Jobbet "Scrum Master/Facilitator der kan bidrage til agil opgavestyring og understøttelse af forretningsanalyser" er udløbet.
Se virksomhedens profil
Se virksomheden
Vis flere job i denne kategori
Vis mig flere job
Få de nyeste job i din indbakke
Opret en jobagent nu

Drømmer du om at kombinere Scrum Master rollen med facilitering og gennemførelse af mindre forretningsanalyse indenfor udvikling og drift af IT-systemer? Trives du bedst i samarbejde med specialister og ledere på tværs af teams? Så vil dette job være lige noget for dig.

Dit kontor og team
Du bliver en del af Kontoret Vurderingssystemer ICE i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen (UFST), hvis formål er at sikre stabil drift, udføre forretningsudvikling og vedligeholdelse af it-systemerne. Du vil indgå i et team, der har ansvaret for drift, vedligehold og videreudvikling af de systemer, der understøtter sagsbehandlingen på ejendomsområdet. Blandt konkrete teamopgaver er IT-support og fejlhåndtering af opgaver indenfor IT Service Management / ITIL som f.eks. incidents-, problems- og change management.

Dine arbejdsopgaver
Dit primære ansvarsområde er at sikre rækken af Scrum Master discipliner som refinement og planlægning af opgaver i PI’er og sprints.  Du vil også facilitere andre agile ceremonier som daily standup, retrospective og styring af kapacitet/ressourcer. Du vil hjælpe med at kortlægge, strukturere og vedligeholde opgaver i features og user-stories og sikre, at opgaver er konkrete og planlagte.

Sammen med teamets Product Owner vil du bidrage til at motivere teamet og hjælpe dem med at opnå et godt forløb og resultater for de målsatte opgaver. Sammen har I også fokus på at forankre de agile værktøjer og sikre fremdrift – både indenfor eget kontor og tværgående med de forskellige teams/kontorer indenfor Vurderingssystemer til ejendomsområdet.

Blandt de øvrige ansvarsområder er rollen som facilitator, hvor du vil facilitere og understøtte udvikling af løsningsdesign gennem samarbejde med interessenter. Andre facilitatoropgaver kan være at facilitere håndtering af en akut fejlsituation via et incident eller en dybere problemanalyse af en række forbundne incidents. I det arbejde vil du udnytte forskellige facilitatorteknikker til at bygge momentum, håndtere forhindringer og motivere til, at alle involverede bidrager til at opnå den fælles retning og gevinster på opgaver i scope.

Forventninger til din profil
Du har en relevant agil uddannelse, hvor du har lært om de agile principper og har gerne erfaring som Scrum Master. Vi forestiller os, at du har erfaring med at analysere og forstå komplekse sammenhænge i spændingsfeltet mellem IT og forretning og bidrage til løsninger på disse problemstillinger. Du formår at skabe et overblik over forskellige behov, muligheder og mulige implikationer og kan navigere i disse for at opnå velfungerende og brugbare IT-løsninger.

Du har stærke analytiske evner og arbejder struktureret og systematisk med dine opgaver. Vi har også behov for at du er vedholdende og handlekraftig for at nå vores mål. Derudover, har du en positiv tilgang til opgaverne og formår at kommunikere med og facilitere for mange forskellige interessenter med forskellige baggrunde. Erfaring med facilitering og dets teknikker vil også være en styrke.

Innovativ arbejdsplads med fokus på samarbejde 
Du kan se frem til at blive en del af en spændende og innovativ arbejdsplads, præget af tæt samarbejde og viljen til at lykkes. Vi har en uformel omgangstone og vores daglige sparring, medarbejdere imellem, er en forudsætning for skabelsen af gode løsninger, der fungerer i dag og er forberedt til i morgen. Du vil indgå i et grundigt introduktions- og oplæringsforløb for hurtigt at kunne arbejde selvstændigt med opgaverne.  

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle udtalelser via linket ”Ansøg” senest 11. oktober 2022. Vi holder samtaler løbende og der kan indgå en logisk test og en personanalyse i ansættelsesforløbet.  

Har du spørgsmål til stillingen og dets tre fokusområder er du meget velkommen til at kontakte Torben Søstrøm på 25 10 25 44 som Product Owner og Team-lead.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest og reference.    

Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted vil være Nybrovej 116, 2800 Kongens Lyngby.   

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, seksuel orientering, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.  

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder