder proaktivt for at sikre, at disse oplysninger bliver beskyttet bedst muligt.  

Vi varetager funktionen som decentral cyber- og informationssikkerhedsenhed (DCIS) i forhold til den nye cyber- og informationssikkerhedsstrategi på sundhedsområdet, og fokus i stillingen vil være på den interne cyber- og informationssikkerhed samt implementeringen af strategien og DCIS’ens rolle heri. Læs om strategien her

Vi arbejder sammen med sundhedsvæsenet om at sikre, at patientdata er tilstrækkeligt beskyttet mod eksponering og offentliggørelse. Vi arbejder også tæt sammen med andre interessenter inden for cyber- og informationssikkerhed, herunder Center for Cybersikkerhed, Datatilsynet og Rigsrevisionen.  

I afdelingen arbejder vi tæt sammen med styrelsens jurister, teknikere og systemspecialister, ligesom vi har en tæt kontakt til ministeriets øvrige institutioner og sundhedsvæsenets parter.  

Dit arbejde  
Sundhedsvæsenet er udpeget som en samfundskritisk sektor, og i forbindelse med den øgede kompleksitet inden for området samt implementeringen af strategien, har man i ministeriet valgt at opnormere området.  

Vi søger derfor en ny kollega til afdelingen med et særligt kendskab til og interesse for risiko- og beredskabsfaglige områder.  

Dine arbejdsopgaver vil dække både koncernens og sektorens arbejde med cyber- og informationssikkerhed.  

Dine primære arbejdsopgaver:  

  • Gennemføre risikovurderinger og vedligeholdelse af risikoregister  
  • Fremme en risk awareness kultur hos ledelse og medarbejdere i koncernen  
  • Udarbejde og vedligeholde risikoprocesser  
  • Udarbejde risk action planer  
  • Være med til, og stå for, beredskabsøvelser og beredskabsplaner på tværs af sundhedsvæsenet  
  • Uddanne sikkerhedsaktørerne på tværs af sundhedsvæsenet  
  • Deltage i håndtering af større incidents og rådgive berørte interessenter  

Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer  
Du trives i en travl og tværfaglig hverdag, hvor akutte og ikke-planlagte opgaver ofte må prioriteres over andre arbejdsopgaver. Evnen til at arbejde selvstændigt er afgørende. Vi forventer, at du brænder for dit fag og har lyst til at være med til at udvikle og styrke sektoren og gøre en forskel på nationalt plan.  

Ud over dette forventer vi, at du har: 

  • Erfaring med cybersikkerhed og risikostyring  
  • Interesse for og erfaring med informationssikkerhed  
  • Erfaring med beredskabsfagligt arbejde  
  • Gerne erfaring fra sundhedsvæsenet eller fra anden offentlig myndighed  
  • Gode samarbejdsevner  
  • Gode formidlings- og formuleringsevner, mundtligt og især skriftligt  

Det vil være en fordel, hvis du har faglige kvalifikationer på et eller flere relevante områder, fx CISSP, CISM, CRISC eller andre relevante certificeringer.  

Vi tilbyder  
Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø, med spændende arbejdsopgaver, hvor du får lov til at sætte dit præg på udviklingen med informationssikkerhedsarbejdet. Du vil blive en del af en afdeling på 12-14 medarbejdere og du bliver en del af et uformelt, dynamisk og socialt arbejdsmiljø med engagerede og dygtige kollegaer.  

Der vil være mulighed for relevant videreuddannelse, evt. certificering.  

Vi er en fleksibel arbejdsplads med 37 timers arbejdsuge.  

Om ansættelsen  
Afhængigt af din uddannelsesmæssige baggrund bliver du ansat efter:  

  • Gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes centralorganisation  

eller  

  • Gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-S-fællesoverenskomst) og den til enhver tid gældende organisationsaftale mellem Finansministeriet og HK/Stat for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK), jf. aftalens bestemmelser vedr. It-medarbejdere.  

Du kan forvente at skulle igennem et sikkerhedsgodkendelsesforløb.  

Der er tale om en varig stilling på fuld tid.  

Kontakt os gerne  
Du kan få mere at vide om jobbet ved at kontakte afdelingschef Søren Bank Greenfield på tlf. 3268 9141.  
Du kan læse mere om, hvad vi laver her

Er du interesseret?  
Klik på ”Ansøg” og send os din ansøgning samt relevant dokumentation (CV og eksamensbevis). Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 10 og 11.

Sundhedsdatastyrelsen har røgfri arbejdstid og et røgfrit campus. 

Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen - uanset alder, køn, religion, handicap, etnisk baggrund.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.